Ukampdygtig

For tiden tilbringer jeg det meste af min tid liggende, da en smertefuld ryglidelse har overtaget min hverdag. Jeg er stærkt medicinret, og kan derfor ikke komme i kolonihaven, men det skal da ikke afholde mig fra at nyde Have nr. 1. I dag kunne jeg for første gang i næsten en uge komme lidt omkring, og jeg benyttede lejligheden til at gå lidt ud.

Vi har fået regn, selv om det slet ikke slår til, og der må til stadighed vandes. Det har jeg naturligvist forsømt, og jeg var indstillet på at mine vækster ville straffe mig. Dog stod de lige så fine, om end tørstige, og viste stolt blomster og frugter frem. Her er lidt af hvad der mødte mig.

Blåbær

Som novice ud i blåbær-dyrkning er jeg meget godt tilfreds med mine to små buske i det lille baljebed. De står hver især med smukke klaser af grønne og røde bær, og jeg håber ikke at ugens tørke har fået dem til at miste modet. Fra nu af vil jeg igen kunne vande dem næsten dagligt, og jeg glæder mig til at kunne høste de første modne bær senere på året. Hvis det bliver en succes, skal der måske plantes flere blåbær i haven. De er virkelig yndige, både i blomst og når frugterne vokser frem.

Jordbær

I det andet baljebed står mine 6 jordbærplanter. Allerede nu har de udvidet familien, og jeg er sikker på at der er mindst dobbelt så mange planter på de mange udløbere. Kunsten bliver vist at få dem guidet et godt sted hen, så det ikke overbefolker baljen til skade for de oprindelige planter. Her kunne der måske også blive tale om en balje til et sted i haven.

I dag har jeg smagt på de første modne bær. Jeg læser alle steder om læssevis af fantastiske jordbær, og jeg kan bare synge med i koret af jubel over årets første hjemmedyrkede jordbær. De er en himmerigsmundfuld, og denne sort er rigtig skøn og sød. Jeg ved ikke hvad de hedder, men jeg vil absolut ikke tøve med at plante aflæggerne ud til flere af samme slags. Jeg efterlod et par bør til den lille gartner, som kom hjem fra en legeaftale, og jublede over smagen af vores egen høst. Hun er skøn at dele have med.

Klematis

Min stædige klematis mellem fliserne på terrassen har fået sine helt egen stumtjener. Den kom lidt sent hjem, så planten er blevet lidt tung i bunden. Det hindrer den dog ikke i at blomstrer i et helt fantastisk blomsterflor. Lige nu er den så imponerende, at den næsten ikke kan holde balancen, og når det rigtigt blæser, lægger den sig da også ned. Der er ikke så meget at gøre ved det nu, men til næste år vil jeg tøjre stativet lidt bedre. I år lever jeg bare med det, og nyder synet, så længe den er på højkant. Den VIL bare vokse der, og så kan man jo lige så godt få lidt glæde af den.

Jeg glæder mig rigtig meget til at helbredet igen lader mig komme ud i kolonihaven. Der skal nok være et eller andet, som er vokset mig af hænde, når jeg endelig kommer afsted. Lige nu ved jeg for eksempel at mine hække trænger til en tur med saksen. Det er ikke så godt, men når ryggen ikke vil, så bliver det altså ikke til så meget.

Asparges-stativer og -biller

Allerede igår købte jeg ind til at binde mine aspargesplanter op. De lange ranglede skud har en kedelig tendens til at lægge sig ned og knække af, når man sniger sig forbi bedet. Det er jeg selvfølgelig ikke ret glad for, så jeg har været på jagt efter en god metode til at støtte dem. I den forbindelse har jeg været igennem en stribe af mine havebøger, som alle nævner, at asparges har behov for opbinding, men ikke anviser en praktisk metode. Bøgerne siger dog skiftevis at de har brug for "kraftig støtte til de store og tunge toppe" og at der er behov for "let støtte til de lange og luftige toppe". Det korte af det lange er, at der er behov for opbinding, og at bøgerne ikke var til megen hjælp. 

På nettet fandt jeg en enkelt venlig blogger (Hurra for havebloggere!), som anviste en simpel metode. Han havde sat pæle og spændt hegnstråd ud. For at holde sammen på trådene havde han sat nogle snedige kroge på mellem trådene.

