Kristihimmelfart i kolonihaven

Æbleblomster

Bloggen har ligget stille alt for længe, og det findes der faktisk et par forklaringer på. Den første er naturligvis, at jeg ikke har været ret meget i haven endnu. Min ryg er stadig en udfordring, og jeg holder ikke til mere end et par timer ad gangen. Når de er gået, er jeg så smadret, at der ikke bliver tid til at tage billeder, og når jeg kommer hjem, må jeg lægge mig. Det er jeg naturligvis træt af, men jeg satser på, at havearbejde er kuren imod rygproblemer, og klør på så meget, som jeg kan. Den anden grund er at jeg i år har udfordret mig selv til at dokumentere min hverdag i Project Life. I den forbindelse tager jeg dagligt billeder af stort og småt, og laver et album. Til det bruger jeg min telefon. Det er dejlig let, for den er som regel lige ved hånden. Desværre er kvaliteten af billederne for ringe til bloggen, og jeg bryder mig ikke ret meget om at lægge dårlige billeder op. Det sker alligevel ind imellem, og da jeg ikke er den store fotograf, kan selv med mit gode kamera ikke altid leve op til mine egne forventninger til kvalitet. Alligevel er der altså en nedre grænse, og mobilbillederne ligger ofte under den... Når at det er sagt, så savner jeg faktisk livet i Blogland, så nu vil jeg forsøge at gøre et come-back. Hvis en enkelt læser eller to stadig hænger på, bliver jeg rigtig glad.

Jeg skrev næsten ikke sidste år, hvor jeg desværre blev ramt af en diskusprolaps, og ikke kunne passe mine haver, eller noget som helst andet for den sags skyld. Jeg var syge igennem hele sommeren, og venlige naboer trådte derfor til, og slog mit græs, og hold det værste nede. Det betød at haven groede helt til med ukrudt, og at intet blev beskåret eller holdt ved lige. Nu ligger der et kæmpe genopretnings-projekt foran mig, og en vigtig ting for mig er at gøre det enklere. Jeg må nok indstille mig på at ryggen ved vedblive at være svag, og at jeg derfor ikke kan lægge lige så mange kræfter i haven, som tidligere. Det gør lidt ondt at tænke på, men sådan er det altså lige nu. Heldigvis ser det ud som om jeg trods alt er rask nok til at beholde haven, og det er jo skønt.

Have nr. 18, maj 2015

Det har været et besynderligt forår, og det har taget rigtig længe for varmen at bide sig fast. Nu gror det hele så endelige, både græs og ugræs. Det ser også ud som om min bøgehæk-labyrint endelige begynder at lukke til, og det skal blive spændende at klippe den til. Jeg ved endnu ikke helt hvordan jeg skal gribe det an, så jeg tøver lidt. Gangene er dog efterhånden helt lukkede til, så noget må der gøres, og snart...

Plæneklipperen

Som altid om foråret vil min plæneklipper ikke starte. De kloge siger at det er noget med kondens i karburatoren, og det skal sikkert nok passe. Jeg har efterhånden lært at der skal tilkaldes hjælp, og denne gang var jeg rigtig heldig at min bror havde tid til at kigge forbi. Han baksede med bæstet i en times tid, splittede den ad og tryllede den sammen igen, og nu kører den. Desværre brækkede den hjulet i kampen. Det har længe skrantet lidt, men nu er den da helt gal, og det kan falde af hvert øjeblik (altså når den kører). En trehjulet græsslåmaskine er slet ikke så let at køre med, for jeg må konstant hjælpe den på vej, og det holder lidt hårdt. Heldigvis er jeg stædig, og græsset for langt til at lade stå til, så slået blev det. Jeg har en ven, som har gode kontakter i genbrugsbranchen, så jeg håber at han en dag kommer med et par nye hjul, så den igen kan komme til at trille.

Mors hortensiaer i min have

Min mor er flyttet, og i den forbindelse har hun fået en masse gode ting i overskud. En del af dem har jeg fået lov til at overtage, blandt andet denne fine samling af meget flotte hortensiaer. Krukkerne er ikke i topform, så jeg må finde på et eller andet, men planterne ser ud til at trives, så nu forsøger jeg holde dem i live. Jeg er bestemt ikke ekspert i krukker, og oplever jævnligt at de tørre ud for mig, men nu forsøger jeg lige igen. Alternativet var genbrugsstationen, så hvor galt kan det gå...

Jeg har ryddet pladsen foran huset, så der kan blive bedre plads til bilen, og så jeg kan sætte en rigtig trappe op til huset. Lige nu bruger vi et campingtrin, og det er vist ikke en permanent løsning. Jeg har derfor ofret gojibær-busken, som stor på pladsen. Den var blevet enorm stor, men gav ingen frugt overhovedet. Nu er den væk, og tilbage står at fjerne fliserne langs kanten, og smide grus på. Det håber jeg at få hjælp til, for tungt håndarbejde i ankelhøjde er næsten helt udelukket. Med tiden skal kvashegnet også erstattes med en hæk. Jeg lan nok ikke undvære et kvashegn, så nu overvejer jeg hvor et nyt kan placeres. Det bliver ikke let...

Grønt på komposten

Jeg har et ret enkelt kompostsystem i min have. Det består af to kasser, som skiftevis fyldes og hviler. Jeg har før haft held med at dyrke squash på den bunke, som hviler, så det forsøger jeg igen i år. På toppen af bunken har jeg lagt et tykt lag af tørre stængler, brækket ud i korte stykker. De fungerer som et låg, og holder lidt på sagerne, så solen ikke tørre bunken ud. På bunken er nu plantet en gul squash og en græskarplante. Jeg har ikke tidligere prøvet at dyrke græskar sådan, men da de er ret krævende hvad angår næringsstoffer, er det måske slet ikke nogen dårlig idé. Det må tiden vise.

