| Hestebønner (?), pralbønner, julesalat (?) |
Viser opslag med etiketten frø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frø. Vis alle opslag
tirsdag den 9. april 2013
Havegaver fra Rusland
Min bror rejser jævnligt til Rusland i embedets medfør. Han har før hjembragt skønne sager, som jeg har skrevet om på bloggen. Da han skulle afsted denne gang, ønskede jeg mig frø. Jeg kan godt lide at eksperimenterer i haven, og nye eksotiske afgrøder er altid velkomne. I dag har jeg hentet mine nye frø, og Asger har virkelig gjort nogle fine indkøb. Her kommer en lille kavalkade. Du er velkommen til at komme med forslag til danske navne, især til dem med spørgsmålstegn ved. De fleste kan jeg gætte, men jeg kan ikke læse russisk, så måske tager jeg fejl.
tirsdag den 19. marts 2013
Det spirer og gror
![]() |
| Tagetes-spirer (Jeg beklager den ringe billedkvalitet) |
søndag den 17. marts 2013
Såtid
![]() |
| Såkasse med tomater, sommerblomster og græskar |
Nu er min tomat-såkasse også kommet frem. Jeg har sået to slags tomater; dråbeformede røde tomater og små gule cherrytomater. Jeg holder mig til to sorter i år, og har været meget grundig med at udvælge sorter, som ikke giver store frugter. Dem får vi alligevel ikke spist. Den ene sort er en busk-tomat, som skal stå i potter. Den anden sort skal i kasserne, når varmen kommer. Jeg har også sået mexikansk solblomst. Jeg kender dem ikke, men lod mig friste i frøbutikken. Jeg har læst mig til at de bliver store, og jeg er ved at udtænke en god plads til dem. Jeg har planer om at udvidede og anlægge et par bede i år, og så kan der sikkert blive plads til disse kæmper.
Stærkt inspireret af haveprogrammer, blade og bøger har jeg sat mig for at vinterbeskære mine æbletræer i år. I dag tog jeg fat på opgaven. Det kommer til at tage lidt tid, for der er nok at klippe i. Jeg har opdaget en stor fordel ved vinterbeskæring: det er let at få trappestigen til at stå fast på den frosne jord. Nu håber jeg næsten på flere frostdage, så jeg kan nå at klippe færdig inden tøbrud. Jeg tog saksen med hjem, og gav det lille træ i rækkehushaven en tur også. Jeg håber at det vil vokse godt til, og give os endnu en fin lille høst, selv om det kun et 2. år det vokser i vores have.
Ud over beskæring har jeg også taget hul på forårsoprydningen i drivhuset. De døde rester fra sidste år er kommet på kompostbunken, og snart skal der vaskes ruder og møbleres om. Jeg har planer om at lave en siddeplads ved døren og rykke borde og hylder ned til gavlen. Der skal ske noget nyt, for jeg har endnu ikke fundet den helt rigtige indretning.
De taler om snestorm i vejrudsigten. Jeg håber at det bliver en beskeden en af slagsen, og at foråret derefter tager fat for alvor.
Published with Blogger-droid v2.0.2
tirsdag den 12. marts 2013
Forårsfornemmelser
![]() |
| Drivhusvindue på klem |
Det var bidende koldt, da jeg kørte på arbejde i morges, og jeg gjorde mig ingen forestillinger om at det ville blive så pragtfuldt vejr op ad dagen. Da jeg trillede hjemad ved 2-tiden, varmede solen gennem ruden. Jeg kunne ikke bare køre hjem uden at slå et smut omkring havekolonien. Jeg blev mødt af synet af drivhusvinduerne på klem. Så ved man at der er ved at være lunt inden døre. Jeg plejer ellers at være grundig med at tage vinduesåbnerne ind om vinteren, men i år fik jeg ikke gjort det, og nu byder de åbne vinduer altså velkommen til både mig og foråret. Jeg håber at alle 4 stk. har overlevet vinterkulden, trods alt.
