Kristihimmelfart i kolonihaven

Æbleblomster

Bloggen har ligget stille alt for længe, og det findes der faktisk et par forklaringer på. Den første er naturligvis, at jeg ikke har været ret meget i haven endnu. Min ryg er stadig en udfordring, og jeg holder ikke til mere end et par timer ad gangen. Når de er gået, er jeg så smadret, at der ikke bliver tid til at tage billeder, og når jeg kommer hjem, må jeg lægge mig. Det er jeg naturligvis træt af, men jeg satser på, at havearbejde er kuren imod rygproblemer, og klør på så meget, som jeg kan. Den anden grund er at jeg i år har udfordret mig selv til at dokumentere min hverdag i Project Life. I den forbindelse tager jeg dagligt billeder af stort og småt, og laver et album. Til det bruger jeg min telefon. Det er dejlig let, for den er som regel lige ved hånden. Desværre er kvaliteten af billederne for ringe til bloggen, og jeg bryder mig ikke ret meget om at lægge dårlige billeder op. Det sker alligevel ind imellem, og da jeg ikke er den store fotograf, kan selv med mit gode kamera ikke altid leve op til mine egne forventninger til kvalitet. Alligevel er der altså en nedre grænse, og mobilbillederne ligger ofte under den... Når at det er sagt, så savner jeg faktisk livet i Blogland, så nu vil jeg forsøge at gøre et come-back. Hvis en enkelt læser eller to stadig hænger på, bliver jeg rigtig glad.

Jeg skrev næsten ikke sidste år, hvor jeg desværre blev ramt af en diskusprolaps, og ikke kunne passe mine haver, eller noget som helst andet for den sags skyld. Jeg var syge igennem hele sommeren, og venlige naboer trådte derfor til, og slog mit græs, og hold det værste nede. Det betød at haven groede helt til med ukrudt, og at intet blev beskåret eller holdt ved lige. Nu ligger der et kæmpe genopretnings-projekt foran mig, og en vigtig ting for mig er at gøre det enklere. Jeg må nok indstille mig på at ryggen ved vedblive at være svag, og at jeg derfor ikke kan lægge lige så mange kræfter i haven, som tidligere. Det gør lidt ondt at tænke på, men sådan er det altså lige nu. Heldigvis ser det ud som om jeg trods alt er rask nok til at beholde haven, og det er jo skønt.

Have nr. 18, maj 2015

Det har været et besynderligt forår, og det har taget rigtig længe for varmen at bide sig fast. Nu gror det hele så endelige, både græs og ugræs. Det ser også ud som om min bøgehæk-labyrint endelige begynder at lukke til, og det skal blive spændende at klippe den til. Jeg ved endnu ikke helt hvordan jeg skal gribe det an, så jeg tøver lidt. Gangene er dog efterhånden helt lukkede til, så noget må der gøres, og snart...

Plæneklipperen

Som altid om foråret vil min plæneklipper ikke starte. De kloge siger at det er noget med kondens i karburatoren, og det skal sikkert nok passe. Jeg har efterhånden lært at der skal tilkaldes hjælp, og denne gang var jeg rigtig heldig at min bror havde tid til at kigge forbi. Han baksede med bæstet i en times tid, splittede den ad og tryllede den sammen igen, og nu kører den. Desværre brækkede den hjulet i kampen. Det har længe skrantet lidt, men nu er den da helt gal, og det kan falde af hvert øjeblik (altså når den kører). En trehjulet græsslåmaskine er slet ikke så let at køre med, for jeg må konstant hjælpe den på vej, og det holder lidt hårdt. Heldigvis er jeg stædig, og græsset for langt til at lade stå til, så slået blev det. Jeg har en ven, som har gode kontakter i genbrugsbranchen, så jeg håber at han en dag kommer med et par nye hjul, så den igen kan komme til at trille.

Mors hortensiaer i min have

Min mor er flyttet, og i den forbindelse har hun fået en masse gode ting i overskud. En del af dem har jeg fået lov til at overtage, blandt andet denne fine samling af meget flotte hortensiaer. Krukkerne er ikke i topform, så jeg må finde på et eller andet, men planterne ser ud til at trives, så nu forsøger jeg holde dem i live. Jeg er bestemt ikke ekspert i krukker, og oplever jævnligt at de tørre ud for mig, men nu forsøger jeg lige igen. Alternativet var genbrugsstationen, så hvor galt kan det gå...

Jeg har ryddet pladsen foran huset, så der kan blive bedre plads til bilen, og så jeg kan sætte en rigtig trappe op til huset. Lige nu bruger vi et campingtrin, og det er vist ikke en permanent løsning. Jeg har derfor ofret gojibær-busken, som stor på pladsen. Den var blevet enorm stor, men gav ingen frugt overhovedet. Nu er den væk, og tilbage står at fjerne fliserne langs kanten, og smide grus på. Det håber jeg at få hjælp til, for tungt håndarbejde i ankelhøjde er næsten helt udelukket. Med tiden skal kvashegnet også erstattes med en hæk. Jeg lan nok ikke undvære et kvashegn, så nu overvejer jeg hvor et nyt kan placeres. Det bliver ikke let...

Grønt på komposten

Jeg har et ret enkelt kompostsystem i min have. Det består af to kasser, som skiftevis fyldes og hviler. Jeg har før haft held med at dyrke squash på den bunke, som hviler, så det forsøger jeg igen i år. På toppen af bunken har jeg lagt et tykt lag af tørre stængler, brækket ud i korte stykker. De fungerer som et låg, og holder lidt på sagerne, så solen ikke tørre bunken ud. På bunken er nu plantet en gul squash og en græskarplante. Jeg har ikke tidligere prøvet at dyrke græskar sådan, men da de er ret krævende hvad angår næringsstoffer, er det måske slet ikke nogen dårlig idé. Det må tiden vise.