Aspargesbedet

Tillad mig at prale lidt! Nu har jeg i flere år forsøgt at etablere et aspargesbed. Jeg har selv sået planterne, og været vældig tålmodig med at få dem til at vokse til. Sidste år var de endelig så kraftige, at jeg kunne tage et par smagsprøver, men i år... Da jeg først fik befriet bedet fra en utrolig mængde ukrudt, kunne jeg se to fine rækker af asparges, og nu, to uger senere, er de klar til at høstes. Vi fik asparges til aften forleden, og ud over at være de grønneste asparges jeg nogensinde har set, var de også utrolig velsmagende. De har bestemt være ventetiden værd, og jeg glæder mig over at sådan et bed kan holde i årevis, og blive ved med at give grønne herligheder i store mængder. Jeg skal lige lære hvornår de skal høstes, så de ikke får lov til at løbe fra mig, og så skal jeg finde ud af hvor længe jeg kan klippe af dem, og hvornår de skal have fred til at vokse. Det foresvæver mig at der er noget med Sankt Hans...Ind til da guffer vi bare løs.

Nu tænker du måske at jeg da ikke fik alt ukrudtet med, og det kan du da have ret i. Jeg har kun luget i selve bedet, og ikke på stierne langs bedet. Jeg må økonomisere lidt med kræfterne, så det er en god idé at have lidt tunnelsyn, når man går i min have.

Selv om opgaven til tider virker helt uoverskuelig, er det skønt at være i haven igen. Øverst på min liste står etablering af hyggekroge. Det er helt nødvendigt at jeg finder plads til en bænk og et par stole her og der, så jeg kan hvile mig lidt ind imellem. Men først må jeg altså lige have ryddet lidt op...

Når sensommer bliver til efterår

Det er efterhånden et par uger siden jeg for alvor har været i kolonihaven. I sidste weekend fik Have nr. 1 en tur, men jeg nåede aldrig længere. I denne weekend er vejret perfekt have-vejr; 15-17 grader, overskyet og ingen vind af betydning. Derfor lokkede (tvang) jeg Esther til at tage med mig i haven. Hun er en smule forfalden til børne-tv, og er ikke så vild med tanken om haven, når først hun har sat sig foran skærmen. Da hun først kom i haven, var det en anden sag. 

Vi lagde ud med at rydde kartoffelbedet. Der var stadig en del kartofler i jorden, og Esther hjalp mig med tage dem op. Det blev til en god portion, som nu er kommet med hjem. Vores russiske gulerødder er også kommet op. De er af meget forskellige størrelser, men ser godt ud. Måske skulle vi så lidt flere til næste år. Det er en taknemmelig afgrøde, selv om den tager rigtig lang tid at dyrke.

Kartoffel- og gulerodshøst

Med bedet ryddet, kultiveret og revet grundigt igennem, gik jeg i krig med et af de store omplantningsprojekter. Da jeg overtog haven for 4 år siden, plantede jeg 3 solbærbuske. De er efterhånden blevet kraftige og giver godt. Desværre fylder de lidt mere, end jeg havde forudset, og de står sådan at man konstant rager ind i dem. Det duer ikke, og derfor skulle de flyttes. I lyset af at jeg ikke er så god til at holde min køkkenhave ukrudtsfri, har jeg besluttet at gøre den mere enkel at vedligeholde. Derfor skal der nu plantes flere permanente afgrøder, som ikke kræver så meget pasning. Solbærbuskene har derfor fået nyt hjem i et af bedene i køkkenhaven. Jeg har plantet dem med lidt større afstand end de havde før, og nu håber jeg bare at de klarer omplantningen. Jeg synes at det gik lidt hårdt ud over rodnettet, og jeg bliver ikke overrasket, hvis de giver op og går ud. Jeg håber naturligvis at de klarer ærterne, men jeg er helt indstillet på at de bliver sat noget tilbage ved denne flytning.

Solbærbuskene i køkkenhaven

Til foråret vil jeg så en bunddækkende afgrøde under dem, for at dække jorden. Jeg har før haft succes med rød kløver, så måske vælger jeg det igen. Så vidt jeg husker har jeg stadig en hel del frø tilbage. Jeg købte nemlig hele 2 kilo for et par år siden.

I drivhuset står både tomater og agurker stadig med frugt. Jeg har nu høstet for sidste gang i år. Tomaterne er ved at være færdige, selv om der stadig er mange grønne frugter, er der altså ikke længere varme nok til at modne dem. Jeg har klippet agurkeplanterne ned i dag. Det overrasker mig meget at der stadig var lidt frugt på dem, og at der ikke er gået utøj i dem. Jeg tog de sidste 3 agurker med hjem, og glæder mig til at sætte tænderne i dem. De smager bare bedre end dem fra supermarkedet. Peberfrugterne er også høstet. En del af frugterne er rådnet op. Jeg tror at der har været ubudne gæster i dem, for de er lidt hullede. Jeg må vist bliver lidt bedre til at beskære dem, så de er lettere at holde rene. Næste gang jeg komme i haven, rydder jeg hele drivhuset for planter. Det er vist tid til at gøre efterårsklar, og jeg har planer om at flytte lidt rundt. Det er nok et godt tidspunkt at gøre det på. Sidste år lod jeg plantekasserne stå, men det var altså ikke en gode idé, for de var rigtig kedelige at gøre rene i foråret. I år skal de tømmes og vaskes inden vinteren sætter ind. Det må på min to-do-list.

Årets sidste høst fra drivhuset

Jeg har efterhånden fået anskaffet mig en hel del stauder. Det overrasker mig lidt, for jeg kan faktisk godt huske, at jeg tidligere har undret mig over hvorfor folk fylder deres haver med blomster i stedet for afgrøder. Nu må jeg sande at jeg gør netop det. Måske er det fordi blomsterne er så fristende, og også lidt lettere at holde end køkkenhaven. Lige nu blomstrer en del af mine stauder. Jeg har vist ikke været så god til at vælge planter, som er sommerblomstrende. Det er lidt ærgerligt, for jeg får ikke ret meget glæde af dem, som blomstrer så sent på året. Jeg overvejer at flytte nogle af dem hjem, hvor jeg kan nyde dem, når dagene i kolonihaven bliver færre. Lige nu glæder jeg mig bare over dem, når jeg kommer forbi. Lidt har også ret. For tiden står sølvlys så fin med sine mange lys. Jeg har den mørke variant, og den sætter de yndigeste små hvide blomster på lange spir.

