Børnearbejde i kolonihaven

Efter en skuffende rundtur til en loppe-basar og en genbrugshal, vendte vi næsten tomhændede hjem til kolonihaven. Esther har været med i haven, og hun var meget opsat på at få sig et par havehandsker. Det var et fromt ønske, som let kunne imødekommes. I den korrekte påklædning gik hun med i drivhuset for at så. Vi har netop besluttet at en af årets konkurrencer i haveforeningen skal være "den højeste solsikke". Jeg har tidligere dyrket endog ret høje solsikker, men er blevet lidt træt af det, fordi de altid vælter for mig. Derfor er det flere år siden jeg har forsøgt mig, men det skal jo ikke afholde Esther for at gå mig i bedene. Hun fik en pose frø og grundig instruktion, og så fyldte hun ellers potter og såede solsikker. 3 frø i hver potte og så vande. Nu har hun 7 potter med frø stående i drivhuset. Jeg håber at rigtig mange af dem kommer, så hun kan få sig en flot skov af solsikker til sommer.

Esther så solsikker i drivhuset

Parkstemning i Have nr. 18

Jeg har slået mit græs for første gang selv, og jeg er helt tilfreds med resultatet. Nu er bænken flyttet ud på den oprindeligt planlagte plads, så man kan sidde og nyde synet af haven og ungerne, som tumler på græsset. Det ser helt godt ud, hvis jeg selv må sige det. I krukken står min hortensia. Jeg har længe været lidt lun på sådan en, og forleden dag lykkedes det mig at finde en randblomstrende blå en. Lige sådan en, som jeg aller helst ville have. Jeg håber virkelig at den vil trives hos mig, og blive stor og flot, for den ser ikke ud af så meget lige nu.

Det er virkelig høsttid i haverne i Sorø Kolonihaveforening for tiden. Folk slæber hjem af æbler, kartofler, bønner , gulerødder og alt muligt andet godt. Jeg har jævnlig besøg af naboer, som lige vil låne lidt af et eller andet. Forleden hentede en en håndfuld dild-skærme. En anden ville gerne have nedfaldsæbler, og mange smager på hindbærene, som er skønne lige nu. Det er dejligt at dele ud af alle haveprodukterne, og jeg glæder mig over at have så meget at dele ud af. Jeg synes i det hele taget at der er en rigtig fin stemning i min koloni, og det er aldrig svært at finde en hjælpende hånd eller et stykke værktøj. Somme tider følges de to ting endda ad.

Det er hårdt arbejde at blive efterårsklar, og jeg knokler med at få orden på alt det, som stormen har rusket i stykker. Idag har jeg plukket de sidste bønner og fjernet resterne af stativerne. De klarede ikke blæsevejret. Heller ikke solsikkerne var sluppet godt fra vinden, og jeg har nu fældet dem alle sammen. Desværre var der ikke en eneste af dem, som satte blomst, så gad vide om de tæller med i konkurrencen om de højeste solsikker. De blev over 3 meter, men altså helt uden blomster. ÆW! Det siger fuglene sikkert også til vinter, for frøene var nemlig tiltænkt dem. Nu ligger hele herligheden på jorden i håb om at mikroorganismerne kan få kål på det, som jeg ikke havde kræfter til at splitte ad.

Planen for imorgen er at få skik på majsene og måske også jordbærbedet. Der er altid noget at tage fat på, og jeg synes at det er svært at nå det hele, når man også skal gå på arbejde. Sådan et job gør virkelig indhug på ens fritid!