Aspargesbedet

Tillad mig at prale lidt! Nu har jeg i flere år forsøgt at etablere et aspargesbed. Jeg har selv sået planterne, og været vældig tålmodig med at få dem til at vokse til. Sidste år var de endelig så kraftige, at jeg kunne tage et par smagsprøver, men i år... Da jeg først fik befriet bedet fra en utrolig mængde ukrudt, kunne jeg se to fine rækker af asparges, og nu, to uger senere, er de klar til at høstes. Vi fik asparges til aften forleden, og ud over at være de grønneste asparges jeg nogensinde har set, var de også utrolig velsmagende. De har bestemt være ventetiden værd, og jeg glæder mig over at sådan et bed kan holde i årevis, og blive ved med at give grønne herligheder i store mængder. Jeg skal lige lære hvornår de skal høstes, så de ikke får lov til at løbe fra mig, og så skal jeg finde ud af hvor længe jeg kan klippe af dem, og hvornår de skal have fred til at vokse. Det foresvæver mig at der er noget med Sankt Hans...Ind til da guffer vi bare løs.

Nu tænker du måske at jeg da ikke fik alt ukrudtet med, og det kan du da have ret i. Jeg har kun luget i selve bedet, og ikke på stierne langs bedet. Jeg må økonomisere lidt med kræfterne, så det er en god idé at have lidt tunnelsyn, når man går i min have.

Selv om opgaven til tider virker helt uoverskuelig, er det skønt at være i haven igen. Øverst på min liste står etablering af hyggekroge. Det er helt nødvendigt at jeg finder plads til en bænk og et par stole her og der, så jeg kan hvile mig lidt ind imellem. Men først må jeg altså lige have ryddet lidt op...

Forår på afveje

Juleroser i januar

Jeg har opgivet tanken om selv at sætte terrassedør i kolonihavehuset. Ryggen vil simpelthen ikke det samme som mig. Heldigvis kan man betale sig fra den slags, så igår kom Allan og så på sagerne. Han mener godt at han kan finde tid til at sætte døren i huset i løbet af den næste ugens tid. Det er jeg rigtig glad for. Jeg glæder mig til at kunne komme videre med arbejdet med huset. Vejret har været hårdt ved træværket, så til sommer skal der males. Der skal også gøres en masse indvendigt, og det skal blive sjovt at rode med.

Vejret var fantastisk lørdag formiddag, og jeg hyggede mig med en lille havevandring. Hurtigt fik jeg øje på fine gule erantis, som stod under æbletræerne. Et nærmer kig på juleroserne afslørede at også de er kommet i forårshumør. De står med store knopper, som snart er klar til at sende fine blomster til vejrs. Nu må jeg følge lidt bedre med, for jeg vil ikke gå glip af synet. Dog er jeg en smule bekymret, for vejrprofeterne melder om vintervejr forude. Jeg håber virkelig at forårsbebuderne kan tåle omslaget.

Rabarber i januar

Også i  rabarberbedet var der grøde. De første røde knopper er på vej op. Med lidt held vil de klare vinteren og give en fin høst til alle mine gæster og naboer. Selv plejer jeg ikke at plukke ret meget af dem, men jeg er vil med at se på dem, og jeg holder af at dele ud.

Hassel i januar

Hvis vinteren absolut vil manifisterer sig med sne og frost, så må den gerne få det overstået hurtigt. Med så megen forårs-vækst har vi ikke brug for en lang kuldeperiode.

Påske-travlhed i Have nr. 18

Endelig har jeg lidt tid til haven, og jeg har virkelig glædet mit til at kunne komme ud; ikke kun en times tid her og der, men for alvor. Weekenden var besat af min mormors 90-års fødselsdag og en børnefødselsdag, mandag var præget af regn og rusk, så det blev først i dag, at haven for alvor kom på programmet.

Køkkenhaven næsten forårsklar

Esther og jeg tog afsted midt på formiddagen, og kom først hjem igen sidst på eftermiddagen. Vi har virkelig været i sving, og nu er jeg næsten i mål med at få klargjort køkkenhaven. Det holder altid hårdt på denne årstid, for jeg bruger grøngødning, og det kræver ret grundige forårsoprydninger. Jeg er i fuld gang med at omlægge min køkkenhave, så den i fremtiden kommer til at bære præg af frugthave, mere end af grøntsagerne. Jeg har ikke så meget tid i hverdagene, så jeg må plante afgrøder, som kan passe sig selv i lidt højere udstrækning. I flere år har jeg haft problemer med at følge med ukrudtet, og det har bevirket, at høsten ikke har stået mål med indsatsen. Det er der ikke meget sjov ved, så nu skal der buske og bær ind i stedet. Heldigvis vandt jeg jo en rigtig skøn præmie på min lokale planteskole sidste år, så der står fine plante i potter, og venter på at blive plantet ud. Jeg har også flyttet rundt med mine gamle solbærbuske, og det ser ud som om de har klaret sig godt. Jeg flyttede dem i efteråret, og nu står de med fine skud på alle grene, og kommer til at pynte godt i køkkenhaven. Sidste år flyttede også en rabarber og en rød hyld ind, og snart kan jeg plante stikkelsbær og måske også ribs. Jeg har vist også et par potter med hindbær, men jeg er ikke helt sikker på om de skal ud i køkkenhaven. De har en kedelige vane med at sætte rodskud, og det duer altså ikke i højbedene. Tilbage står at luge stierne imellem bedene, og at befri aspargesbedet for det sidste ukrudt. Det tager altid en evighed, for det skal luges med fingerspidserne, for ikke at skade de stadig meget små skud. Jeg er begyndt at lægge fliser på stierne, og jeg har vist stadig fliser nok på lager til en enkelt sti til. Resten må komme, når fliserne dukker op. Jeg er ofte heldig at overtage gode brugte sager.