![]() |
| Drivhustermometer |
Inde i drivhuset kunne jeg efter lidt søgen efter termometeret konstaterer, at temperaturen var kommet helt op på 14 grader. Det føltes faktisk også lunt og rart i drivhuset, og det var en fornøjelse at tulle rundt der inde for at finde bakker og potter til at så i. Jeg må jo hente sagerne hjem, så jeg kan komme igang i vindueskarmene, når nu vejret ikke tillader mig at så ude.
Rundt omkring i hele haven kan man nu se tegn på at foråret er stærkt på vej. Erantis og vintergækker stå i blomst og tulipaner og andre løgplanter titter op over mulden i potter og bede. Mine juleroser er også i vækst, og da jeg forsigtigt befriede dem for visne blade, var det tydeligt at de varmer op til en flot blomstring i år. Jeg har flere forskellige sorter, og nyder at se de yndige blomster, som ganske snart springer ud. Jeg håber at jeg med tiden kan få en flot og tæt række af planter langs æble-espalliet. Ind til videre har planterne været lidt små i det, men nu begynder de at fylde pladsen ud, og jeg er meget spændt på at se dem i år.
![]() |
| Juleroser i knop |
![]() |
| Juleroser klar til at springe helt ud. |
På skuret har jeg sat et stativ til en kaprifolie. Det tog lidt tid at etablerer den godt, men sidste år begyndte den for alvor at vokse. Den satte også enkelte blomster. I år er den tidligt fremme, og det ser rigtig fint ud. Hvis jeg ikke klipper den lidt ned, vil den nok strække sig op i kirsebærtræerne over skuret. Jeg har ikke helt bestemt mig til om den skal have lov, men lige nu lader jeg den bare slå sig løs. Jeg håber at den vil belønne mig med mange blomster i år.
![]() |
| Kaprifolieblade |
![]() |
| Lodden løvefod |
![]() |
| Fuglekasse |
torsdag den 7. marts 2013
Chili på vej
![]() |
| Chili-spire |
![]() |
| Chili-spirer |
Selv om vejret efterhånden bliver lunere og man ikke behøver at finde isskraberen frem hver morgen, så er det stadig ikke helt havetid. Derfor nøjes jeg med mit vindueskarmsgartneri. Foreløbig rummer det kun 8 små tørvebrikker med chili-spirer i. Jeg kunne bare ikke lade være. Man må da dyrke et eller andet, og chili er ikke noget dårligt bud. Disse bliver måske til rigtbærende kraftige planter med super stærke frugter i mit drivhus i løbet af sommeren. Lige nu er de bare små sarte vækster, som hele tiden er i risiko for at blive ofre for min glemsomhed. Jeg anstrenger mig meget, og håber på hjemmedyrkede chilifrugter til efteråret. Det meste af tiden står spirerne under låg, men de fik lov til at komme lidt ud for at blive fotograferet. Det ser ud til at der er vækst i næsten alle potterne. Det er jeg ganske godt tilfreds med.
Jeg overvejer at så et hold passionsblomster. Har du erfaring med det? På posen står der at det kan tage flere år før de blomstre. Jeg ved ikke helt om det er noget for mig, men det er da et forsøg værd, for de er bare så fine i drivhuset.
fredag den 22. februar 2013
Frø med posten - og et enkelt loppefund
![]() |
| Frø fra Berit i Irishaven |
Når man ikke kan komme i haven, må de grønne fingre have noget andet at dimse med. Jeg forøger hvert år at undgå at de begiver sig på vandring over tastaturet og indkøber alverdens frø før tid. Nu må jeg dog sande at det skib er sejlet.
Startskuddet på årets frøindkøb lød da store standere blev stillet op i diverse supermarkeder og byggemarkeder. Helt galt gik det da jeg fik brev fra Berit fra Irishaven. Hun slog mig i en konkurrence på HAVEFOLKET, og sendte mig i stedet en trøstepræmie med frø af egen avl. Dem er jeg rigtig glad for, og jeg glæder mig til at se hvad de kan blive til. Tusind tak, Berit! Det var virkelig sødt af dig. Med disse frøposer i hus, kunne jeg ikke længere modstå fristelsen til at bestille frø hjem, og valget faldt i år på Fuglebjerggaard, som handler med økologiske frø. Jeg skulle ikke have noget avanceret, men ville gerne afprøve nye og gamle sorter. Det kom der en god håndfuld frøposer ud af.
