onsdag den 12. september 2012

Fuglefrø i køkkenhaven

Hirse
Måske var der nogen, som grinede lidt af mig, da jeg i foråret såede fuglefrø i min køkkenhave. Min tanke var at vores undulater skulle have hirsekolber af egen avl. Ikke fordi hirsekolber koster alverven, men fordi det er sjovt at være selvforsynende. Jeg tror ikke at de griner så højt mere, for se lige det foreløbige resultat.

Jeg såede frø fra en af fuglenes kolber indkøbt i en dyrehandel. Frøene spirede villigt og da vejret var blevet lunt og sommerligt, plantede jeg et lille felt til i køkkenhaven. I begyndelsen blev det ikke til så meget, men planterne kom på og lignede bare almindelig korn. Jeg blev meget i tvivl om vores vækstsæson nu også er lang nok til hirse, som stammer fra lidt varmere himmelstrøg, men forleden blev min bekymring gjort til skamme, for planterne viste stolt deres frøstande frem. De er endnu ikke modne, men det skal de nok nå, for planterne er kraftige og står på en nogenlunde lun plet i haven. Jeg glæder mig sådan til at hænge de første tørrede kolber ind til undulaterne. Hvis det bliver en succes vil jeg så flere til næste år, og måske blive helt selvforsynende. Det er sjovt at prøve at dyrke noget andet end man plejer, og særlig hyggeligt, når det går godt.

8 kommentarer:

  1. Nej hvor er de flotte, jeg er imponeret. I øvrigt kan de da også bruges i staudebedet som baggrund eller lignende, de ser godt ud.

    SvarSlet
  2. Sikke et sjovt eksperiment og et flot resultat. Jeg er helt enig med Lisbeth at de også vil se flotte ud i et blomsterbed.

    SvarSlet
  3. De er helt vildt flotte. De vil som Lisbeth siger, være fantastiske sammen med stauder :)Kunne være jeg skulle købe hirsekolber ;)Og jeg har ingen undulater, hahahaha. Har haft den mørke variant i et par år, men kun som prydplante :)

    SvarSlet
  4. Ja, det har i ret i. De ville se godt ud blandt stauderne. Det er et fint alternativ til de noget dyrere prydgræsser. Tak for tippet.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...