søndag den 14. september 2014

Havens dag 2014

Jeg holder meget af Havens Dag, selv om jeg godt ved, at den sikkert er opfundet for at lokke kunder ind på planteskolerne. Jeg plejer at besøge mindst en, og gerne flere planteskoler i dagens anledning, og i år skulle det selvfølgelig også ske, selv om jeg slet ikke er i haven for tiden. 

Under skrig og skrål fik jeg læsset Esther i bilen, og vi satte kurs mod den første planteskole. Ret hurtigt stod det klart, at der ikke var så meget at komme efter, og selv om der var enkelte fine tilbud, så købte vi intet, og var hurtigt ude af døren igen. Når man har mere fokus på bagekonkurrencer og varme vafler end have og planter, så er det ikke rigtig noget for mig. 

Næste stop var endnu en lokal planteskole, som jeg er meget glad for. Der deltog vi i et par konkurrencer, så på udvalget af gode tilbud, og købte intet. 

Enten er det mig, som ikke er i det rigtige havehumør, eller også er Havens Dag 2014 ikke i topform. I hvertfald sidder jeg tilbage med en lidt flad fornemmelse, men lige så rig, som da jeg drog ud. Jeg må nok sande, at haveåret 2014 bare ikke er mit år. Jeg satser på at komme stærkt igen til næste år. Til den tid må min ryg da være klar igen. 

4 kommentarer:

  1. Love this post, and also love Moomin!

    visit here:- web design wellington

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...