Esther var en fin hjælper i køkkenhaven idag. Hun skovlede kompost, rev ukrudt sammen og fylde på kompostbunken. Jeg har to kompostkasser, så det er bare at forsyne sig i den ene medens man fylder den anden op. Jeg forstår stadig ikke de havefolk, som ikke laver deres egen kompost. Det er jo det rene guld, og man slipper for at køre alt sit affald væk. Jeg kører stort set kun rosenklip og frøukrudt væk. Resten genbruger jeg, og det kræver altså ikke den store indsigt eller indsats.

"Forhaven"

Foran mit hus og ud mod vejen ligger denne lille forsømte plet. Jeg har tidligere haft frugtbuske her, men de kom til at stå for tæt på stien, og bor nu i køkkenhaven, hvor de ikke bliver forstyrret helt så meget. I bedet står kun en enkelt stikkelsbærbusk, som også snart skal flyttes, og en goji-bær-busk, som jeg ikke er helt tilfreds med. Jeg har overvejet frem og tilbage hvad jeg skal gøre ved det bed. I første omgang har jeg ryddet det for løgplanter, så der kan etableres noget lidt mere permanent uden at ødelægge løgene. De bor nu i et af bedene ved bønne-tipien. Jeg ville gerne dyrke noget i bedet, men måske skulle jeg i stedet forsøge at etablerer noget mere permanent, så jeg ikke skal slås med det hvert år. Hvis jeg ikke kommer på noget meget snart, sår jeg det nok til med rødkløver. Det ser godt ud hele sommeren, og holder bedet fri for ukrudt. Så vinder jeg også lidt mere tid til at komme på det helt rigtige. Hvis du har en rigtig godt idé, eller bare en lille tanke, så læg endelig en kommentar. Jeg er virkelig åben for forslag. Goji-busken er ikke et must, men jeg vil gerne plante et blommetræ, og måske var dette et fint sted. Slå dig bare løs som havekonsulent. Jeg takker for alle ideer på forhånd.

Bønne-tipi

Igen i år har jeg sat stokkene til tipien op. Belært af sidste års erfaring kommer der lidt mere støtte på til bønnerne, så de får mulighed for at lukke af og danne en hule til Esther. Bønnerne kan dog ikke komme i jorden endnu. Dertil er det stadig for koldt, trods alt. Uden drivhuset er det svært at forspire, så i år forsøger jeg mig med at så dem direkte. Jeg har valgt helt traditionelle stangbønner, som har en vældig grokraft, og måske egner sig bedre til projektet, end de mere ædle med farvede blomster, som jeg forsøgte mig med sidste år. Nu må vi se. I de trekantede bede skal der være blomster, og i det ene har jeg allerede plantet Pink Brushes (kvæsurt), som jeg købte hjem sidste år. De har vokset sig stærke i køkkenhaven, og har nu fået en ny permanent plads. De kan blive utrolig store, så måske skal de med tiden deles og plantes med større afstand, men for nu står mine to planter i det trekantede bed, og de strutter allerede. Imellem dem har jeg sat løgplanterne fra "forhaven". Der står nu fine hvide perlehyacinter og mini-påskeliljer, som minder mig om lockouten af lærerne sidste år. Heldigvis visner de snart ned, og så behøver jeg ikke at tænke på den igen, før til næste år. Det er vist en meget passende måde at holde det lille minde i live. Vi fik påskeliljerne af en lokal gartner, og lærerne i kommunen delte dem ud som en lille gestus under lockouten. Der blev også en håndfuld til min have. Det er tanken at forårsløgene får lov at fylde tidligt og de pink blomster senere. Jeg håber at det bliver fint.

Esther planter juleroser

Vi sluttede dagen i haven af med at plante årets juleroser ud. Vi har jo været på Spiren, og i år fik vi en plante hver. De står nu i rækken sammen med de gamle, og der bliver vist ikke plads til mange flere på denne måde. Hvis vi fortsætter vores lille tradition med at købe et par hvert år, skal jeg nok til at udtænke et nyt sted til dem. Det gør ikke noget, for mon ikke der findes en krog, hvor disse taknemmelig planter kan står og putte sig hele sommeren, for at lyse op i den nøgne have om foråret. Ellers så laver jeg et nyt bed til dem. Det skal ikke komme an på det.

Jeg kan godt mærke på kroppen, at havearbejde er uvant for de stive lemmer, men jeg tager helt sikkert der ud igen imorgen, for påsken skal altså bruges i det grønne, og der er stadig rigeligt at tage fat på. Jeg nævner i flæng hindbærbedet, jordbærbedet, blomsterhaven, havegangene, plantekasserne, krukkerne, aspargesbedet, huset, terrasserne og græskanterne. Jeg kommer ikke til at kede mig, og så længe vejret og datteren holder, så holder jeg også. Hvor er det bare skønt at foråret er kommet!