Jeg lod mig inspirerer, og satte tentor-pæle i mit bed. Imellem den har jeg sat tråd i to højder; to tråde ad gangen. Imellem trådende sneg jeg aspargestoppene ind, og for at holde sammen på det hele lavede jeg en åndfuld hønseringe, og satte på. Nu står aspargesplanterne nogenlunde ret op og ned, og det er til at komme forbi bedet, uden at knække dem. Jeg er godt tilfreds med resultatet, og håber at det vil vise sig at være en praktisk løsning på lang sigt også.

Aspargesbedet med stativer

I min søgen efter information om opbinding stødte jeg på en masse anden god viden om asparges-dyrkning. Blandt andet læste jeg om aspargesbillen, som er et af de få skadedyr, som bider på asparges. Til min store overraskelse kunne jeg under arbejdet med stativerne konstatere, at der faktisk er aspargesbiller i mit lille bed. Jeg blev noget overrasket, for jeg havde ikke forventet at finde dem i så lille en beplantning. 

Aspargesbille

Og ikke nok med at der var biller, der var også larver. De små kryb sad og gnavede i mine fine planter. Det bryder jeg mig ikke meget om, og selv om jeg endnu ikke høster i bedet, skulle det da gerne vokse til, så planterne bliver store og stærke. Det gør de ikke under sådan et angreb.

Aspargesbille-larve

Da jeg forsøger at undgå brug af gift i haven, måtte jeg ty til en anden og mere håndgribelig metode; mekanisk bekæmpelse. Jeg fandt simpelthen så mange biller og larver som muligt, og fjernede dem fra bedet. Larverne er ret store, og lette at se, så det var bare ud på jagt, og så slå dem ihjel. Det er nok ikke gjort med en enkelt gennemgang af bedet, så jeg må forbi igen næste gang, for at se om jeg kan dæmme op for angrebet.

Hvis du har erfaringer med bekæmpelse af aspargesbiller, så hører jeg rigtig gerne om det i en kommentar. Du må også meget gerne henvise til gode steder at blive klogere på problemet. På forhånd tak for hjælpen.

Pinseferie i kolonihaven

I dag fandt vi endelig tid til at komme ud i kolonihaven. De foregående dage af ferien er gået med lidt dannelse (besøg i Roskilde Domkirke blandt andet), indkøb og søvn. Af forskelige årsager har jeg altid brug for næsten en hel dags søvn, når jeg får ferie. Det tager tid at komme ned i gear, og mit helbred er ikke for godt, så der er brug for at hvile ud i ny og næ. Det kan dårligt kombineres med havearbejde, selv om jeg var fristet til at tage afsted.

Frugt- og køkkenhaven

Som altid er jeg bagefter med en masse af mine have-projekter, og flere bede er endnu ikke ordnede, så man kan være bekendt at tage billeder af dem. Til gengæld ser min frugt- og køkkenhave ud til være kommet godt fra start. Aspargesbedet står fint, og har snart brug for stativer til at holde styr på de lange toppe. Bærbuskene står med mange bær på grenene og har bare brug for sol og varme, for at modnes. Jordbærbedet, det nye vel at mærke, er ved at være etableret, selv om et par af planterne stadig er umådelig små. Dette bed er måske det sted i haven, som lider mest under mangel på nedbør. Jeg har kun et bed med køkkenhave, og der ser alt ud til at gro efter planen. Jeg har majs, græskar, solsikker og hirse, og alt er i vækst, selv om det endnu ikke står så højt. Det er tanken, at græskarplanterne skal have lov til at sende deres lange udløbere ind under de andre afgrøder, så det gælder om at få det hele til at vokse godt til, før græskarrene tager over på jorden. Lige nu er det ikke noget problem, men jeg er ikke sikker på at hirsen når at skyde op, så måske skal der skærmes lidt af for invasionen.

Til venstre på billedet herover ses persilleplanterne. Dem har jeg idag klippet ned med en hækkesaks. Nu har jeg verdens mest velduftende kompostbunke. Det ville simpelthen ikke være os muligt at spise os igennem disse mængder. Nu er der mulighed for genvækst, og jeg er klar til at fylde i fryseren.

