Åbent hus på Pometet

Vi har været til Åbent hus på Pometet i Tåstrup idag. Det var en udflugt arrangeret af kolonihaveforeningen, men vanen tro var der kun ganske få deltagere, og da sygdom havde gjort sit indhug på flokken, endte vi med at være ialt 6 personer. Det afholdt os dog ikke fra at tage afsted mod Tåstrup. Vejret var perfekt, og vi ankom lige til åbningen af lågen. Til vores store overraskelse var der parkerede biler i lange baner, og foran lågerne stod der flere hundrede frugt-entusiaster bevæbnet med poser, knive, kameraer og klude. Flere havde tydeligvis været til tidligere års arrangement, og kendte til behovet for at kunne rense og samle frugt under vejs. Vi kom lidt mere uforberedte, men helt klar til at se på frugt.

Mørkbladet æbletræ. Det har jeg aldrig set før.

Arrangementet bød på mange forskellige rundvisninger, hver med sit tema. Jeg deltog i en, som handlede om at finde nye æblesorter. Det var spændende at høre om projektet, som meget kort fortalt går ud på at man på Pometet samler æblefrø fra forskellige træer. De frø ikke være af en kendt sort, men være en blanding af modertræets sort og den sort, som blomsten en gang blev bestøvet med. Siden Pometet har hundredevis af sorter, både nye og gamle, brede og smalle, store og små, spise- eller madæbler osv, er der gode chancer for at der i de nye frø ligger kimen til spændende nye sorter. Dem beder man så almindelige havefolk med interesse for forædling om at være med til at dyrke og teste. For at være med i projektet, skal man deltage i et lille kursus, og jeg overvejer nu stærkt om det ikke var noget for mig. Jeg synes at det lyder utrolig spændende. Foreløbig fik jeg en folder og en lille pose med de første frø. Om ikke andet vil jeg forsøge mig med dem.

Søjleæbletræer

På vores tur rundt på området fandt jeg denne imponerende æbleallé af søjleæbletræer. Rundviseren fortalte om at træerne vokser på denne måde, og deres form er altså ikke et resultat af systematisk beskæring, sådan som jeg tidligere har troet. Jeg var meget imponeret over at se hvor meget frugt de oprette træer faktisk bærer. Deres form forekommer mig stadig en smule naturstridig, og jeg synes nok bedst om træer af mere almindelig facon, men de er alligevel sjove, og de giver bestemt mulighed for at have mange træer på et meget lille areal. Jeg overvejer nu om jeg skal have et par af disse søjler i min lille rækkehushave. Faktisk var jeg lige ved at købe dem med det samme, for der var udsalg af meget flotte træer i potter. Jeg skal altid passe på med den slags salg, for jeg bliver let revet med. Heldigvis er min bil lidt lille til træer, som jeg styrede mig.

Søjleæbletræ, Franz

Her følger et par stemningsbilleder fra Pometet. De mange mennesker ved indgangen blev hurtigt fordelt ud over det store område, og der var god plads til alle imellem de lange rækker af fantastiske frugttræer. En del samlede nedfaldsfrugt i store poser, men de fleste nøjedes med at smage på de mange forskellige sorter. Selv om vi ikke havde det rigtige udstyr med, kan man vel altid tørre et æble af i buksebagen, og så tage sig en saftig mundfuld. Vi fik smagt på en del forskellige æbler, men intet slår alligevel dem, som har vokset i ens egen have.

Der var naturligvis også en fin café, som serverede æblekage og æblesaft. Det prøvesmagte vi selvfølgelig, og her ser du Esthers vurdering:

Esther spiser æblekage

Lad mig lige nævne at det nok mest er flødeskummet, som fik den fine vurdering. Hun er ikke den store fan af æblemos.

Frøsamlerne var også på pletten med en lille bod, som solgte spændende frø. Jeg købte en enkelt pose, og håber at jeg kan finde et godt sted at så dem, så vi kan se de sjove slanger til næste år.

Frø fra Frøsamlerne

Efter et par timer i frugt-eldorado pakkede vi sammen og drog mod øst. Det var en rigtig god tur, og jeg kan bestemt anbefale at besøge Pometet, når de igen holder åbent hus.