Sølvlys

Også georginerne giver den gas i efteråret. Jeg har ellers plukket og klippet flere gange, men lige nu står de med masserer af flotte blomster. Især det hvide hjørne går til makronerne.

Georginerne i det hvide hjørne

Hvide georginer med et strejf at pink

Forleden dag hørte jeg en sige, at min have var misligeholdt. Det synes jeg naturligvis ikke at den er, men jeg medgiver at den er en smule forsømt og visse steder også fyldt med ukrudt. Det har jeg tænkt mig at gøre noget ved, for den skal naturligvis være i orden. Det synes jeg også selv bedst om. I dag slog jeg græsset. Det pynter jo altid, og jeg gætter på at det er sidste gang i år. Der er stadig brug for en del timer i haven, før den ser ud som jeg gerne vil have. Sådan er det altid, og jeg kan ikke huske, at jeg nogen sinde har været helt færdig med den. Lige nu er jeg optaget af at gøre den efterårsklar, så jeg med god samvittighed kan holde vinter-pause fra kolonihaven. Der er en bid vej endnu, men det gør ikke noget, for jeg nyder jo at være der. Jeg håber at jeg kan overtale Esther til at give en hånd en anden gang. Det bliver ikke ved med at gå, når det bliver for koldt til at lege udendørs. Heldigvis kan hun ny krybe i ly i huset. Mon ikke det nok skal gå.

Labyrinten i forgrunden

Et af projekterne er at få klippet græsset imellem hækplanterne i labyrinter. Måske skal hækken også klippes lidt til. Nu må vi se. Tilbage står jo også at få plantet alle mine præmie-bær. Jeg har taget blåbærbuskene med hjem. De skal have plads i et højbed her hjemme. Mere herom senere. 

Sensommer i Have nr. 18

I mit nye skema og med nye arbejdstidsbestemmelser har jeg to meget lange arbejdsdage hver uge. Det kombineret med at min store søn er taget på efterskole, og derfor ikke længere kan lytte efter en sovende tumling, betyder at jeg ikke så ofte kan komme i haven. I dag havde jeg nogenlunde tidligt fri, og vejret var fint, så jeg kørte direkte fra skolen ud i kolonihaven. Det er alt for længe siden jeg har gjort det, og det viste sig naturligvis at være en rigtig dejlig oplevelse.

De forgangne dages regn har gjort godt, men ikke så meget, som jeg havde forventet. Græsset vokser stort set ikke længere, og det var da også over en måned siden jeg sidst slog det. I dag fik det så en tur med trimmeren; ikke fordi det være særlig højt, men mere fordi det var lidt uensartet og lurvet at se på. Det pyntede med en studsning, og oprydningen af Esthers sandlegetøj, som har været spredt ud over hele plænen, hjalp naturligvis også. Nu venter jeg på at regnen vil sætte gang i væksten, så de gule og tørre pletter igen bliver grønne og friske. Måske bliver det ikke i år; nu må vi se.

Mit drivhus bugner af tomater og agurker, og igen i dag kunne Esther og jeg plukke en stor portion, af både de røde og de gule. Tomaterne smager fantastisk, og er blevet lidt af et hit på mit job. Jeg må tage resten med i morgen, så Michael bliver glad. Han har kåret dem som "Verdens bedste tomater ever", hvilket jeg naturligvis er ganske stolt over.

Tomater fra drivhuset

Selv om Esther ofte ikke vil med i haven, fordi hun foretrækker fjernsynet efter en lang dag i børnehaven, finder hun næsten altid på noget sjovt der ude. I dag var det en flaske med sæbeboblevand, som blev fundet frem. Hun hyggede sig vældigt, og havde lidt svært ved at forstå, at hun ikke måtte lave bobler inde i huset. "De er til fuglene!" sagde hun, men den gik altså ikke alligevel. Undulaterne må klare sig uden sæbebobler. Mon ikke også at de er ligeglade.

Esther blæser sæbebobler

Min havegang har længe været lidt af en rodebutik. Faktisk har jeg et par gange slået den med plæneklipperen, fordi jeg ikke orker at hakke den. Nu skal der snart være havevandring i havekolonien, og derfor må jeg hellere se at få styr på sagerne. Jeg tager det lidt ad gangen, for ryggen bryder sig ikke ret meget om netop dette job. I dag tog jeg en bid fra drivhuset og ned mod lågen. Jeg kan jo godt se at det pynter, men det huer mig altså ikke. Jeg må tage en tørn igen næsten gang, så jeg ender med at få styr på det.

Ny-hakket havegang

Inde i drivhuset har agurkerne fået lov til at vokse næsten uhæmmet på det seneste, og nu har de indtaget hele hjørnet og lidt til. Det er et imponerende syn, og jeg glæder mig over at de stadig bærer massere af agurker. I dag høstede vi 4 stk., og snart kan vi tage de næste. Jeg har virkelig været heldig med agurkerne i år, og jeg ville ønske at jeg vidste hvorfor, for jeg vil da gerne gentage successen til næste år.

Agurke-jungle

I den ene af plantekasserne har jeg to peberfrugt-planter. I år har jeg plantet en rød og en gul. Ind til videre har jeg dog ikke set meget til andet end grønne frugter. Jeg forsøger at lade frugterne sidde til modenhed, men jeg har høstet en del af dem grønne, for planterne kunne slet ikke bære dem alle, og nu må resten sidde til de skifter farve. Måske er der en enkelt rød på vej, men ind til videre ser den faktisk mere brun ud. På en eller anden måde virker det bare helt forkert, og jeg har ikke rigtig lyst til at smage på den med den farve. Jeg satser på at den skifter farve ganske snart.

Rød peberfrugt på vej

Til min store skræk opdagede jeg, at jeg var kommet i haven uden mit kamera. Derfor er billederne i dette indlæg taget med min telefon, og kvaliteten er derfor ikke imponerende. Det beklager jeg naturligvis. Jeg har allerede fundet kameraet frem, så det kan komme med i bilen i morgen.