Nu har jeg jeg flere frø end jeg får plads til, og alligevel ved jeg allerede nu at der skal købes et par poser til. Det skal jeg nok nå, og jeg forsøger at styre mig, når mine haveblade ledsages af flotte kataloger med frø og småplanter i stride strømme.
Med Frodighed som årets havetema overvejer jeg at afprøve køb af småplanter. Del gerne dine erfaringer på dette område. Det er nyt land for mig.
tirsdag den 7. februar 2012
Frø med posten
Der er ikke noget så skønt som frø... næsten. De tænder op under drømmen om sommerens køkken- og blomsterhave, og det begynder at krible i fingrene for at komme til at så og vande. Jeg har købt frø på nettet, og har også handlet for en ven i havekolonien. Nu kan foråret bare komme an, for vi er rustet til det.
Jeg var lidt overrasket over hvor små nogle af poserne er. Jeg håber virkelig at alle frø spirer, for i flere af poserne er der kun ganske få. I år har jeg købt en del skøre frø, blandt andet hvide agurker og brogede tomater i forskellige former og størrelser. Jeg håber at jeg kan få¨fikset mit drivhus, så jeg kan få glæde af det til foråret. Lige nu lader jeg det være, for det er ikke til at gøre noget ved det i sådan en kulde. Når alle mine spirer skal ud i drivhuset, skulle det gerne stå klar med nye ruder til erstatning for det knuste. Der er ikke noget som spirende planter til at slette kedelige erindringer.
Sidste år forsøgte jeg mig med at så mine egen tomatplanter, og selv om de ikke var så tidlige som andres, så var de bestemt med i opløbet, så jeg gentager proceduren igen i år. Der er noget meget tilfredsstillende ved at have dyrket dem helt fra frø.
Jeg glæder mig til at anlægge årets køkkenhave, hvor erfaringerne fra sidste år drift skal i spil. Jeg duer ikke til bede, men trives med rækker. Sådan bliver det nok i år. Jeg skal også anlægge et permanent bed til mine asparges, som stadig står i potter. Jeg håber virkelig at de overlever vinteren, for jeg glæder mig sådan til at plante dem ud og se dem vokse til. Måske kan jeg begynde at høste lidt på dem til næste år, hvis de kommer godt i gang i det nye bed i år. Det ville være fantastisk.
Der er så meget at glæde sig til i haven, og når jeg skriver om den, kommer jeg til at savne den mere og mere. Hvor skal det bliver godt, når den sibiriske kulde trækker sig tilbage og tillader den lune middelhavsluft at komme på besøg. Mon vi får et tidligt forår igen i år? Man har da lov at håbe.
Published with Blogger-droid v2.0.2
fredag den 18. marts 2011
På jagt efter frø
Fantastisk beskrivelse! Der bliver jeg da nødt til at handle. Gad vide om man også kan få nogle oldnordiske eller gammeldaws frø.
torsdag den 10. marts 2011
Er det ikke snart forår?
Jeg ved godt at det stadig er lidt for tidligt, men jeg kunne altså ikke dy mig. På det daglige togt til NETTO faldt jeg over alle disse skønne frø og knolde. Jeg måtte bare have dem med hjem, og nu kribler det i de grønne fingre for at få dem i jorden.
Inden det kan ske, skal jeg dog lidt på arbejde i kolonihaven, for der skal skiftes et par ruder i drivhuset, før der kan drives noget for alvor der inde.
Jeg glæder mig bare sådan til foråret rigtig sætter ind. Bliver det mon i denne weekend?
Inden det kan ske, skal jeg dog lidt på arbejde i kolonihaven, for der skal skiftes et par ruder i drivhuset, før der kan drives noget for alvor der inde.
Jeg glæder mig bare sådan til foråret rigtig sætter ind. Bliver det mon i denne weekend?
Published with Blogger-droid v1.6.5
Abonner på:
Opslag (Atom)
