Cirkel-hakke

I foråret flottede jeg mig, og købte en cirkel-hakke. Jeg har længe haft lyst til sådan en, men syntes at prisen var lidt stejl. Den var sådan set ikke blevet billigere, men... jeg lod mig friste. Nu ærgrer det mig lidt, at jeg ikke bare købte den fra begyndelsen, for den er virkelig god. Jeg er især glad for den i køkkenhaven, hvor man trygt kan bruge den, uden at  risikerer at hakke i afgrøderne. Cirkelhakken egner sig bedst til småt ukrudt, og er fabelagtig til at komme omkring i bedene. Jeg er virkelig glad for min, og kan bestemt anbefale den. Især i aspargesbedet er den super. Der gælder det om ikke at komme i karambolage med aspargesplanternes ret overfladiske rodnet, og det klarer den til UG med kryds og slange.

Ny-såede bønner og ærteblomster

Selv om det er sent at så, har jeg alligevel forsøgt mig. Tidligere har vi sået bønner til tipien direkte i jorden ved foden af stagerne, men desværre er kun ganske få planter kommet om. Derfor er der behov for flere til at fylde rækken op, og jeg besluttede mig for at forspire dem. Jeg har brugt gamle frø fra lageret, og er meget i tvivl om spirings-evnen. Derfor denne metode. Nu er det mit håb, at de bedste frø vil spire, og give os planter nok til tipien. Resten ryger ud, så jeg ikke får samme besvær til næste år. Hvis alle spirer, får vi et bredt udvalg af bønner i alle mulige farver og typer. Det kunne da være rigtig sjovt. Jeg såede også lige et hold latyrus, som kan få lov til at vokse med og give lidt farve til projektet. Det skal nok blive godt... håber jeg.

Ved min parkeringsplads står en rød hyld. Det er faktisk det andet eksemplar på den plads, for den første, som jeg plantede, trivedes ikke. Denne plantede jeg sidste år, og den ser ud til at være glad for stedet, for allerede i år kvitterer den med en overdådig blomstring af fine små rosa blomster. Man kunne, hvis man nænnede at klippe blomsterstandende af så ung en plante, lave lyserød hyldeblomstsaft. Jeg nyder dog blomsterne på planten, og venter med at plukke af dem til saft til den er vokset lidt kraftigere. Under hylden står en række lavendelplanter. I år danner de det fineste parløb med den rødbladede hyld, og tilsammen giver det et prægtigt skue, som jeg nyder hver gang jeg ankommer til haven.

Rosa hyldeblomster

Rødbladet hyld og lavendel langs kastanjehegnet.

Det gamle jordbærbed er ikke noget kønt syn for tiden, men til trods for mine forsømmelser, ser jordbærplanterne ud til at trives udmærket, og efter en overdådig blomstring, sætter de nu en imponerende mængde bær. Med lidt held får jeg lov til at beholde en del af dem. Måske kan ukrudtet være med til at kamuflerer de modne bær, så fuglene ikke går lige så hårdt til den, som normalt. Eller måske skulle jeg bare finde nettet frem, hvis det da har overlevet vinterens turbolens.

 

Jordbær på vej

Forleden kom min mor forbi med et gammelt skab, som oprindeligt boede i hendes "nye" hus i Sverige. Nu står det midt i mit hus, og skriger på at komme op at hænge igen. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal få plads til det. I det hele taget er jeg lidt i tvivl om indretningen af huset, nu hvor den nye dør snart skal sættes i. Man skal tænke sig godt om, for der er ikke meget plads på mine 16 kvadratmeter. I dag lagde vi ud med at skabe lidt orden i Esthers legesager. Således indkøbte vi 3 nye kurve, som passer i hendes lille legetøjsreol. Hun får fine forhold. Gad vide om der bliver plads til ret meget andet end hendes sager. Det skal blive godt at få gang i byggeriet igen. Jeg kan godt mærke, at jeg skal tage tilløb til det, og planen er at det skal ske i begyndelsen af sommerferien, så vi kan komme helt i orden i løbet af ferien. Meget mere herom senere.

Tobakspibeplante

Gad vide om man har været for lidt i haven, når klatreplanterne omfavner haveredskaberne? Her er det tobakspibeplanten, som har slået fangearmene om skaftet på min gode rive. Hvis jeg tager der ud igen imorgen, sker det i hvert fald ikke lige med det samme igen.