Efter regnen...

Der er ikke meget havetid i en almindelig arbejdsuge. Hverdagene er tæt besat med arbejde, børn, husholdning og studie. Jeg forsøger så også at få tid til bestyrelsesarbejde, vennekreds, havearbejde og bloggen naturligvis. Det hænger ikke altid lige godt sammen, og lige for tiden er der tryk på, for jeg har netop kastet mig over en ny eksamensopgave. Den skal jeg bruge den kommende uge på at skrive, og det betyder at jeg kan holde mine pauser i haven i stedet for på lærerværelset. Det glæder jeg mig faktisk helt til, selv om der nok ikke bliver ret mange eller lange pauser.

Jeg var nød til at tage i haven i dag. Det har regnet og regnet, og mit græs trængte allerede til en klipning inden himlen åbnede sine sluser. I dag blev jeg mødt at en græsmark klar til hø-høst. Sikke en spurt! Heldigvis har René fra nr. 53 tryllet med min plæneklipper, så den startede nogenlunde planmæssigt, og græsslåningen var hurtigt overstået. Det pyntede virkeligt.

Altankasse med pelargonier og lobeliaer

Tilbage stod lidt udplantnings-opgaver fra forleden, hvor regnen sendte os hjem. Altankasserne har længe stået tomme i drivhuset, og planter klar i potterne. Nu er det hele kombineret i fine sammenplantninger, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet. Desværre er jeg ikke så tilfreds med altankassebeslagene, så kasserne er ikke sat op endnu. Jeg må se om jeg kan finde nogle bedre beslag, for dem, som jeg har, får kasserne til at hænge slapt krængende ud fra huset. Kasserne kommer til at ligne skibe i havsnød, og det duer altså ikke. I stedet er kasserne sat til at pynte på mit plantebord. Man må jo få lidt glæde af dem. De er plantet til med pelargonier, som jeg har formeret fra min moder-plante. Den har lagt grene til 10 fine stiklinge, som har stået i rootrainers og sat rødder. Nu skulle jeg gerne få 10 blomstrende planter med samme farve. Det skal nok blive fint. Imellem pelargonierne har jeg plantet lobelia. Der var ikke helt nok i kassen fra planteskolen, så den ene kasse fik lige et par tallerkensmækkere som erstatning. Det passer mig ikke helt, men det kan ikke altid blive lige som man vil have det. 

I drivhuset har jeg plantet en enkelt pelargonie i det ophæng, som jeg købte på loppemarked forleden. Det ser lidt hyggeligt ud, men passer ikke helt ind. Måske vænner jeg mig til det. 

Pelargonie i drivhuset

Det er ikke kun græsset, som er vokset kraftigt i mit fravær. I drivhuset har alle de planter, som har haft vand nok, vokset også. Det gælder også for de bønner, som jeg har sat til forspiring. Jeg må vist se at finde tid og materialer til det tipi-projekt, som de skal bruges til, for de er ved at vokse ud af kassen. Frodigt ser det ud, og jeg håber at de vil trives lige så godt på deres kommende plads ude i vejret.

Forspiring af stangbønner i drivhuset

Jeg er glad for at jeg blev færdig med at fylde planter i plantesækkene i drivhuset, for de har virkelig forstået at udnytte den pludselige varme. Især er tomatplanternes vækst imponerende. Man kan næsten se dem gro. Hvis jeg sammenligner planterne i sækkene med dem, som stadig står i de små potter, er der milevid forskel. Det er næsten ikke til at tro at de har fulgtes ad i begyndelsen. Planterne i sækkene er mere end dobbelt så høje, meget kraftigere og med langt flere blade. I dag har jeg fjernet sideskud på dem alle, og det var ikke småting, som de havde sat. Hvis de sætter tomater med samme iver, lover det godt for høsten.

Drivhuset sidst i maj

I køkkenhaven er det også sket ting og sager. Alle kartoflerne er nu oppe, og jeg har hyppet dem for første gang. Jeg lægger dem i et fladt bed, og hypper dem først, når de er godt oppe. Derved sikre jeg mig at læggekartoflerne ikke ligger og tørre ud i de høje rækker. Jeg ved at mange lægger dem i højene fra begyndelsen, men jeg foretrækker denne metode fordi den er let og effektiv. Hvordan gør du og hvorfor?

Kartofler efter første hypning

Jeg har holdt skarpt øje med mit aspargesbed, og må vist efterhånden indse at ikke alle planter har overlevet vinteren. Det er jeg naturligvis meget skuffet over, men der er ikke så meget at gøre ved det. Der er en del huller i rækkerne, og en del af planterne er kun ganske små. Faktisk er der meget stor forskel på planterne, og medens nogle står med skud på op imod ½ meter, er andre stadig kun så store som græsstrå. I år høster jeg ikke på dem, men lader dem beholde den smule top, som de sætter. Jeg håber at lidt flere titter frem, men jeg må nok indse at der skal produceres et nyt hold småplanter. Det var heldigvis ikke så svært, men det tager skrækkelig lang tid før de bliver store. Jeg må på den igen.

Hane

Jeg ville så gerne have haven fyldt med finurlige sager, som man kunne gå og nyde. Gerne kunst og meget gerne utraditionelt. Desværre er jeg hverken rig nok til at købe eller kreativ nok til at producere. Dertil kommer at vi før har oplevet tyverier af havefigurer, så man har ikke lyst til at bruge for mange penge på den slags. Med alt dette i mente har jeg investeret i denne skønne have-hane. Den står nu og pynter op i køkkenhaven, som på denne årstid sagtens kan bruge lidt pep. Esther synes at den er sjov, og hun har valgt at den skal stå og passe på gulerødderne. Det er dog hurtigt overset lige nu, hvor enhver vækst i den butik må formodes at foregå under jorden. Måske vil den gale når toppene kommer op, hvem ved?!!

