Pimp dit kvashegn

Mit kvashegn er vældig praktisk og økologisk korrekt. Desværre er det også lidt kedeligt at se på, så jeg har forsøgt at peppe det lidt op ved at så slyngplanter op ad det. De vokser også fint, men er ikke rigtig begyndt at slynge sig så meget. De kommer sikkert til at pynte på ydersiden af hegnet, men jeg får nok ikke meget glæde af dem ind mod græsset. Derfor har jeg nu pimpet hegnet med en håndfuld potter indkøbt i Netto. Jeg faldt for farverne, som både er friske og lidt tossede. På planteskole søgte jeg efter passende blomster til potterne, og fandt et stort udvalg af fine planter, som uden tvivl ville kunne pynte i haven. Alligevel var det først da jeg faldt over en vogn med lewesiaer i forskellige farver, at jeg fandt hvad jeg søgte. Der var slet ingen tvivl om at de passede i mine kulørte potter, og let ville kunne matche de skrappe farver. Heldigvis var der tilbud på en bakke blandede lewesiaer, og jeg udvalgte mig en fin samling, som kom med hjem. I dag har Esther og jeg så pimpet kvashegnet med "farver og striber", og jeg er helt tilfreds med resultatet. Jeg håber at planterne vil trives i min have, og at jeg måske kan overvintre dem, så de kan komme igen til næste år. Jeg har set fine billeder på nettet af store flotte planter, og de har sikkert flere år på bagen. Har du erfaringer med overvintring af lewesia, må du meget gerne dele dem med mig. Tak!

Lewesia på mit kvashegn

Lewesia på kvashegnet

Min nyplantede røde hyld trives. Sikke en lettelse. Jeg har jo ikke de bedste erfaringer med denne plante, så jeg er meget opmærksom på den. Hvis det var vand, som skulle til, må den have haft det fantastisk i de sidste par dage, for der er virkelig kommer noget til rødderne. Ikke noget med en let byge, som kun gør græsset vådt; nej der er kommet rigelige mængder, og jeg kan se at hylden nyder det. Den skal nok blive flot, når den vokser lidt til. Jeg håber på lidt mere højde, for lige nu er den lidt lav i det. Faktisk står lavendelen højere end hylden i venstre side. Det er da lidt imponerende.

Rød hyld

Der er virkelig gang i drivhuset, og mine agurkeplanter giver gavmildt frugt. I dag har vi høstet 6 agurker, og Esther guffede hurtigt et par af dem i sig. Det er virkelig et hit!

Dagens agurkehøst

Jeg har tidligere været lidt ærgerlig over bladluseangreb på mine solbærbuske, men de er foreløbig sluppet nådigt i år. Til gengæld har jeg nu opdaget at bladlusene har slået sig på mit lille kirsebærtræ. De nye skud er krøllede og misdannede, og jeg tvivler på at de står til at redde. Nu har jeg spulet dem med koldt vand, og hvis lusene vender tilbage i stort antal, må jeg gribe til flasken, og give dem et sæbebad. Jeg har ikke noget imod bladlus, men når planterne lider alt for store skader, vil jeg altså ikke finde mig i mere.

Bladlus på kirsebærtræet

Se se! Min iris er på vej med sin første blomst, og jeg holder skarpt øje med den, for jeg glæder mig sådan til at se den folde sig ud. Jeg håber at der kommer en masse blomster, og jeg overvejer stadig hvor den skal plantes ud, når den skal have en fast plads i haven. Der skal også findes en passende makker til den, for det ville klæde bedet med en bunddækkende plante til at fylde op under irisserne. Forslag modtages gerne.

Iris på vej

Jeg afslutter dagligt projekter fra min to-do-list, og regner med at få mere tid til haven i weekenden. Det skal blive godt med tid til havearbejde, og ikke kun vande-visitter.

Bundfrosset forår

Forårsbillede af Have nr. 18

Det er så yndigt der ude på landet... men det ville unægteligt være endnu mere yndigt hvis vejret passede til årstiden.

Vi har fået påskeferie, og jeg har sat mig for at så og plante. Jeg har for længst fyldt kælderen og vinduekarmene op med såbakker her hjemme, så turen er kommet til drivhuset. Forleden besluttede jeg mig til at tage fat på at plante de fine stauder fra Lidl ud. De er vinterhårdføre, så jeg tænker at de kan tåle at står i drivhuset, selv om det stadig er koldt. Det må da være bedre end at ligge i de små bakker, som de er pakket i, og vente på at få jord omkring rødderne igen. Feriens første projekt var derfor at indkøbe så- og priklejord og derefter potte stauder i drivhuset.