Julerosernes befrielse

Vi har været i haven i dag. Ikke bare i have nr. 1 (bag rækkehuset), men ude i den rigtige have (kolonihaven). Foråret har været på arbejde længe nu, og selv om varmen endnu ikke har bidt sig fast, så er rigtig mange planter begyndt at vokse, ikke mindst ukrudtet. I første omgang rettede vi dog vores opmærksomhed mod alt det skrald, som vinteren har blæst sammen i vores have. Kolonien ligge ikke langt fra supermarkeder og en håndfuld store butikker, så her ender alt fra tilbudsskilte og papemballage til ispapir og mælkekartoner. I dag samlede vi således hen halv sæk fuld af skrald. Det gælder bare om at få det overstået, for det ser så kedeligt ud, når hele haven flyder.

Jeg er så glad for mine juleroser, og holder skarpt øje med dem. Nu blomstrer de alle, og det er sjovt at se hvor fint de nye klarer sig. I dag har vi befriet bedet for de lange visne toppe af montbretiaerne, som vokser langs bedet. Det er kaos hvert forår, og jeg er altid træt af rækken på denne årstid. Heldigvis når jeg at blive glad for dem igen i løbet af sommeren, og så må man jo finde sig i forårsballaden, når man kommer dertil igen. Det hjalp lidt at få ryddet om omkring juleroserne, og her får du lige et lille kig på samlingen.

Den gamle traditionelle slags

Den mørke

Den rosa

Den mammorerede

Den mammorerede igen... 

Det er ikke kun mig, som holder af disse tidlige skønheder. Her nyder Esther dem også. Sammen med hende er lettere at se hvor imponerende stor den gamle plante efterhånden er blevet.

Esther med juleroser

En anden forårsfavorit er perlehyacinter. I det ene hjørne af mit rosenbed ligger store mængder af løg, og hver forår nyder jeg især disse blå yndigheder. Jeg prøver at huske mig selv på at jeg skal lægge endnu flere løg, men plejer at glemme det igen, når løgsæsonen står på.

Perlehyacinter

I græsset står tulipanerne allerede på række, og der går nok ikke længe før de begynder at sprede glæde. Hele haven er fyldt med ukrudt, og det kribler i fingrene for at komme i krig med skuffejern og rive. Lige nu holder jeg dog ikke til så mange timer ad gangen, men når først jeg kommer i haveform igen, kan jeg få lidt mere fra hånden. Det skal blive godt at tilbringe mere tid ude.

Jeg plejer at arbejde på et område ad gangen, og heldigvis kan jeg fint glæde mig over et fint bed selv om andre bede stadig ligger urørte hen. Derfor er det en særlig fornøjelse i det tidlige forår, hvor haven igen indtages bed for bed. I dag var det terrassebedene, og når de er færdige, tager jeg fat på køkkenhaven, så kompostkasserne kan blive tømt og igen rumme afklip fra resten af haven. Når komposten er fordelt i både køkkenhave og staudebede, kommer turen til jordbærbed, rosenhave og snart skal georginerne også i jorden. Så skal der også blive tid til kasser og krukker for slet ikke at tale om sommerblomster og bønner til tipien. Ja, der er nok at gøre, og selv om det lige lyder uoverskueligt, så er det faktisk ikke spor stressende, men bare spændende at tage fat på igen.

Det nye for mig i år bliver at klare mig uden drivhuset. Jeg må i tænkeboksen, så jeg kan finde på løsninger på alt det praktiske, som plejer at ske der inde. I øjeblikket er det især irriterende at jeg ikke kan finde mine ting. Alt er stuvet sammen i skuret, og det er ikke til at finde noget som helst. Det må jeg se at finde en løsning på, for det duer altså bare ikke i længden. Påskeferien er sat af til haverne, og jeg ser frem til at have tid til dem.

Velkommen Forår - igen. Tag du bare fat for alvor.

Vejret er skønt i dag; solen skinner og der er næsten ingen vind. Sådan et vejr kræver et besøg i kolonihaven, og sådan blev det. Vi ankom ved 11-tiden, og kunne med det samme se at vi ikke var de eneste, som var blevet lokket ud af vejret. Jane og Jeppe var også i haven, og det var hyggeligt at hilse på dem for første gang i år. Jane havde bagt kage, og Jeppe havde som altid bygget et eller andet smart. Denne gang var det et vindfang, så det ikke trækker så meget ind i huset. Dejligt at se at de stadig er i fin form, og at vinteren ikke har taget for hårdt på dem.

I vores have står juleroserne i blomst. Der er stadig et par stykker, som ikke har foldet bladene helt ud, men denne fine sort, som jeg indkøbte på Gartneri Spiren sidste år, er nøjagtig lige så fin, som jeg huskede den. Bedet omkring den er fyldt med staude-lig, og jeg må se at få ryddet op, så de fine blomster kommer til deres ret.

Julerose

I det hele taget trænger haven til en oprydning. Vinterens mange storme har blæst plastikkopper, poser, tagplader og andet affald omkring i området, og en del af det er landet hos os. Det ser ikke for godt ud, og jeg er faktisk lidt træt af tanken om at skrald er det første punkt på min have-dagsorden. Heldigvis kommer stauder og køkkenhave lige derefter, og så skal det nok blive godt.

Der er virkelig grøde i haven. Mine store rabarberplanter har allerede lagt fra land, og de første røde knopper er ved at folde sig ud. Jeg bliver altid imponeret over al den vækst, som de kan møsntre i løbet af sæsonen.

Rabarber i vækst

I rosenhaven er der også vækst. Roserne har sat deres første blade, og det kommer til at gøre lidt ondt at klippe dem ned senere. Jeg plejer at være ret hård ved dem, og klippe langt ned, men måske skulle man forsøge sig med en lidt blidere studsning. De må nemlig gerne fylde lidt mere i år, hvor drivhuset ikke længere danner skel, men roserne skal overtage den opgave.