Rabarberhøst

Lad mig lige slutte af med et høstbillede. Jeg har trukket en portion rabarber i dag. Flotte ser de ud, så nu må jeg i køkkenet. Jeg så rabarber i et supermarked forleden, og kunne let regne ud at jeg ejer en guldgrube. Det er da en af de ting, som det kan betale sig at dyrke selv. Og så er det så snyde-let at man næsten ikke kan gå galt i byen. Hvis du ikke allerede har rabarber, så skynd dig at plante dem.

Vi tog græsslåmaskinen med hjem. Faktisk gik vi hjem med den, som var den en klapvogn. Nu har den tygget sig igennem vegetationen i Have nr. 1. Jeg har vist forsømt den lille have, og græsset var løbet helt fra os. Det var aldrig lykkedes mig at få håndskubberene til at tage det, så det var udflugten værd. Nu har jeg afleveret klipperen, hentet bilen, og er klar til den sidste indsats på min opgave. Det føles som om jeg har udrettet noget i dag. Det er en god fornemmelse.

En arbejdsom sommerdag

Havegang

Jeg har været i haven næsten hele dagen. Vejrudsigten varslede en fin sommerdag med op imod 20 grader og let overskyet til sol. Det er lige sådan et vejr, som jeg elsker at være ude i, så jeg tog tidligt afsted. Jeg har haft flere opgaver på lager, og i dag tog jeg mig sammen til at ordne min havegang, som var kommet til at se temmelig broget ud. Jeg er ikke så flink til at skuffe den, og veksler imellem at ville have den grøn eller grå. Hvis den skal være grøn, er det ikke nok at lade den vokse til, og derfor har jeg nu fjernet alt græs og ukrudt fra stien, og den ser rigtig fin ud. Min erfaring siger mig at det ikke holder så længe, men det skal ikke forhindre mig i at nyde den lige nu. Det pyntede faktisk en del at får den luget, og jeg kan godt se at det klæder min have med lidt mere fokus på orden. Det vil jeg skrive mig bag øret.

Majsbed

Lige for tiden er jeg vældig glad for min køkkenhave. Det hele ser ud til at trives og vokser godt. Jeg har allerede høstet spinat og kartofler, og der går ikke så lang tid for jeg kan tage de første løg. Bønnerne er først lige kommet i jorden, så der er stadig god tid til høst. Alligevel hygger jeg mig med at se dem klatre op i stativet. I majsbedet står mine makedonske majs. Jeg er virkelig spændt på at se dem vokse til. Hvis du tænker at de ser lidt lave ud, så har du helt ret. Det er en lav sort, som skulle sætte store kolber. Nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Det kan næsten kun blive bedre end sidste år, som var et elendigt majsår i have nr. 18.

Blomsterhaven

I blomsterhaven står de små georginer i fuld flor nu. De blomstre mindst lige så flot som sidste år, hvor jeg købte dem til altankasserne. Jeg har mistet en enkelt plante i vinter, men resten gror så fint, at jeg bestemt satser på at beholde dem i mange år fremover. 

I kastanjehegnet vokser lathyrus. Planterne havde en lidt langsom start, men nu har de godt fat, og ser ud til at trives. Der er endnu ikke blomster i dem, og de har brug for en del hjælp til at klatre i hegnet, men dem som er kommet godt igang, klarer sig selv og ser rigtig godt ud. Resten skal nok komme efter det, og selv om det ser lidt tilfældigt ud, skal det nok blive flot.

Køkkenhave

Køkkenhaven med sine 5 bede virker rigtig godt for mig. Jeg kan godt lide den orden det giver mig, og det er let at holde bedene. Jeg synes at det er sjovt at se hvor forskelige bedene er blevet. Det er en fornøjelse at arbejde med jorden, som allerede nu er løs og let at dyrke. Fremover skal den beriges med grøngødning og kompost, og med tiden vil bedene blive endnu bedre. Jeg tror at jeg vil lægge grus på stierne imellem bedene, når jeg får tid og overskud til det. Det er ikke nogen fordel at stierne er alt for dybe i fordel til bedene. Ved voldsom regn kan jorden fra bedene skride ned på stierne, og det var jo ikke meningen.

Det var en rigtig travl dag i haven i dag. Min nabo var der med barnebarnet, en stor og meget hjælpsom dreng, som var flink til at trække liv i generatoren, så jeg kunne klippet hækken færdig. Det er skønt med havearbejde, som giver et øjeblikkeligt flot resultat. Min bagbo var også i haven. De har anlagt en lille græsplæne i deres have i år, og den trængte til at blive slået. Sammen med græsset var også vokset en del ukrudt op, så jeg tog motorklipperen med ind, og fik sat lidt skik på plænen. Det er godt at kunne hjælpe hinanden, og jeg synes at jeg får så meget af folkene omkring mig, at jeg gerne giver tilbage, så der bliver balance i det store regnskab. Det var iøvrigt også rigtig hyggeligt at få tid til en god snak med både nabo og bagbo. 

Med stien skuffet, plænen slået, drivhuset vandet og hækken klippet kunne jeg tage hjem med god samvittighed. Jeg har fået udrettet en hel del, og glæder mig til at komme igang igen i morgen. Jeg håber på at vejret byder på mere fra samme skuffe.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Tid til haven igen

Så er det tulipan-tid

Rød og grøn hassel

Jeg tog billederne forleden. Det er ikke blevet til så meget have i de sidste par uger, for der har stået eksamensopgave og konfirmation på programmet. Nu er begge dele overstået, og der bliver igen tid til haven og alle de forsømte gøremål der. Jeg er bange for at mine agurke- og tomatplanter har taget skade af forsømmelsen, men i dag vil jeg forsøge at rette op på sagerne ved at plante om og ud. Med lidt held kan der stadig komme noget brugbart ud af såkasserne. Også mine majs- og hirseplanter skriger på mere plads, og jeg det er bestemt tid til at plante dem ud i køkkenhaven. Jeg har allerede plantet de første lathyrus ud i kastanjehegnet, og jeg håber at jeg når at få resten af dem i jorden i dag. De bryder sig ikke meget om at stå i drivhuset, hvor de alt for hurtigt tørre ud. Min kasse med frø til køkkenhaven er stadig bugnende fuld, så om ikke også jeg skal så lidt. Jeg bliver helt forpustet ved tanken om alle de ting, som jeg er kommet bagud med! Jeg når nok ikke det hele i dag.

