søndag den 23. februar 2014

Velkommen forår!

Juleroser, Helleborus
Juleroser i knop
Vintergækker
Det er ikke blevet til mange besøg i kolonihaven vinteren igennem, men nu lokker fuglekvidder og en enkelt solstribe, og jeg måttet gøre turen til kolonien. Det er ikke helt det samme at komme i haven, når drivhuset er væk, og selv om jeg forsøger at se fremad, må jeg indrømme at det stadig piner mig en del at det er væk. Det skal dog ikke gå ud over alt det andet, som man kan glæde sig over i haven, så jeg forsøger at se fremad.

På denne tid af året er det især juleroserne, som jeg holder øje med. Sidste år besøgte vi Gartneriet Spiren, og indkøbte 3 fine planter. De blev føjet til samlingen, og nu har vi efterhånden en hel del forskellige sorter i haven. Jeg var naturligvis mest spændt på de nye planter; hvordan har de klaret vinteren og sætter de mon blomster igen. Stor var min glæde derfor, da jeg kunne konstaterer at de er godt på vej, og alle har knopper. Det er dog ikke de første, som står med blomster. Det er et par af de gamle, som har haft god tid til at etablerer sig. Fine hvide blomster står og nikker over de blanke grønne blade. De er så fine midt i alt det visne. Den røde sort står med store knopper, som kan springe ud når som helts, og helt yderst, plantet som det første i min nye have, efter at jeg overtog, står en særlig stor julerose, som endnu ikke er sprunget ud, men bærer en imponerende mængde knopper. Jeg må vis besøge haven lidt mere trofast, så jeg få glæde af de fine blomster, som sikker vil springe ud i løbet af en uges tid. Haveglæden vågner sammen med foråret. Det er ikke så dårligt.

Jeg glæder mig til at varmen følger med lyset, så jeg kan komme i haven for alvor.

4 kommentarer:

  1. Hej Rikke
    Dejligt du også er vågent af vinterens dvale, skønne juleroser du har at nyde i haven. Jeg kan godt forstå du savner dit drivhus rigtigt meget, har du helt opgivet at få et nyt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har bestemt mig for ikke at bygge et nyt. Pladsen er for udsat, og det vil kræve alt for meget at lave det i en holdbar kvalitet. Derfro vil jeg forsøge at finde på noget andet i kolonihaven. Når jeg engang bliver rig (Host, host!) vil jeg bygge et drivhus/udestue ved vinterboligen. Det bliver ikke foreløbig, så i mellemtiden må jeg finde på et alternativ til et par tomatplanter. Jeg overvejer mistbænke. Nu må vi se.

      Tak for de pæne ord. Det er dejligt at se at der stadig er læsere, selv om man tager en lang vinterpause.

      Slet
  2. Hej Rikke, velkommen ud af dit vinterhi. Hvor er det dejlig at du er tilbage på bloggen. Jeg har tænkt meget på dig i vinteren. Der er ikke noget at sige til du savner drivhuset, og selvfølgelig skal man tænke fremad...men man må da også savne, og dit drivhus betød jo meget for dig.
    Hvor er de flotte dine påskeklokker som står der og nikke samtidig med de byder velkommen til haven..det samme vil jeg gøre.
    Velkommen tilbage Rikke, jeg glæder mig til at følge dig i 2014.
    Kh Linda

    SvarSlet
  3. dejlig julerose og smuk påskeklokke. velkommen tilbage i haven :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...