Årets første sommerdag - update

Jeg hører til de heldige, som netop har haft 4 dages fri. En del af tiden er naturligvis blevet brugt i kolonihaven. Selv om det stadig er tidligt på året, er der mange ting, som blomstrer for tiden. I en krukke har jeg en klematis, som jeg anskaffede sidste år, og som endnu ikke har fået en endelig plads. Den har overlevet vinteren i en smal plastik-potte, og det er faktisk lidt af en bedrift, for den var med i drivhus-katastrofen. Til alt held kunne den reddes ud af ruinen, og i foråret plantede jeg den op i en større krukke. Nu står den i blomst og byder velkommen ind i blomsterhaven.

Klematis

Esther hjælper mig med at passe haven, og er især glad for at vande. Rundt omkring i haven har vi baljer, som man kan hente vand i, og bevæbnet med sin grønne vandkande, går hun til hånde. Jeg har en magen til, bare lidt større, og det er et stort hit, når vi begge slæber med vores vandkander.

Esther vander

Blomsterhaven ligner ikke helt sig selv i år. Den er oprindeligt anlagt langs med drivhuset og omkring en række rosenbuske, som jeg overtog, da jeg købte haven. Siden kom et bunddække af løvefod, en håndfuld stauder, et kirsebærtræ og georginebedet til. Det har sådan set fungeret fint i de sidste par år, men i år er det jo lidt forandret. Drivhuset er væk, og dermed også bagvæggen til blomsterhaven. Nu står rosenbuskene pludselig lidt midt i det hele, og jeg mistede helt lysten til dem. Derfor har jeg slet ikke klippet dem med i år. De har simpelthen fået lov til at gro videre på sidste års vækst. Jeg var meget i tvivl om hvordan det mon ville gå, men til min store glæde synes roserne at trives. De er selvfølgelig meget højere end de plejer at være, men det er faktisk ikke så dumt, for nu er de med til at skabe et rum, der hvor drivhuset tidlige klarede jobbet. Når roserne er høje, gør det heller ikke så meget at bunddækket er ret heftigt. Sidste år var løvefødderne næsten ved at tage pippet fra roserne, fordi de meget hurtigt nåede op på siden af de trimmede buske. I år står roserne flot over løvefødderne, og måske kan jeg i virkeligheden bedre lide dette look. Gad vide hvordan jeg bedst passer dem, så jeg kan gentage det til næste år? Lige nu nyder jeg bare at blomsterhaven trods alt ikke er helt tabt.

Roser over løvefod

Georginerne har også fået en ny forårsrutine. Jeg plejer at plante dem i potter, når drivhuset var nogenlunde frostfrit. Potterne stod i "kuvøser" lavet ud af flamingo-plantekasser, ind til frosten var helt væk. Planterne fik lov til at nå op i 30 cm i højden, før de blev nippet og plantet ud. Det gav kraftige og tidlige planter, som belønnede mig med en flot blomstring. Men, men, men... sådan blev det ikke i år. Denne gang blev knoldene lagt direkte i jorden, da frosten var forbi og jorden en smule lun. Flere af knoldene havde spirer på, men mange var slet ikke grønne, da de blev lagt. Nu kan jeg se at de fleste kigger lige så fint op over jorden, og flere er snart klar til at blive nippet. Det glæder mig at de tålte denne behandling, for jeg holder af gensynet med min samling, og håber at kunne vedligeholde den i mange år frem.

I år er det de små georginer, som står i blomsterhaven. De store er plantet langs kvashegnet, som godt kan bruge lidt pynt. Det er lige en opgave for georginer, så jeg glæder mig til at se om de synes om pladsen. Der står også en håndfuld under kirsebærtræet. Det har før fungeret godt, så det håber jeg på igen.

Det korte af det lange er, at blomsterhaven måske alligevel bliver helt ok i år. Det håber jeg selvfølgelig altid på, men i år er lidt som et nyt år 0.