I går holdt vi restegilde med mad fra sønnens store fest fredag. Det foregik inde hos mine naboer, og var som altid ret hyggeligt. Til alt held fik de besøg af børn og børnebørn, og de var meget fikse til at få liv i min græsslåmaskine igen. Jeg er bare ikke ret ferm til motorer, og jeg har næsten altid held med at få nogen andre til at ordne det for mig. Nu kører den igen, til Esthers store fortrydelse, og græsset er klippet for første gang i år. Det var godt nok også blevet meget langhåret. Esther krøb op i sin autostol, som åbenbart kan beskytte hende mod al verdens ulykker. Der faldt hun i søvn medens jeg studsede plænen. Hun har også haft et par anstrengende dage.

Jeg glæder mig til at komme i haven, og til at få indhentet alt det, som jeg er kommet bagud med. Der er altid noget at tage sig til, og med et husprojekt på venteliste, kommer jeg ikke til at mangle opgaver at tage fat på i år. Nu håber jeg bare på hæderligt vejr og en veludhvilet og velvillig datter. Senere på dagen skal vi have officiel indvielse af foreningens nye flagstang. Det skal nok blive en fin havedag!

Published with Blogger-droid v2.0.2

Efterårssåning

Jeg ved det: Der er ingen frøbakker på reolerne på dette foto.

Endelig nåede jeg til at så mine staudefrø ud. Jeg har aldrig før forsøgt mig med vintersåning eller stauder, for den sags skyld. Jeg har længe haft lyst til at forsøge mig med det, og nu giver drivhuset mulighed. Jeg har sat alle bakkerne på den nye reol, som Godwin samlede for mig forleden. Nu er det bare at vente, og jeg har på fornemmelsen at jeg skal vente længe, for på denne årstid er det vist intet, som vokser hurtigt.

Stauder er ikke det eneste, som jeg såede igår. Der blev også sået en græskant, hvor jeg tidligere har haft morgenfruer. Jeg ved at der til foråret kommer en masse flotte tulipaner, men efter dem, vil jeg have græs. Det er lidt spændende om det kommer til at virke, eller om græsset løber løbsk imellem blomsterne.

Efterår er en god årstid. Det er nu vi kan drømme, og lægge kimen til den kommende sæson. Jeg hygger mig virkelig med tankerne om tulipaner, roser, nye stauder og den kommende køkkenhave. Det bliver svært at undvære haven, når vinteren rigtig tager fat.

Published with Blogger-droid v1.6.3

September

Det er tid for efterårsarbejde i haven, og jeg bad Godwin om at hjælpe til. Det tog ikke lang tid for ham at mestre plæneklipperen, og nu har jeg en havehjælper at trække på, når det kniber.

Jeg gik i krig med jordbærbedet, og på min gode nabos råd har jeg nu klippet dem ned med hækkesaksen. Det pyntede, men ser også lidt bart ud. Jeg håber at det er den bedste behandling, så vi kan få en fin høst til næste år også.

Grebet af stemningen har jeg også påbegyndt flytningen af alle stauderne, som har været på sommerferie i køkkenhaven. De første 3 har nu fået nye pladser på et mere passende sted. Jeg overvejer stadig hvad jeg skal gøre med resten. De skulle jo gerne komme det rette sted hen i første omgang.

Vejret har været eksemplarisk, og jeg håber at det holder, for der er rigeligt at tage fat på imorgen også.

Published with Blogger-droid v1.5.8

Parkstemning i Have nr. 18

Jeg har slået mit græs for første gang selv, og jeg er helt tilfreds med resultatet. Nu er bænken flyttet ud på den oprindeligt planlagte plads, så man kan sidde og nyde synet af haven og ungerne, som tumler på græsset. Det ser helt godt ud, hvis jeg selv må sige det. I krukken står min hortensia. Jeg har længe været lidt lun på sådan en, og forleden dag lykkedes det mig at finde en randblomstrende blå en. Lige sådan en, som jeg aller helst ville have. Jeg håber virkelig at den vil trives hos mig, og blive stor og flot, for den ser ikke ud af så meget lige nu.

Det er virkelig høsttid i haverne i Sorø Kolonihaveforening for tiden. Folk slæber hjem af æbler, kartofler, bønner , gulerødder og alt muligt andet godt. Jeg har jævnlig besøg af naboer, som lige vil låne lidt af et eller andet. Forleden hentede en en håndfuld dild-skærme. En anden ville gerne have nedfaldsæbler, og mange smager på hindbærene, som er skønne lige nu. Det er dejligt at dele ud af alle haveprodukterne, og jeg glæder mig over at have så meget at dele ud af. Jeg synes i det hele taget at der er en rigtig fin stemning i min koloni, og det er aldrig svært at finde en hjælpende hånd eller et stykke værktøj. Somme tider følges de to ting endda ad.

Det er hårdt arbejde at blive efterårsklar, og jeg knokler med at få orden på alt det, som stormen har rusket i stykker. Idag har jeg plukket de sidste bønner og fjernet resterne af stativerne. De klarede ikke blæsevejret. Heller ikke solsikkerne var sluppet godt fra vinden, og jeg har nu fældet dem alle sammen. Desværre var der ikke en eneste af dem, som satte blomst, så gad vide om de tæller med i konkurrencen om de højeste solsikker. De blev over 3 meter, men altså helt uden blomster. ÆW! Det siger fuglene sikkert også til vinter, for frøene var nemlig tiltænkt dem. Nu ligger hele herligheden på jorden i håb om at mikroorganismerne kan få kål på det, som jeg ikke havde kræfter til at splitte ad.

Planen for imorgen er at få skik på majsene og måske også jordbærbedet. Der er altid noget at tage fat på, og jeg synes at det er svært at nå det hele, når man også skal gå på arbejde. Sådan et job gør virkelig indhug på ens fritid!