Rose i vækst

Også hasselbuskene er med. De står med store rakler; lyse på den grønne busk og mørkere på den rødbladede busk. Knopperne er lige ved at springe ud, og det ser ud som om planterne trives. 

Hassel

Jeg er vild med den tid, hvor alt springer ud, og det skal blive godt at se haven grønnes igen. Lige nu præges haven af brun og grå, men snart tager det grønne over, og gensynet med havens mange overvintrende planter skal bliver godt. Snart er det også tid for gartneren at tage fat. Lige nu afventer hun dog at jorden bliver lidt mere tør. Det duer ikke at træde for meget på den kolde og bløde jord, men der er ikke længe til nu... Det kribler så småt i de grønne fingre.

Velkommen forår!

Juleroser, Helleborus

Juleroser i knop

Vintergækker

Det er ikke blevet til mange besøg i kolonihaven vinteren igennem, men nu lokker fuglekvidder og en enkelt solstribe, og jeg måttet gøre turen til kolonien. Det er ikke helt det samme at komme i haven, når drivhuset er væk, og selv om jeg forsøger at se fremad, må jeg indrømme at det stadig piner mig en del at det er væk. Det skal dog ikke gå ud over alt det andet, som man kan glæde sig over i haven, så jeg forsøger at se fremad.

På denne tid af året er det især juleroserne, som jeg holder øje med. Sidste år besøgte vi Gartneriet Spiren, og indkøbte 3 fine planter. De blev føjet til samlingen, og nu har vi efterhånden en hel del forskellige sorter i haven. Jeg var naturligvis mest spændt på de nye planter; hvordan har de klaret vinteren og sætter de mon blomster igen. Stor var min glæde derfor, da jeg kunne konstaterer at de er godt på vej, og alle har knopper. Det er dog ikke de første, som står med blomster. Det er et par af de gamle, som har haft god tid til at etablerer sig. Fine hvide blomster står og nikker over de blanke grønne blade. De er så fine midt i alt det visne. Den røde sort står med store knopper, som kan springe ud når som helts, og helt yderst, plantet som det første i min nye have, efter at jeg overtog, står en særlig stor julerose, som endnu ikke er sprunget ud, men bærer en imponerende mængde knopper. Jeg må vis besøge haven lidt mere trofast, så jeg få glæde af de fine blomster, som sikker vil springe ud i løbet af en uges tid. Haveglæden vågner sammen med foråret. Det er ikke så dårligt.

Jeg glæder mig til at varmen følger med lyset, så jeg kan komme i haven for alvor.

Se, det kalder jeg forår!

Det meste af dagen i kolonihaven uden overtøj på er et sikkert tegn på forår. I drivhuset havde jeg over 30 grader, da det var varmest. Jeg har for første gang sovet til middag i mit kolonihavehus, og således haft glæde af det, på den måde, som var tiltænkt. Der er dog stadig lang vej igen, før det er så hyggeligt, som jeg gerne vil have det.

Jeg tog den store såbakke med tomatplanterne med i haven i dag. Udplantningen kunne ikke udsættes længere, for planterne var blevet for store, og flere af dem viste tydelige tegn på trængsel. Da jeg fik dem ud af såbakken, blev det tydeligt hvorfor: de har ikke fået tilstrækkeligt med vand på det seneste. Måtten, som skulle trække væde til rødderne, var våd, men flere planter havde mistet forbindelsen til den, og var derfor ved at tørre ud. Det var godt at jeg ikke udsatte udplantningen, sådan som jeg oprindeligt havde planlagt.

Tomatplanter i nye potter

Jeg har to sorter af tomater i år, så nu står der numre på potterne, så jeg kan hitte ud af det. 1 for de røde og 2 for de gule. Det må jeg da kunne hitte ud af. Ud over tomaterne var der også en håndfuld spirer af vandmelon, græskar og mexikansk solblomst.

Forårsdag og forårsdag....

Jeg er ikke imponeret, men et par timer med lunt vejr og nogenlunde solrigt tæller da også. Jeg brugte det meste af formiddagen på at skrive nyhedsbrev til kolonihaveforeningen. Eftermiddagen var tiltænkt haven.

Nu hvor de varsler frostfrit vejr, har jeg flyttet de sidste georginer ud i drivhuset. De sidste overvintrede knolde er kommet i potter, og planterne i plante-kuvøserne har fået lys og luft. Det trængte de også til, for de lugtede allerede lidt indelukket og flere steder var der spor af svamp. Der skal ikke mange dage uden frisk luft til. Heldigvis er det bedste middel mod den slags frisk luft, og det er lige hvad de har fået. Jeg ved ikke lige hvornår det gik galt, men i løbet af de sidste 2 sæsoner har jeg fået samlet en anseelig mængde af georginer, og det er måske ved at tage overhånd. Især i lyset af at jeg stadig har en håndfuld nye knolde i poser, som skal plantes ud i løbet i løbet af den kommende uge.

Georginer i potter i drivhuset.

Plantekuvøserne virker

Temperaturen siden i går

Natten igennem har termometret stået nede i plantekuvøsen, og spændt var jeg på at se hvor lav temperaturen har været i nat. Til min store glæde kunne jeg konstaterer at temperaturen i georginernes forårsly ikke har være under frysepunktet. Det har godt nok været tæt på, men altså ikke under 0 grader.

