Børnearbejde i kolonihaven

Efter en skuffende rundtur til en loppe-basar og en genbrugshal, vendte vi næsten tomhændede hjem til kolonihaven. Esther har været med i haven, og hun var meget opsat på at få sig et par havehandsker. Det var et fromt ønske, som let kunne imødekommes. I den korrekte påklædning gik hun med i drivhuset for at så. Vi har netop besluttet at en af årets konkurrencer i haveforeningen skal være "den højeste solsikke". Jeg har tidligere dyrket endog ret høje solsikker, men er blevet lidt træt af det, fordi de altid vælter for mig. Derfor er det flere år siden jeg har forsøgt mig, men det skal jo ikke afholde Esther for at gå mig i bedene. Hun fik en pose frø og grundig instruktion, og så fyldte hun ellers potter og såede solsikker. 3 frø i hver potte og så vande. Nu har hun 7 potter med frø stående i drivhuset. Jeg håber at rigtig mange af dem kommer, så hun kan få sig en flot skov af solsikker til sommer.

Esther så solsikker i drivhuset

Lidt længere nede af vejen har Dinas mor have. Dina og Esther går begge på Mælkebøtte-stuen i børnehaven, så de kender hinanden godt. I dag kom Dina på visit i Have nr. 18, og sammen hyggede pigerne sig fint. Det ville være skønt om de kunne blive rigtig gode have-venner, så de ikke kommer til at kede sig for meget, når de er med mødrene i haven.

Dina og Esther leger i labyrinten

I dag tog jeg for alvor hul på arbejdet med køkkenhaven. Jeg har ikke haft så travlt med at komme igang, for det er ikke min erfaring at det betaler sig. Derfor har jeg brugt mit krudt i drivhuset og blomsterhaven, som gerne skulle gødes tidligt. Nu har de første bede i køkkenhaven fået en tur.

I det ene har jeg asparges, og de trives bedst, hvis de ikke bliver forstyrret for meget. Der har jeg luget meget forsigtigt og revet en gang, og så er det bed ordnet. Det er da let. Flere steder er der tegn på at planterne er kommet i vækst, så måske går der ikke så lang tid før vi kan smage på sagerne. Det glæder jeg mig til.

Det næste bed har været majsbed sidste år, og stokkene stod stadig tilbage. Dem har fuglene haft meget spads ud af, og der ligger kun afpillede kolber tilbage. Bedet er blevet brugt til at tømme plantesækkene fra drivhuset ud i, og nu er det kultiveret og revet fint. Det ser rigtig fint ud, selv om der nok er lidt rigeligt med spagnum i det.

Det tredje bed har stået med rødkløver vinteren igennem. Det var lige til at gå til, og jeg har kultiveret kløverplanterne ned og revet det. Nu får regnormene lov til at muntre sig med resten, og når jeg er klar til at så eller plante i det, fjerner jeg resterne og blander lidt kompost i jorden, og så kører det. Ikke noget med at grave i bund her. Højbedene trives bedst uden alt for store forstyrrelser. Det gælder også færdsel, så jeg træder aldrig i bedene. Man ville sikkert også synke godt ned, for jorden er løs og blød.

De tre første bede i køkkenhaven

Man ved at køkkenhavesæsonen er skudt i gang, når mit kastanjehegn ser sådan her ud. Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg vil dyrke i køkkenhaven i år, så det vil jeg bruge lidt tid på at planlægge i aften. Nu kan jeg jo snart begynde at så. Under alle omstændigheder skal der blive plads til nogle af de russiske frø, som min bror købte med hjem til mig.

Haveredskaber op ad kastanjehegnet

Det er dejligt at være i haven, når det vrimler med folk i kolonien. Især glæder vi os over vores naboer Jane og Jeppe, som altid er klar til en lille sludder og en havevisit. De er blevet Esthers have-bedster. I dag kom Tove med kager, og vi spiste vores inde hos Jane. Der er vist ingen tvivl om at de begge hygger sig.

Jane og Esther

 Lad mig slutte det indlæg med et par forårsbebudere. En af min absolutte favoritter er perlehyacinterne, som sætter de fineste små toppe af blå blomster. Heldigvis har jeg en masse af dem i rosenbedet, og jeg glæder mig over dem hvert forår. Måske skulle jeg forsøge at dele dem, så jeg får endnu flere  grupper.

Perlehyacinter 

En anden vigtig bebuder er rabarber. Jeg kan næsten se dem vokse dag for dag, og nu folder de deres første store blade ud. Desværre kan jeg se at en myre-familie er flyttet ind i rabarberbedet, så det må jeg lige tage mig af, inden rabarberne vokser op og gør det umuligt at komme til.

Rabarberskud

Det er ikke til at forstå at det angiveligt skulle blive frostvejr i nat. Jeg har taget mine forholdsregler, og har lukket de sarteste vækster inde i plantekuvøser og fiberdug. Jeg satser på at "udsatte steder" ikke er lige her i nærheden, for jeg kan næsten ikke bære tanken om, at det skulle komme til at gå ud over mine georginer. Lad os nu se.