Havehygge

Det er tid til at gøre haven klar til årets havevandring, som skal finde sted på lørdag. Desværre kan jeg ikke selv deltage, men jeg vil alligevel forsøge at få haven til at se nogenlunde godt ud til besøget. Da jeg drog afsted hjemmefra i morges, var planen at gøre noget ved drivhuset, men da vejret var så fint til at være ude, tog jeg i stedet fat på området omkring drivhuset. Der er altid noget, som trænger til lugning, og lidt oprydning skal der også til. Nu ser der fint ud bag drivhuset og på teressen. Mine stauder til udplantning står på rad og række bag drivhuset, og venter på at jeg beslutter mig for et endeligt hjem til dem.

Jeg har købt en vinstok, som nu er plantet i hjørnet af drivhuset. Det har taget mig en del tid at beslutte mig for hvad der skal være i huset, men jeg kom frem til at en vin med spisedruer er det rigtige. Den ser ikke ud af meget lige nu, men med tiden skulle den gerne give et fint løvtag og lidt skygge. Jeg har valgt sorten Himrod, som giver stenfri grønne druer. Det kommer nok til at tage et par år før vi kan høste nogen, men bare det ser fint ud så længe. Billedet har jeg lånt. Jeg håber at min vinstok bliver lige så flot med tiden.

Medens jeg var i haven, ringede min moster Birte. Hun var i Sorø, og ville lige kigge forbi. Skønt. Det var lidt af en overraskelse, for hun bor ikke her i nærheden. Det var rigtig hyggeligt med besøg, og jeg gravede lige en posefuld kartofler op til hende, inden hun køre videre. Det er virkelig høsttid nu.

Esther besluttede sig til slet ikke at ville sove i klapvognen, så ved middagstid opgav jeg, og kørte hjem med hende. Hun plejer at sove ved 9-10-tiden, og hun var helt umulig at gøre glad. Hjemme sov hun sødt i sin egen seng. Jeg ville virkelig ønske at hun kunne sove i haven. Jeg overvejer at sætte weekendsengen op i drivhuset. Den sov hun så fint i, da vi var på campingferie.

Jeg elsker gråvejr

Det har bare været perfekt havevejr idag. Jeg vidste det allerede tidligt i morges, da jeg stadig lå i min seng, og mærkede lidt på dagen. Derfor pakkede jeg bilen lige efter morgenmaden, og for afsted til haven.

Esther sad artig i klapvognen, og så beundrende til, medens jeg rev marken for Gud ved hvilken gang. Der går lang tid før jeg river igen. Selv om der blæste en let vind ind over havekolonien, valgte jeg at så græs med det samme. nu har jeg set længe på bar jord, og det er der altså ikke meget sjov ved. Jeg tog chancen, og såede græsfrø ud med let hånd. Med opmærksomhed på vindretningen og -styrken, kan det godt lade sig gøre, selv om det ikke er ideelt. Krølle havde venligt lånt mig sin tromle, så "plænen" fik en tur med tryk på. Det var ikke helt nok til at holde på frø og støv, så jeg snød lidt, og vandede hele området med slange. Jeg må nok afsted igen i aften, for at vande en gang til, hvis det rigtig skal batte noget. Det er dejligt at være kommet et skridt nærmere grønt græs.

Hækken har længe været grøn, og nu er det tid for den første klipning. Min bagbo havde tilbudt at klippe hækken. Han har lige fået en fin ny hækkeklipper, og ville vist gerne ud og svinge den. Han klippede hurtigt hækken fint, og jeg klippede efter med saksen rundt om havelågen og nede for neden. Det pyntede virkelig, selv om det jo ikke ligefrem fik det kedelige svedne hul til at syne mindre. Hullet er fremkommet som resultat af at genboens bil har været lidt for tæt på min hæk med udstødningsrøret. Tilsvarende skader ses andre steder i kolonien lige ud for indkørsler. Ikke særlig smart. Jeg håber at det gror til, om ikke i år, så næste år. Tak for hjælpe med hækkeklipningen! Det er godt med gode naboer.

Tulipaner er fine, når de som noget af det første kaster glans over haven i det tidlige forår. Resten af tiden er de rigtig træls. Jeg har længe døjet med synet af visnende tulipanblade og dertil hørende ukrudt. Nu har jeg rykket de sidste tørre rester op, så morgenfruerne, som jeg har sået imellem rækkerne, kan komme til sin ret. De er ikke så store endnu, men mon ikke lidt lys og luft sætter fut i dem. Nu har de i hvert fald alle forudsætninger for at blive rigtig flotte. Jeg overvejer endda at så nogle flere ud, så sæsonen kan forlænges lidt. Jeg vil lige tænker over hvad der skal ske med tulipanerne til næste år, for jeg er ikke helt vild med dette design.

Jørgen siger at det er duerne, som spiser mine ærter, bladene vel at mærke. Jeg har længe undret mig over hvem der spiser af mine planter. Jeg kan ikke se noget kryb på bladene, men alligevel er det tydeligt  at nogen spiser af dem. Flere af planterne har opgivet kampen, men mange kæmper stadig. Jeg håber virkelig at de vinder og vokser op af det fine hegn, som jeg har lavet til dem. Jeg overvejer lige et due-skræmsel. Der må da være et eller andet, som de ikke kan lide. På denne måde bliver der nok ikke mange ærter til os. Her passer det gamle vers:

Kommer de, så kommer de ikke, men kommer de ikke, så kommer de.

Græs på vej

Nu tager projekt Græsplæne fart. Jeg fik hjælp at min gode nabo Jeppe og hans havefræser, en fin TEXAS-maskine fra 1975. I fællesskab fik vi fræset området på begge leder og helt ud til kanten. Desværre fik vi også vækket Esther, som ellers sov sødeligt til formiddag. Heldigvis er hun helt vild med at se efter Jeppe, så hun hyggede sig med at følge ham frem og tilbage over "plænen". Hun blev dog lidt skræmt da fræseren kom helt tæt på barnevognen, men det var vel hvad man kunne forvente af en baby, som er bange for støvsugeren.