Plankeværket

Min bagbo har bygget sig et nyt hus. De har brugt lang tid på projektet, og gjort det hele selv, og det ser rigtig godt ud. Som en del af projektet med det nye hus, har de valgt at anlægge terrasse op imod min have, og får at få lidt fred, har de bygget et hegn. Jeg havde nok forestillet mig et mindre og mere diskret hegn, da de nævnte det for mig, men sådan blev det ikke. Forleden satte de plader på stolperne, og nu er bagenden af min have præget af en massiv afskærmning i næsten 2 meters højde. De har lovet at male det i en passende farve, og vi har aftalt grøn. Det kommer sikkert til at pynte på det, men jeg ved nu alligevel ikke helt om jeg er en fan... Imellem haverne var der i forvejen en ligusterhæk, og den havde jeg fint kunne nøjes med, og nu er jeg lidt spændt på, om den vil kunne trives bag hegnet. Umiddelbart foran hækken på min side står et par rododendron-buske, som jeg ikke er så vild med. Min plan var at fjerne dem til fordel for et udekøkken. Nu vil jeg lige genoverveje planen (og klippe hækken). 

Det er altid lidt spændende at få nye naboer, og det kræver lidt at blive enige om skel og hegn. Jeg går ikke så meget op i at få min vilje. Fred optager mig langt mere, så jeg føler mig ikke forulempet af hegnet, bare lidt overrumplet. Nu må jeg tænke mig godt om, og få det bedste ud af det på min side af skellet.

Hindbærbedet

I min have er et hindbærbed. Det er en af de få ting, som stadig ligger, som da jeg overtog haven. Dog må jeg indrømme, at det nok aldrig har set værre ud. Hindbærplanterne er af den type, som skal klippes ned hvert forår. I år skete det ikke, og nu er det vist for sent. Bedet plejer at vokse til i ukrudt, og hen på året rydder jeg op i det, for at give bærrene en fair chance for sol. I år har det bare fået lov til at ligge uberørt hen, og det er virkelig groet til. Faktisk så meget, at jeg ikke helt kunne se om det overhovedet var gang i hindbærrene i år. Forleden påbegyndte jeg så hindbærplanternes befrielse, og gik i krig mod ukrudt og visne hindbærgrene i bedet. Det er lidt af et projekt, og jeg kom da heller ikke så langt i første omgang. Nu vil jeg tage en bid hver gang jeg er i haven, og med tiden får jeg vel has på sagerne. Til min store glæde kunne jeg konstaterer at der faktisk er en hel del planter i bedet, som bærer frugt. Det bliver nok ikke en imponerende høst i år, men lidt kan vi da nok få, og det ser jeg frem til. Hindbær plejer at være et af de helt sikre hit i haven.

Tobakspibeplante i knop

Tobakspibeplante i blomst

Det er 3. år at jeg har min tobakspibeplante, og i år har den været i fin vækst fra det tidlige forår. Den står op ad huset, og det er mit håb at den med tiden vil vokse op, og omslutte det med et flor af grønne blade. Da jeg kiggede nærmere til den forleden, opdagede jeg at den blomstrer, og nu giver dens navn pludselig meget mere mening. Knopperne ligner virkelig små piber, som hænger ned. Når de folder sig ud, bliver det til de særeste små blomster. De gemmer sig bag løvet, og gør ikke meget stads af sig. Jeg betragter blomstringen som et tegn på god trivsel, og glæder mig over at planten endelig har fået godt fat. Den har godt nok været længe om at etablerer sig, men nu behøver jeg vist ikke at være bekymret for den mere.

Der sker så meget i haven for tiden, og jeg får næsten ikke tid til at skrive om det. Hver gang jeg har været i kolonien, har jeg hovedet fuld af tanker og ideer, og hver gang jeg tager der ud, forsvinder ideerne til fordel for opgaverne. Man skal ikke kigge væk ret længe, når solen bager og alt vokser. Jeg har nok at lave, og derfor forsømmer jeg somme tider bloggen. Det betyder dog ikke at jeg er ved at afvikle den, kun at haven stadig er vigtigere en bloggen om haven. Sådan skulle det jo også gerne være. Jeg kommer helt sikkert igen, når det begynder at regne...

Have nr. 1

Det er ikke så tit jeg skriver om Have nr. 1, men ret skal være ret, for vi bruger faktisk en del tid i vores lille rækkehushave. Min tanke har altid været at den skulle indrettes så enkelt, at den ikke krævede ret meget vedligeholdelse og sådan at ungerne kunne hygge sig i den uden at passe på. Det holder nogenlunde, og når man har bestemt sig til det, er det lettere at tåle, at en bold ryger ind i staudebedet. Af samme årsag er haven plantet til med rimeligt hårdføre planter. Af hensyn til økologien er den også forsynet med en kompostbeholder. Jeg var heldig at nå at få en gratis, inden kommunen lukkede for den fine ordning. Den er ikke så køn, så derfor har jeg forsøgt at kamuflere den med et par store stauder. Allerede sidste år dækkede de noget af, men i år gør det jobbet rigtig godt, og jeg er helt tilfreds med løsningen.