Når sensommer bliver til efterår

Det er efterhånden et par uger siden jeg for alvor har været i kolonihaven. I sidste weekend fik Have nr. 1 en tur, men jeg nåede aldrig længere. I denne weekend er vejret perfekt have-vejr; 15-17 grader, overskyet og ingen vind af betydning. Derfor lokkede (tvang) jeg Esther til at tage med mig i haven. Hun er en smule forfalden til børne-tv, og er ikke så vild med tanken om haven, når først hun har sat sig foran skærmen. Da hun først kom i haven, var det en anden sag. 

Vi lagde ud med at rydde kartoffelbedet. Der var stadig en del kartofler i jorden, og Esther hjalp mig med tage dem op. Det blev til en god portion, som nu er kommet med hjem. Vores russiske gulerødder er også kommet op. De er af meget forskellige størrelser, men ser godt ud. Måske skulle vi så lidt flere til næste år. Det er en taknemmelig afgrøde, selv om den tager rigtig lang tid at dyrke.

Kartoffel- og gulerodshøst

Med bedet ryddet, kultiveret og revet grundigt igennem, gik jeg i krig med et af de store omplantningsprojekter. Da jeg overtog haven for 4 år siden, plantede jeg 3 solbærbuske. De er efterhånden blevet kraftige og giver godt. Desværre fylder de lidt mere, end jeg havde forudset, og de står sådan at man konstant rager ind i dem. Det duer ikke, og derfor skulle de flyttes. I lyset af at jeg ikke er så god til at holde min køkkenhave ukrudtsfri, har jeg besluttet at gøre den mere enkel at vedligeholde. Derfor skal der nu plantes flere permanente afgrøder, som ikke kræver så meget pasning. Solbærbuskene har derfor fået nyt hjem i et af bedene i køkkenhaven. Jeg har plantet dem med lidt større afstand end de havde før, og nu håber jeg bare at de klarer omplantningen. Jeg synes at det gik lidt hårdt ud over rodnettet, og jeg bliver ikke overrasket, hvis de giver op og går ud. Jeg håber naturligvis at de klarer ærterne, men jeg er helt indstillet på at de bliver sat noget tilbage ved denne flytning.

Solbærbuskene i køkkenhaven

Til foråret vil jeg så en bunddækkende afgrøde under dem, for at dække jorden. Jeg har før haft succes med rød kløver, så måske vælger jeg det igen. Så vidt jeg husker har jeg stadig en hel del frø tilbage. Jeg købte nemlig hele 2 kilo for et par år siden.

I drivhuset står både tomater og agurker stadig med frugt. Jeg har nu høstet for sidste gang i år. Tomaterne er ved at være færdige, selv om der stadig er mange grønne frugter, er der altså ikke længere varme nok til at modne dem. Jeg har klippet agurkeplanterne ned i dag. Det overrasker mig meget at der stadig var lidt frugt på dem, og at der ikke er gået utøj i dem. Jeg tog de sidste 3 agurker med hjem, og glæder mig til at sætte tænderne i dem. De smager bare bedre end dem fra supermarkedet. Peberfrugterne er også høstet. En del af frugterne er rådnet op. Jeg tror at der har været ubudne gæster i dem, for de er lidt hullede. Jeg må vist bliver lidt bedre til at beskære dem, så de er lettere at holde rene. Næste gang jeg komme i haven, rydder jeg hele drivhuset for planter. Det er vist tid til at gøre efterårsklar, og jeg har planer om at flytte lidt rundt. Det er nok et godt tidspunkt at gøre det på. Sidste år lod jeg plantekasserne stå, men det var altså ikke en gode idé, for de var rigtig kedelige at gøre rene i foråret. I år skal de tømmes og vaskes inden vinteren sætter ind. Det må på min to-do-list.