I dag har jeg plantet det næste hold knolde ud. Jeg har dem i 3 størrelser, og denne gang var det kurven med de mellemstore planter, som kom med ud i drivhuset. Meget overraskende er knoldene nu så store, at de ikke kan være i potterne mere. Jeg måtte ty til de helt store potter, som ellers er tiltænkt tomatplanter til terrassen. Foreløbig må de huse georginerne, og jeg tør næsten ikke at tænke på hvordan jeg skal få plads til de store knolde. Heldigvis er der ikke så mange af dem, og hvis jeg holder ud et par dage endnu, behøver de ikke at komme i kasserne. Måske må jeg lige omkring byggemarkedet og købe en stak murespande. De er løsningen på mange af mine haveproblemer.

Bundfrosset forår

Forårsbillede af Have nr. 18

Det er så yndigt der ude på landet... men det ville unægteligt være endnu mere yndigt hvis vejret passede til årstiden.

Vi har fået påskeferie, og jeg har sat mig for at så og plante. Jeg har for længst fyldt kælderen og vinduekarmene op med såbakker her hjemme, så turen er kommet til drivhuset. Forleden besluttede jeg mig til at tage fat på at plante de fine stauder fra Lidl ud. De er vinterhårdføre, så jeg tænker at de kan tåle at står i drivhuset, selv om det stadig er koldt. Det må da være bedre end at ligge i de små bakker, som de er pakket i, og vente på at få jord omkring rødderne igen. Feriens første projekt var derfor at indkøbe så- og priklejord og derefter potte stauder i drivhuset.

Jeg slæbte grej ud og gik på indkøb i Jem&fix, end af mine favoritbutikker. Der fandt jeg uden besvær en vældig stak sække med den ønskede jord, og naivt tog jeg fat, for at læsse dem på vognen. Det var på det tidspunkt at jeg indså at mit projekt var urealiserbart. Alle sækkene var frosne. Ikke bare sådan lidt hårde og kolde i det, nej stivfrosne i en sådan grad, at det var svært at vriste dem af pallen. Efterfølgende var det svært at få fat på dem, da den sædvanlige gribetekning faktisk fordrer, at man i nogen grad kan bore fingrene ind i produktet (dette havde jeg aldrig tidligere skænket en tanke). Det lykkedes mig at bakse en flok sække af forskellig kvalitet op på min vogn, og derefter nå frem til køen, hvor jeg fik plads bag en ældre herre. Han havde fundet en del skønne sager i den indendørs afdeling for lister og dimser. Blandt andet havde han forsynet sig med hele 2 slags meget lange lister, som han nu forsøgte at få lov til at betale for. Det krævede den fulde opmærksomhed fra ikke mindre end 2 medarbejdere. Der var både bøvl med længder, produktnavn og stregkoder. Da den udfordring næsten var overkommet, viste den næste sig. Manden ville gerne have savet sine over 3 meter lange lister over, inden de skulle fragtes hjem. Det var medarbejderne slet ikke rustede til at tage hånd om, men det var manden da. Resolut greb den lille gråhårede mand med sine krogede næver om den første liste og slog den mod sit knæ. Umiddelbart en fin løsning, hvis ikke lige det var fordi jeg stod i vejen for rekylen. Jeg fik et ordenligt svirp over ryggen med den ende ende af listen. Manden var alt for gal på Jem&fix-personalet til at ænse det, og jeg overhalede ham via den anden kasselinje og slap ud uden men.

I drivhuset sår nu 2 sække med stivfrossen muld. Der kommer til at gå flere dage før de kan bruges til noget fornuftigt. Den sidste sæk med så- og priklemuld befinder sig her hjemme i varmen. Jeg håber at den vil tø op, så jeg kan plante ud i morgen. Så forsøger vi dag en gang til.

Stivfrosne plantesække

For et par år siden plantede jeg en hyld i haven. Den har ikke været særlig glad for at bo hos mig, og nu ser den da helt tabt ud. Det er ellers en rigtig fin rødbladet sort, som får lyserøde blomster, og dermed kan bruges til at lave rosa hyldedrik. Det kræver bare at den faktisk blomstre. Min plan er nu at hjælpe den lidt på vej ved at fjerne græsset omkring den, og måske gøre noget mere ud af at gøde. Desværre ser det ud som om at jeg kommer lidt for sent, for hvis jeg har ret i mit gæt, så kræver den nok snarere en afløser end en make-over. Trist at man ikke engang kan få en frodig vækst som hyld til at vokse... jeg må vist stramme lidt op.

Rødbladet hyld i nød

Den romerske senator Cato den Ældre afsluttede alle sine taler i Senatet med ordene: "Ceterum censeo Carthaginem esse delendam" (I øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges). Han endte med at få sin vilje, og Katago blev tilintetgjort. Med det i tankerne vil jeg tillade mig at gentage mig selv: "Nu har vi altså fortjent forår!" Hvis jeg er heldig, har det samme effekt som for Cato, og det ville jo ikke være så ringe endda.

Forårsfornemmelser

Drivhusvindue på klem

Det var bidende koldt, da jeg kørte på arbejde i morges, og jeg gjorde mig ingen forestillinger om at det ville blive så pragtfuldt vejr op ad dagen. Da jeg trillede hjemad ved 2-tiden, varmede solen gennem ruden. Jeg kunne ikke bare køre hjem uden at slå et smut omkring havekolonien. Jeg blev mødt af synet af drivhusvinduerne på klem. Så ved man at der er ved at være lunt inden døre. Jeg plejer ellers at være grundig med at tage vinduesåbnerne ind om vinteren, men i år fik jeg ikke gjort det, og nu byder de åbne vinduer altså velkommen til både mig og foråret. Jeg håber at alle 4 stk. har overlevet vinterkulden, trods alt.