Stor Tusindstråle skærmer af for kompostbeholderen

Ved at lade stauderne dække af, slipper jeg for at konstruerer en smart afskærmning, og beholderen falder mere ubemærket ind i haven. Om vinteren er jeg næsten ikke i haven, så det betyder ikke så meget at det grønne visner væk. Planterne ved kompostbeholderne er Stor Tusindstråle (Telekia speciosa). Nogen betragter den som ukrudt, så den trives godt i min have.

På min terrasse, midt mellem fliserne bor en Klematis. Måske har den engang vokset op af en stolpe i den tidligere beboers udestue. Nu er både den tidligere beboer og udestuen for længst væk, men slyngplanten nægter at give op. Da jeg flyttede ind for et par år siden, var der ingen tegn på vækst. Terrassen var ryddet, og det var vinter. Men da foråret kom, tittede planten frem. I flere år har den fået lov til at slynge sig op ad forskellige stativer, og i år har den endelig fået sit helt eget hjem. Fra kolonihaven har jeg hjembragt en gammel stumtjener, som nu er stativ for klematissen. Jeg har måtte vinde busken op lidt sent på sæsonen, så der ser ikke så fikst ud, men den havde ikke været på stativet i mange dage, før jeg kunne se at den begyndte at tage det i besiddelse. Efter bare en uge har den slynget sig op til toppen, og jeg håber at den snart vil folde nogle af sine mange knopper ud, og kvitterer for den nye bolig.

Klematis på stumtjeneren

I staudebedet har jeg lagt løb og plantet stauder, som jeg hurtigt igen har mistet overblikket over. Derfor glæder jeg mig over alt det spændende, som kommer op, som om det var første gang jeg så det. I år er det særligt denne skønne plante, som har imponeret mig. Jeg kan faktisk godt huske at jeg satte den, men da jeg ikke så noget særligt til den sidste år, lagde jeg den lidt på is. Nu står den i over ½ meters højde og stritter med sine mange blomster. Bierne er vilde med den, og det summer skønt omkring den. Jeg håber virkelig at den vil formerer sig og sætte endnu flere blomster til næste år. Jeg husker ikke lige navnet, beklager... især fordi det forhindrer mig i at købe en håndfuld flere.

Skøn sommerblomst

Vejret er skønt i dag, og vi hyggede os på terrassen, da Esther bad om vand til et fodbad. Det lød som en fin idé, så jeg hentede vand medens hun fandt baljen frem. Kort efter så det sådan ud:

Esther i "fodbad"

Jeg gætter på at vandet var for fristende til kun at dyppe futterne.

Måske kan du huske at jeg sidste år var så heldig at vinde en fin præmie på Havens Dag, og en del af præmien blev plantet ud i baljebede i Have nr. 1. Allerede i år står blåbærbuskene med store klaser af skønne hvide blomster. De er så yndige; næsten som små pufærmer, som jeg husker fra min barndom - var det ikke moderne i en kort periode i begyndelsen af 80´-erne?

Blåbær i blomst

Jeg håber at planterne også får succes med at sætte bær, og jeg glæder mig allerede til at smage på herlighederne. Jeg har tidligere haft blåbærbuske, men da aldrig set så fin en blomstring.

I det andet baljebed har jeg plantet jordbærplanter. De er ikke af samme sort som dem i kolonihaven, så derfor fik de et eget bed. Også de ser ud til at trives her hjemme. Der går ikke lang tid før bærrene modnes, og hvis de er gode, vil jeg gøre lidt ud af at høste de mange aflæggere, som allerede nu strækker sig ud fra moderplanterne.

Jordbær i baljebed

Sammen med flere planter på terrassen, kom også behovet for en udendørs vandhane. Lige nu slæber jeg vand i vandkander igennem huset fra køkken til køkkenhave. Øverst på ønskesedlen står nu en udendørsvandhane. Mon ikke det kan lade sig gøre at få lavet sådan en med en forbindelse til vandrørene i vaskekælderen, som vender ud mod haven? Måske skulle jeg spørger broderen, som er utrolig ferm til sådan noget.