Årets sidste høst fra drivhuset

Jeg har efterhånden fået anskaffet mig en hel del stauder. Det overrasker mig lidt, for jeg kan faktisk godt huske, at jeg tidligere har undret mig over hvorfor folk fylder deres haver med blomster i stedet for afgrøder. Nu må jeg sande at jeg gør netop det. Måske er det fordi blomsterne er så fristende, og også lidt lettere at holde end køkkenhaven. Lige nu blomstrer en del af mine stauder. Jeg har vist ikke været så god til at vælge planter, som er sommerblomstrende. Det er lidt ærgerligt, for jeg får ikke ret meget glæde af dem, som blomstrer så sent på året. Jeg overvejer at flytte nogle af dem hjem, hvor jeg kan nyde dem, når dagene i kolonihaven bliver færre. Lige nu glæder jeg mig bare over dem, når jeg kommer forbi. Lidt har også ret. For tiden står sølvlys så fin med sine mange lys. Jeg har den mørke variant, og den sætter de yndigeste små hvide blomster på lange spir.

Sølvlys

Også georginerne giver den gas i efteråret. Jeg har ellers plukket og klippet flere gange, men lige nu står de med masserer af flotte blomster. Især det hvide hjørne går til makronerne.

Georginerne i det hvide hjørne

Hvide georginer med et strejf at pink

Forleden dag hørte jeg en sige, at min have var misligeholdt. Det synes jeg naturligvis ikke at den er, men jeg medgiver at den er en smule forsømt og visse steder også fyldt med ukrudt. Det har jeg tænkt mig at gøre noget ved, for den skal naturligvis være i orden. Det synes jeg også selv bedst om. I dag slog jeg græsset. Det pynter jo altid, og jeg gætter på at det er sidste gang i år. Der er stadig brug for en del timer i haven, før den ser ud som jeg gerne vil have. Sådan er det altid, og jeg kan ikke huske, at jeg nogen sinde har været helt færdig med den. Lige nu er jeg optaget af at gøre den efterårsklar, så jeg med god samvittighed kan holde vinter-pause fra kolonihaven. Der er en bid vej endnu, men det gør ikke noget, for jeg nyder jo at være der. Jeg håber at jeg kan overtale Esther til at give en hånd en anden gang. Det bliver ikke ved med at gå, når det bliver for koldt til at lege udendørs. Heldigvis kan hun ny krybe i ly i huset. Mon ikke det nok skal gå.

Labyrinten i forgrunden

Et af projekterne er at få klippet græsset imellem hækplanterne i labyrinter. Måske skal hækken også klippes lidt til. Nu må vi se. Tilbage står jo også at få plantet alle mine præmie-bær. Jeg har taget blåbærbuskene med hjem. De skal have plads i et højbed her hjemme. Mere herom senere. 

Lørdagens småprojekter

Min gevinst

Hele ugen har jeg glædet mig til at hente min gevinst på planteskolen. Det er svært at få tid på hverdage, hvor undervisning, møder og børn tager det meste af min tid. Derfor måtte jeg vente til i dag, hvor vi alle 3 har fri. Esther og jeg trillede St. Ebberup, hvor planteskole-damen (som sikkert har et navn) godt vidste hvem jeg var, da jeg trådte ind ad døren. Hurtigt fik hun samlet min præmie på en vogn, og sikke et læs. Der er 2 blåbærbuske af forskellige sorter, en rabarberplante, en rød hyld, 3 hindbærbuske af 2 sorter, en stikkelsbærbusk, en solbærbusk, en ribsbusk, og en bakke med jordbærplanter. Måske har jeg glemt en enkelt i skyndingen. Hele samlingen er nu sat af i kolonihaven, hvor de må være lidt på depot, ind til jeg får lavet en god plan for dem. Jeg overvejer kraftigt at tage en del af dem med hjem til Have nr. 1, hvor vi næsten ikke dyrker noget spiseligt i forvejen. Mere herom senere.