Jeg slæbte grej ud og gik på indkøb i Jem&fix, end af mine favoritbutikker. Der fandt jeg uden besvær en vældig stak sække med den ønskede jord, og naivt tog jeg fat, for at læsse dem på vognen. Det var på det tidspunkt at jeg indså at mit projekt var urealiserbart. Alle sækkene var frosne. Ikke bare sådan lidt hårde og kolde i det, nej stivfrosne i en sådan grad, at det var svært at vriste dem af pallen. Efterfølgende var det svært at få fat på dem, da den sædvanlige gribetekning faktisk fordrer, at man i nogen grad kan bore fingrene ind i produktet (dette havde jeg aldrig tidligere skænket en tanke). Det lykkedes mig at bakse en flok sække af forskellig kvalitet op på min vogn, og derefter nå frem til køen, hvor jeg fik plads bag en ældre herre. Han havde fundet en del skønne sager i den indendørs afdeling for lister og dimser. Blandt andet havde han forsynet sig med hele 2 slags meget lange lister, som han nu forsøgte at få lov til at betale for. Det krævede den fulde opmærksomhed fra ikke mindre end 2 medarbejdere. Der var både bøvl med længder, produktnavn og stregkoder. Da den udfordring næsten var overkommet, viste den næste sig. Manden ville gerne have savet sine over 3 meter lange lister over, inden de skulle fragtes hjem. Det var medarbejderne slet ikke rustede til at tage hånd om, men det var manden da. Resolut greb den lille gråhårede mand med sine krogede næver om den første liste og slog den mod sit knæ. Umiddelbart en fin løsning, hvis ikke lige det var fordi jeg stod i vejen for rekylen. Jeg fik et ordenligt svirp over ryggen med den ende ende af listen. Manden var alt for gal på Jem&fix-personalet til at ænse det, og jeg overhalede ham via den anden kasselinje og slap ud uden men.

I drivhuset sår nu 2 sække med stivfrossen muld. Der kommer til at gå flere dage før de kan bruges til noget fornuftigt. Den sidste sæk med så- og priklemuld befinder sig her hjemme i varmen. Jeg håber at den vil tø op, så jeg kan plante ud i morgen. Så forsøger vi dag en gang til.

Stivfrosne plantesække

For et par år siden plantede jeg en hyld i haven. Den har ikke været særlig glad for at bo hos mig, og nu ser den da helt tabt ud. Det er ellers en rigtig fin rødbladet sort, som får lyserøde blomster, og dermed kan bruges til at lave rosa hyldedrik. Det kræver bare at den faktisk blomstre. Min plan er nu at hjælpe den lidt på vej ved at fjerne græsset omkring den, og måske gøre noget mere ud af at gøde. Desværre ser det ud som om at jeg kommer lidt for sent, for hvis jeg har ret i mit gæt, så kræver den nok snarere en afløser end en make-over. Trist at man ikke engang kan få en frodig vækst som hyld til at vokse... jeg må vist stramme lidt op.

Rødbladet hyld i nød

Den romerske senator Cato den Ældre afsluttede alle sine taler i Senatet med ordene: "Ceterum censeo Carthaginem esse delendam" (I øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges). Han endte med at få sin vilje, og Katago blev tilintetgjort. Med det i tankerne vil jeg tillade mig at gentage mig selv: "Nu har vi altså fortjent forår!" Hvis jeg er heldig, har det samme effekt som for Cato, og det ville jo ikke være så ringe endda.

Jordbærhøst

Godwin høstede jordbær, medens Esther forsøgte at holde solsortene stangen. Jordbær af egen avl og helt nyhøstede smager bare bedre end alle andre jordbær. Vi satser på at der bliver nok til både fuglene og os.

Nederst ses min lille fine røde hyld. Jeg plantede den for et par måneder siden, og den sætter allerede blomster i år. Jeg er ret imponeret, og det lover godt for fremtiden.

PS. Vil du ikke nok skrive en lille hilsen i min gæstebog! Det kunne være så hyggeligt.