Drivhustermometer

Inde i drivhuset kunne jeg efter lidt søgen efter termometeret konstaterer, at temperaturen var kommet helt op på 14 grader. Det føltes faktisk også lunt og rart i drivhuset, og det var en fornøjelse at tulle rundt der inde for at finde bakker og potter til at så i. Jeg må jo hente sagerne hjem, så jeg kan komme igang i vindueskarmene, når nu vejret ikke tillader mig at så ude. 

Rundt omkring i hele haven kan man nu se tegn på at foråret er stærkt på vej. Erantis og vintergækker stå i blomst og tulipaner og andre løgplanter titter op over mulden i potter og bede. Mine juleroser er også i vækst, og da jeg forsigtigt befriede dem for visne blade, var det tydeligt at de varmer op til en flot blomstring i år. Jeg har flere forskellige sorter, og nyder at se de yndige blomster, som ganske snart springer ud. Jeg håber at jeg med tiden kan få en flot og tæt række af planter langs æble-espalliet. Ind til videre har planterne været lidt små i det, men nu begynder de at fylde pladsen ud, og jeg er meget spændt på at se dem i år.

Juleroser i knop

Juleroser klar til at springe helt ud.

På skuret har jeg sat et stativ til en kaprifolie. Det tog lidt tid at etablerer den godt, men sidste år begyndte den for alvor at vokse. Den satte også enkelte blomster. I år er den tidligt fremme, og det ser rigtig fint ud. Hvis jeg ikke klipper den lidt ned, vil den nok strække sig op i kirsebærtræerne over skuret. Jeg har ikke helt bestemt mig til om den skal have lov, men lige nu lader jeg den bare slå sig løs. Jeg håber at den vil belønne mig med mange blomster i år.

Kaprifolieblade

Også løvefødderne er på vej under roserne. Det er et lidt heftigt bunddække, men jeg er så glad for dem, at det ikke betyder så meget.

Lodden løvefod

Der er ikke så meget at tage sig til i haven, for jorden er stadig frossen, og planterne har godt af at få fred og læ fra de gamle staudetoppe. Derfor holder jeg mig fra at rydde op og fjerne visne blade. Det skal blive godt når frosten for alvor forlader os. Så har tusind ting at tage fat på. Ind til da må jeg nøjes med små-projekter, og netop sådan et tog jeg lige fat på, inden jeg trillede videre. Jeg satte lige et par fuglekasser mere op. Nu er der 4 små fuglekasser på mit hus. Jeg har tænkt mig at hænge mange flere op, så dette er bare begyndelsen. Nu må vi se om der findes et par fuglefamilier, som vil bo hos os.

Fuglekasse

Hjem fra haven bragte jeg såbakker og frø-rester fra sidste år. Jeg har allerede en masse frø på lager her hjemme, så nu gælder det om at fylde jord og frø i bakker. Planen er at så både grønsager og blomster, så haven kan blive rigtig flot og frodig. Nu kan foråret godt komme an. Jeg er helt klar!

Glædelig påske!

Jeg ville ønske at min have bød på så fint et motiv som dette, men jeg må indrømme at jeg har lånt det, for hos mig er der mest udsigt til brunt og grumset, jord i bunker og visne rester fra sidste års havepryd. Det skal dog ikke afholde mig fra at ønske alle læsere på denne side en rigtig glædelig påske! Må højtidens budskabe varme os og opstandelsens mirakel snart nå til haverne også.

Kristus er opstanden!

Ja, Han er sandelig opstanden!

Søndag, sommertid og solskin

Juleroser, Esther i sandkassen og drivhuset

Det var fantastisk havevejr i dag. Klar himmel, sol og næsten ingen vind. Esther besluttede sig hurtigt til at overtøj var helt overflødigt. Medens hun indtog sandkassen og fejrede gensynet med sine legesager, gik jeg i krig med drivhuset. Slev om de stadig mangler glas, bliver det hurtigt lunt inde. Jeg har nu fundet havemøblerne, helt i tråd med sommertidens forudsigelse, og vi har siddet i solen og nydt en tår cola sammen med Jane, vores fantastiske nabo.

Jeg har tømt plantesække og -kasser, fejet huset og kasserne og sat dem ind på plads igen. I år vil jeg sætte den på en række langs med vægen. Sidste år forsøgte jeg mig med at stille dem ud fra vægen, men jeg opdagede hurtigt at det var besværligt at komme ind imellem dem, og at det blev svært at passe de inderste planter. Derfor kommer de stil at stå på den anden led i år. Jeg håber at det bliver godt.

Jeg arbejder stadig på at slibe mit segl skarpt, men det er vist lang vej. Nu har jeg alligevel forsøgt at bruge det til at rydde op i montbretiaerne langs med terrassen. Det virkede nogenlunde fint selv om det vist mest flåede i de gamle blade. Jeg har altid et mas med at rydde op i dem, for de fylder ind i bedet med juleroser og langt ud på terrassen. Nu har jeg skabt lidt bedre plads til juleroserne og lidt mere rum for sandlege på fliserne. Det skal nok blive fin. 

Det er fantastisk at se hvordan alt spirer frem. Jeg går rundt og ser efter tegn på vækst, og nyder når jeg får øje på en lille grøn spirer, en bristende knop eller forårsbebuderne i blomst. Det er virkelig en skøn tid, når foråret rigtigt får fat. I morgen må jeg der ud igen!

Esther indtager huset

Esther i huset.

Fredag var en skøn havedag, og jeg fik rigtig gang rive og kultivator. Jordbærrene fik en tiltrængt omgang. En del af dem var blevet lidt flade af trafikken i forbindelse med husets ankomst. Jeg mister en af de 4 rækker jordbærplanter, men det kan vi nok leve med. Jeg er dog lidt bekymret for om de resterende planter vil få tilstrækkelig lys, nu hvor huset står op ad dem. Det må tiden vise, og ellers må de flyttes til næste år. Jeg er jo snart en haj til at flytte rundt med store mængder planter.

