Kristihimmelfart i kolonihaven

Æbleblomster

Bloggen har ligget stille alt for længe, og det findes der faktisk et par forklaringer på. Den første er naturligvis, at jeg ikke har været ret meget i haven endnu. Min ryg er stadig en udfordring, og jeg holder ikke til mere end et par timer ad gangen. Når de er gået, er jeg så smadret, at der ikke bliver tid til at tage billeder, og når jeg kommer hjem, må jeg lægge mig. Det er jeg naturligvis træt af, men jeg satser på, at havearbejde er kuren imod rygproblemer, og klør på så meget, som jeg kan. Den anden grund er at jeg i år har udfordret mig selv til at dokumentere min hverdag i Project Life. I den forbindelse tager jeg dagligt billeder af stort og småt, og laver et album. Til det bruger jeg min telefon. Det er dejlig let, for den er som regel lige ved hånden. Desværre er kvaliteten af billederne for ringe til bloggen, og jeg bryder mig ikke ret meget om at lægge dårlige billeder op. Det sker alligevel ind imellem, og da jeg ikke er den store fotograf, kan selv med mit gode kamera ikke altid leve op til mine egne forventninger til kvalitet. Alligevel er der altså en nedre grænse, og mobilbillederne ligger ofte under den... Når at det er sagt, så savner jeg faktisk livet i Blogland, så nu vil jeg forsøge at gøre et come-back. Hvis en enkelt læser eller to stadig hænger på, bliver jeg rigtig glad.

Jeg skrev næsten ikke sidste år, hvor jeg desværre blev ramt af en diskusprolaps, og ikke kunne passe mine haver, eller noget som helst andet for den sags skyld. Jeg var syge igennem hele sommeren, og venlige naboer trådte derfor til, og slog mit græs, og hold det værste nede. Det betød at haven groede helt til med ukrudt, og at intet blev beskåret eller holdt ved lige. Nu ligger der et kæmpe genopretnings-projekt foran mig, og en vigtig ting for mig er at gøre det enklere. Jeg må nok indstille mig på at ryggen ved vedblive at være svag, og at jeg derfor ikke kan lægge lige så mange kræfter i haven, som tidligere. Det gør lidt ondt at tænke på, men sådan er det altså lige nu. Heldigvis ser det ud som om jeg trods alt er rask nok til at beholde haven, og det er jo skønt.

Have nr. 18, maj 2015

Det har været et besynderligt forår, og det har taget rigtig længe for varmen at bide sig fast. Nu gror det hele så endelige, både græs og ugræs. Det ser også ud som om min bøgehæk-labyrint endelige begynder at lukke til, og det skal blive spændende at klippe den til. Jeg ved endnu ikke helt hvordan jeg skal gribe det an, så jeg tøver lidt. Gangene er dog efterhånden helt lukkede til, så noget må der gøres, og snart...

Plæneklipperen

Som altid om foråret vil min plæneklipper ikke starte. De kloge siger at det er noget med kondens i karburatoren, og det skal sikkert nok passe. Jeg har efterhånden lært at der skal tilkaldes hjælp, og denne gang var jeg rigtig heldig at min bror havde tid til at kigge forbi. Han baksede med bæstet i en times tid, splittede den ad og tryllede den sammen igen, og nu kører den. Desværre brækkede den hjulet i kampen. Det har længe skrantet lidt, men nu er den da helt gal, og det kan falde af hvert øjeblik (altså når den kører). En trehjulet græsslåmaskine er slet ikke så let at køre med, for jeg må konstant hjælpe den på vej, og det holder lidt hårdt. Heldigvis er jeg stædig, og græsset for langt til at lade stå til, så slået blev det. Jeg har en ven, som har gode kontakter i genbrugsbranchen, så jeg håber at han en dag kommer med et par nye hjul, så den igen kan komme til at trille.

Mors hortensiaer i min have

Min mor er flyttet, og i den forbindelse har hun fået en masse gode ting i overskud. En del af dem har jeg fået lov til at overtage, blandt andet denne fine samling af meget flotte hortensiaer. Krukkerne er ikke i topform, så jeg må finde på et eller andet, men planterne ser ud til at trives, så nu forsøger jeg holde dem i live. Jeg er bestemt ikke ekspert i krukker, og oplever jævnligt at de tørre ud for mig, men nu forsøger jeg lige igen. Alternativet var genbrugsstationen, så hvor galt kan det gå...

Jeg har ryddet pladsen foran huset, så der kan blive bedre plads til bilen, og så jeg kan sætte en rigtig trappe op til huset. Lige nu bruger vi et campingtrin, og det er vist ikke en permanent løsning. Jeg har derfor ofret gojibær-busken, som stor på pladsen. Den var blevet enorm stor, men gav ingen frugt overhovedet. Nu er den væk, og tilbage står at fjerne fliserne langs kanten, og smide grus på. Det håber jeg at få hjælp til, for tungt håndarbejde i ankelhøjde er næsten helt udelukket. Med tiden skal kvashegnet også erstattes med en hæk. Jeg lan nok ikke undvære et kvashegn, så nu overvejer jeg hvor et nyt kan placeres. Det bliver ikke let...

Grønt på komposten

Jeg har et ret enkelt kompostsystem i min have. Det består af to kasser, som skiftevis fyldes og hviler. Jeg har før haft held med at dyrke squash på den bunke, som hviler, så det forsøger jeg igen i år. På toppen af bunken har jeg lagt et tykt lag af tørre stængler, brækket ud i korte stykker. De fungerer som et låg, og holder lidt på sagerne, så solen ikke tørre bunken ud. På bunken er nu plantet en gul squash og en græskarplante. Jeg har ikke tidligere prøvet at dyrke græskar sådan, men da de er ret krævende hvad angår næringsstoffer, er det måske slet ikke nogen dårlig idé. Det må tiden vise.

Aspargesbedet

Tillad mig at prale lidt! Nu har jeg i flere år forsøgt at etablere et aspargesbed. Jeg har selv sået planterne, og været vældig tålmodig med at få dem til at vokse til. Sidste år var de endelig så kraftige, at jeg kunne tage et par smagsprøver, men i år... Da jeg først fik befriet bedet fra en utrolig mængde ukrudt, kunne jeg se to fine rækker af asparges, og nu, to uger senere, er de klar til at høstes. Vi fik asparges til aften forleden, og ud over at være de grønneste asparges jeg nogensinde har set, var de også utrolig velsmagende. De har bestemt være ventetiden værd, og jeg glæder mig over at sådan et bed kan holde i årevis, og blive ved med at give grønne herligheder i store mængder. Jeg skal lige lære hvornår de skal høstes, så de ikke får lov til at løbe fra mig, og så skal jeg finde ud af hvor længe jeg kan klippe af dem, og hvornår de skal have fred til at vokse. Det foresvæver mig at der er noget med Sankt Hans...Ind til da guffer vi bare løs.

Nu tænker du måske at jeg da ikke fik alt ukrudtet med, og det kan du da have ret i. Jeg har kun luget i selve bedet, og ikke på stierne langs bedet. Jeg må økonomisere lidt med kræfterne, så det er en god idé at have lidt tunnelsyn, når man går i min have.

Selv om opgaven til tider virker helt uoverskuelig, er det skønt at være i haven igen. Øverst på min liste står etablering af hyggekroge. Det er helt nødvendigt at jeg finder plads til en bænk og et par stole her og der, så jeg kan hvile mig lidt ind imellem. Men først må jeg altså lige have ryddet lidt op...