Vin, Regent

Jeg må indrømme at jeg er langt bedre til at lægge planer end til at få dem gennemført. Derfor har der længe stået en potte med en vin forman mit hus. Planen var at at den skulle stå op ad husmuren ved hoveddøren, og med tiden dække store dele af muren. Jeg satser på både hygge og druer. Planten har stået i sin potte siden sidste år, og jeg var næsten sikker på at vinteren havde taget den, men i foråret sprang den ud med fine blade, og nu har den 3 kraftige grene, og fortjente faktisk at komme i jorden. I dag skete det så. Den er sat i hjørnet bag skraldestativet; en ikke særlig attraktiv ret tør plads med kun lidt grusblandet jord og en hel del skygge. Tanken er at den skal vokse i hjørnet og strække sine lange ranker ud i solen over skraldestativet og hen over døren og vinduerne. Jeg håber at den kan tåle mosten, og satser på at den er rustet til smalkost fra naturens hånd. I lyset af hvordan den har taklet det, som jeg ind til nu har budt den, skal det nok gå.

Sankthansurt foran postkassen

Et andet planteprojekt, som dog ikke har været så længe under opsejling, er udplantningen af den sankthansurt, som jeg købte på loppemarked i sidste uge. Den har klaret sig i sin pose siden den kom hjem, og hvis jeg skal gøre mig noget som helst håb om at den vil overleve, skal den vist passes godt i den kommende tid. Nu står den foran min postkasse og fylder godt op i den lidt tomme del af gavlbedet. Jeg håber at den får godt fat, og glæder mig til at se den sætte en fin tæt tue af grågrønne blade til foråret. Jeg har overvejet at klippe den ned, for at give den fred til at sætte rødder, men jeg tør ikke rigtig, for den har store dele af sig lager af vand mm. i de tykke blade.  

Plantepost fra Marianne

Og nu vi er ved postkassen, så se lige hvad den rummede forleden dag: endnu et skønt plantebrev med drejeblomster. Det er den hvide variant, som Marianne fra blomster, dyrene, livet og alt det der :) har sendt mig. Tusind tak! Jeg har allerede plantet stiklingerne ud i et par potter, som står på lager i haven. Til foråret skal der sættes drejeblomster ud i flere af mine bede. Jeg har allerede plantet de 3 planter, som jeg oprindeligt købte på planteskolen, og ved siden af dem skal de hvide bo. Det skal nok blive godt. Måske går der ikke så lang tid før jeg også kan dele ud af stiklinge til andre, som trænger. Det glæder jeg mig til.

Hurra, jeg har vundet et bærbed!

Bærbeds-konkurrence på Midtsjællands Planteskole

På Havens Dag var Esther og jeg på hele to planteskoler. Først var vi på Broby Planteskole, hvor vi havde håbet at kunne hitte et af de 10 gavekort, som var gemt på planteskolen. Desværre var de gemt alt for godt til os, så efter en times tid mistede Esther koncentrationen, og vi droppede skattejagten. Det var ellers fine præmier på 250 kr. pr. gavekort, men det blev altså ikke os, som fandt dem. Efter en time var der kun fundet 3 kort, så det var altså ikke bare os, som ledte forgæves.

Præmie-bedet

Uden for planteskolen var der arrangeret loppemarked, så vi tog lige en runde til de mange boder, før vi kørte videre. På markedet købte jeg en enkelt ny staude, en helt almindelig sankthansurt. Alle som har dem tilbyder altid, at man kan få en aflægger, og jeg er sikker på at de mener det, men det er bare aldrig lige samtidig med at jeg er klar til at modtage en aflægger, så det er ikke blevet til noget. Nu har jeg så spenderet 25 kr. på et eksemplar, som skal stå i det lidt kedelige bed langs gavlen på mit rækkehus. Der skal de nok komme til at lyse op, og jeg glæder mig til at få dem i jorden. Så kan det være at jeg med tiden kan blive selvforsynende med aflæggere.

Fra Broby kørte vi til St. Ebberup hvor Midtsjællands Planteskole ligger. Der kan jeg rigtig godt lide at handle, for der er super hyggeligt og altid den bedste service. De er specialister i hostaer, og har både udfordret og inspireret mit forhold til dem. Faktisk har jeg tidligere købt ind til flere forskellige sorter til mine haver. På planteskolen havde de et par konkurrencer; den ene en landsdækkende konkurrence om et drivhus og den anden en lokal konkurrence om et bærbed. Jeg tilmeldte os begge to til konkurrencerne, og tippede på at der var 218 løg i glasset. Der viste sig at være 219 løg, så jeg vandt planterne sammen med en anden med det samme bud. Vi får et bærbed hver. Det må da siges at være temmelig flot.