Jeg tog Esther med i haven for at hilse på havefolket og for at tage det nye hus i øjesyn. Hun synes at det var sjovt at lege i huset, selv om det nærmest er helt tomt, og ikke særlig hyggeligt. Jeg glæder mig til at få huset ned på jorden, for mine gamle knæ kan ikke lide det høje trin op, så hun måtte lege alene.

Jeg havde ikke haft huset i mange timer før den første mundtlige klage kom. Nu har jeg også modtaget en skriftlig klage. Jeg glæder mig virkelig til at huset er lovliggjort, så der ikke er mere at komme efter. Som det står nu overtræder det jo reglen imod skurvogne. Det er noget skidt.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Forår for alvor

Jeg har gået og nynnet på Benny Andersens melodi om foråret hele dagen: Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter. Desværre kunne jeg ikke huske stort mere end disse 2 linjer og så ...men når forårssolen skinner blir jeg glad! Resten kunne erstattes med en brummelyd og gav en fin lydkulisse til mit havearbejde.


Da jeg kom i haven her til morgen blev jeg også glad. Min meget flinke og hjælpsomme nabo Jeppe havde gravet de sidste af mine pilebuske op, og jeg behøvede bare at finde riven frem, for at jævne grunden til mit hus, som kommer i morgen. Tak for hjælpen! Alt det graveri har allerede kostet mig et par gode gamle støvler, som ikke lige havde såler til opgaven. Jeg tror nu alligevel at jeg vil bruge dem med huller i bunden når det er tørt i vejret og føret. Der er bare noget rart ved fodtøj, som kender ens fødder.


Vejret har været fantastisk, og jeg fandt derfor bænken frem fra gemmerne. Der er ikke noget så skønt som når man for første gang på året oplever at solen har magt til at varme kroppen. Jeg tog mig god tid til at sidde på bænken og nyde udsigten, slibe på mit segl og mærke varmen. Hvis det segl nogen sinde skal skære noget som helst, kommer jeg nok til at slibe på det noget længere. Det er lidt af en opgave, men meget hyggeligt. Seglet er en julegave fra min bror. Han har rigtig hygget sig med at få det med igennem lufthavnen fra Sankt Petersborg, og jeg glæder mig til at tage det i brug.


Årets pilehøst er nu sorteret og ligger i to dynger på græsset. Der er stor forskel på kvaliteten, og jeg har valgt kun at beholde den ene sort. Der er sat 10 planter til side i køkkenhaven, og jeg overvejer stadig hvor de bedst kan stå på lidt længere sigt. En have helt uden pil er utænkeligt for mig.


Koloniens nyeste haveejer kom forbi for at hilse på. Hun viste mig rundt i sin have og fortalte om alle sine spændende projekter. Hun går virkelig til den, og jeg glæder mig over at se al den energi, som hun læger i sin have. Hun havde i øvrigt lige en stak fliser, som hun gavmildt delte ud af, så nu har jeg nok til at lægge under mit hus. Det er altid godt at kunne bytte med noget, så jeg forærede hende et par pilegrene med potentiale til at blive til træer. Jeg håber at hun får helt med projektet.


Min krop fortæller mig at jeg skal tage den lidt med ro i haven, men hele min indre havenusser skriger for at komme i krig med stauder, som skal klippes ned, blade, som skal rives sammen, roser, som skal beskæres, ruder, som skal udskiftes og mange mange andre haveprojekter, som bare venter på at blive ordnet. Det er skønt at havesæsonen nu for alvor har bidt sig fast. Måske får vi endda også snart vand i hanerne igen. Der skal nok bliver noget at blogge om i den kommende tid.

Sikke en have-påske

Ikke nok med at det har været formidabelt have-vejr, så har jeg også formidable naboer. Idag har Krølle fræset min køkkenhave, så jeg snart kan så og lægge de kartofler, som har ligget til forspiring. Jeg glæder mig til at komme rigtig igang med køkkenhaven.

Tulipanerne blomstre nu om kap med påskeliljer, perlehyacinter og andre forårsbebudere. Selv om jeg ikke bryder mig om at de står på række og geled, så kan jeg ikke helt komme uden om begejstringen over farvelægningen af haven.

Projekt labyrint skrider langsomt og sikkert frem. Jeg har nu plantet over halvdelen af hækplanterne, og vander flittigt, så de har de bedste betingelser for vækst. Jeg glæder mig sådan til at de begynder at springe ud.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Seriøst forår

Esther går i haven uden flyverdragt, og bliver for varm i sin jakke, når hun leger i solen. Jeg tager trøjen af, når jeg graver, fordi jeg sveder (ikke noget jeg normalt belaster andre med på bloggen). Planterne i drivhuset bliver for varme, og må ud i dagtimerne. Jo, det er for alvor blevet forår.

Jeg har nu plantet den første ring af bøg til min labyrint. Jeg kan se at jeg har fået købt rigeligt med hækplanter, og overvejer nu hvordan jeg kan få glæde af, eller glæde andre med, resten.

Geoginerne titter op af jorden i deres sorte potter. Tomatplanterne kalder på mere plads, og skal pottes om. Valmuerne er snar klar til at blive plantet ud, og mange andre projekter kræver min opmærksomhed. Det er en skøn årstid i haven, og selv om der er meget at holde styr på, så nyder jeg at se alting spire og gro. Jeg må der ud igen lige straks.

Published with Blogger-droid v1.6.5