Da Fræsningen var overstået, tog jeg fat med riven. Hele området er nu revet grundigt igennem, og ukrudt og sten ligger langs havegangen i små bunker. Det var en temmelig anstrengende opgave, og da Esther ikke ville falde i søvn igen, måtte jeg have hende med på ryggen på afrikansk maner. Vi har sikkert været et ømt syn, men hvad gør det, når ungen er tilfreds og moderen får opgaven løst? Jeg kom sådan til at tænke på alle "mine" skønne unger i Ghana. Man kommer helt til at savne dem, når man sådan går og bliver eftertænksom. Esther faldt i søvn på min ryg, men jeg havde ikke det store held med at lægge hende til at sove i weekendsengen, så det blev bare til en kort lur.

Nu får jorden lov til at hvile et par dage, inden jeg river den igen, og sår græsset. Jeg håber at jeg kan låne en tromle hos en nabo. De er fantastisk hjælpsomme i min koloni.

Det vokser, hvis der vandes

Esther og jeg kiggede lige forbi haven her til aften. Jeg forsøger at finde den rette placering til en lille hyggekrog til eftermiddagsbrug, så jeg forsøger at kommer i haven på forskellige tidspunkter af dagen. Idag blev jeg dog ikke helt klog på det, men jeg fortsætter mine overvejelser.

Selv om det ikke helt var vand-tid for de lige numre, vandede jeg alligevel med slangen. Det er ikke helt muligt at være i haven til vand-tid, når lille Esther skal i seng til tiden, så jeg snyder lidt, og tager forskud på glæderne en time inden lovligt. Jeg har sået miljøplanter, og der kom ikke som forventet en byge til dem, så nu har jeg vandet dem. Jeg håber at de kommer godt igang. Jeg må vist være lidt bedre til at vande i den kommende tid, hvor der er udsigt til skønt sommervejr.

Jeg har aftalt med naboen, at jeg må låne fræseren torsdag. Jeg glæder mig virkelig over at projektet græsplæne skrider sikkert frem. 

På billederne kan du blandt andet se mine fine planter i køkkenhaven.

Græs med mere

Det er hårdt arbejdet at lave grundlæggende ændringer i haven. Jeg har i forbindelse med drivhusbyggeriet fået en masse jord til overs. Det blev kørt over på det areal, hvor der skal være græsplæne. Jeg har efterhånden længe haft et månelandskab ar jord liggende. Det er ikke kønt, men man må vælge sine kampe, så jeg har fokuseret på drivhuset, og ladet projekt græsplæne hvile.

Nu er drivhusbyggeriet gået lidt i stå, da jeg venter på hjælp til at komme videre. Derfor har jeg kastet mig ud i at rense jorden i bunkerne for rødder og fordele det på området. Jeg har taget det lidt hen ad vejen, men igår indkaldte jeg forstærkning, og fik min gode ven Kirsten til at komme og flytte lidt på det hele. Hun gik til den, og nu er området klar til at blive fræset.

Jeg har lovning på at låne en fræser af en nabo, så jeg håber at vi snart er i haverne samtidig, så jeg kan gå igang og få sået græsset. Det er vist også på høje tid, for musene har tilsyneladende fået smag for mine græsfrø.

Medens Kirsten gik i krig med jordbunkerne, tog jeg mig kærligt at tulipanerne. De er jo flotte, når de blomstrer, men resten af tiden er de da træls. I min have står de på rækker, og nu hvor der kun er slatne blade og brune stængler tilbage, er de en skændsel for haven. Jeg har forsøgt at pynte på sagen ved at så morgenfruer imellem rækkerne. Det kommer muligvis til at hjælpe på længere sigt, men lige nu er de kun små spire imellem de triste toppe. Nu har jeg rykket de helt færdige tulipaner op, luet lidt og sat mig for at gøre noget grundlæggende anderledes næste år. Jeg har gravet enkelte løg op, som stod i en hullet række for sig selv. Jeg må jo gøre et eller andet for at rette op på sagerne. Kirsten aftager gerne løgene, og jeg forestiller mig at jeg får en genial idé til at sætte dem sammen med andre planter, som kan skjule de grimme toppe. Vi må vist dele løgene.

Mine makedonske majs og bønner gror rigtig godt imellem mine helt almindelige gule majs. Nu har jeg sået miljøplanter imellem rækkerne. Jeg kan næsten ikke holde ud at se på nøgen jord, så jeg har købt frø af honningurt og blodkløver, som gerne skal vokse op og dække jorden. Det har flere fordele, og jeg forventer at det vil afhjælpe problemet med ukrudt imellem majsene. Der ud over er det meningen at det skal fungerer som grøngødning og vinterdække. Lidt økologisk har man vel lov til at være.

Der sker hele tiden noget i min have, men desværre er det ikke lige med drivhuset. Jeg håber på hjælp til at komme videre i løbet af ugen.

Idag skal det altså være

Vi har ikke rigtig været i haven i flere dage. Ind imellem har vejeret været rigtig fint, og jeg har været næsten klar til at tage afsted. Så er det pludselig begyndt at regne, og turen er blevet aflyst igen. Det duer bare ikke at være i haven med Esther, når der ikke er noget sted at gå i tørvejr. Hvor jeg dog glæder mig til glas i drivhuset.

Igår var vi et smut forbi nr. 18 for at se til væksterne. Det gror godt for tiden, og det eftersåede majs er snart så store, som de oprindelige. Selv et par af bønnerne havde sat fine kimblade. Det kan være at jeg skal går helt over til makedonske afgrøder. De trives tilsyneladende bedre i min varetægt end de danske varianter.

Jeg er i fuld gang med projekt græsplæne. Sidst fordelte jeg en del af jorden fra bunkerne, og jeg håber at få skik på resten idag. Der er hårdt arbejde, men det bliver bare så godt, når jeg kan så græsset. Desværre har musene fået smag for min græsfrø, så jeg er meget spændt på om der satdig er nok til en plæne. Ellers må jeg på indkøb. I fremtiden skal jeg nok finde en mere musebestandig emballage til mine frø.

Og så et lille suk på falderebet: Vil du ikke nok skrive en hilsen i min gæstebog? Bare en lille undseelig en. Det ville være så skønt at komme hjem til.