Jeg havde i forvejen planer om at flytte flere af mine bærbuske, så nu må jeg vist i krig med at lave en helt ny plan. Jeg er meget spændt på hvilke planter og sorter præmien indeholder. Det ser godt ud, så jeg glæder mig til at få jord under neglene. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvor meget det fylder og måske finde en venlig sjæl med en lidt større bil end min.

Tak til Havens Dag og Midtsjællands Planteskole!

Post med rødder

Dagens post

Da jeg tømte min postkasse idag, fandt jeg dette skønne brev fra Lisbeth i Høneballehaven. Hun lovede mig for et par uger siden stiklinge af drejeblomst, og nu er de allerede nået frem, og de ser rigtig godt ud. I pakken var der også et brev med valmuefrø. Det er jo ren bonus.  Jeg glæder mig sådan til at så, plante og se det hele gro. Frøene skal vist først i jorden til foråret, og til den tid vil jeg finde den helt rigtige placering. De ser så fine ud i lilla.

Jeg synes at det er så hyggeligt, når planterne i haven har en historie, og jeg glæder mig til at fortælle denne lille blog-historie videre.

Tusind tak for pakken, Lisbeth! Det er vel nok en fornøjelse at blogge sammen med dig og alle de andre gode havebloggere.

Høst og 50.000 hits!

Jeg har stort set ikke været i haven siden den famøse havevandring, som jeg blev så forbistret over. Ikke kun på grund af den dog, men også fordi jeg har været syg. Nu er jeg dog ved at være rask igen, og hvilken bedre måde at afprøve helbredet, end at tage en lille tur i haven.

Dagens besøg i kolonihaven kom til at stå i høstens tegn. Esther og jeg skovlede tomater i kurven, og medens slangen fyldte op i plantekasserne, høstede jeg agurker. De er blevet alt for store og grove, så nu overvejer jeg at give dem til Tove, som helt sikkert kan trylle dem om til noget sylt af en slags. Flere af dem var dog fine, og kom med hjem til tzatziki. Tomaterne er i høj kurs bland venner og kolleger, og det var da heller ikke alle tomaterne, som kom i kurven; en del kom direkte i maverne. Her får du et par billeder fra drivhuset, her fra de første dage i september. Utroligt at sommeren varer ved!

Dadel-tomater

Gule cherry-tomater

Drivhuset i begyndelsen af september.

Esther og agurkehøsten

Det er ikke kun i drivhuset at der kan høstes. Det er lige lovligt tidligt til æblerne, men jeg kunne ikke dy mig. Vi har ikke så mange gulerødder, men de få, som er falder i Esthers smag, og hun elsker at guffe dem i sig. Hun deler med undulaterne, som er vilde med toppene. Det er sjovt at se dem kaste sig over alt det grønne, som de næsten tager bad i.

Lidt blandet godt fra haven

I foråret fik jeg frø fra en venlig haveblogger, som jeg lige nu ikke kan huske navnet på (Sorry!). Jeg har forsøgt mig med at så dem, og i lang tid så det ud som et håbløst projekt, men pludselig tog de alligevel fat, og nu står der en håndfuld blomstrende planter i min køkkenhave. Hvor er jeg bare glad for dem. De er virkelig yndige, og jeg er lidt i tvivl om jeg kan forvente at se dem igen til næste år, eller om jeg skal begynde forfra igen. Gode råd modtages med kyshånd! Som du måske kan skimte i baggrunden findes de i flere farver, helt fra pink til klar blå.

Hvad hedder mon denne yndighed?

Eller denne?

Og så lige en lille fanfare for min blog, som nu har rundet 50.000 hits. Hvor er jeg bare glad og stolt over at så mange læser med, og trofast vender tilbage med en hilsen eller en kommentar i ny og næ. Tak fordi du er med til at gøre min blog levende og relevant.