onsdag den 28. marts 2012

Husets (næsten) endelige placering

Først en næselandning...
... så om på siden...
... og til sidst på plads på maven.
Krisen var ved at være optrappet nok til at gøre mig i dårligt humør. En kolonist i min forening forpester min haveglæde med brok over snart det ene snart det andet. I denne omgang går det så ud over mig og mit husprojekt. Her til morgen modtog jeg en mail om at hun havde kontaktet kommunens tekniske forvaltning. Nu er jeg ved at have fået nok, og jeg forsøgte at fremskynde arbejdet med at få huset på plads. 

I første omgang gravede jeg lidt ud under huset, for at lægge fliser, som hele herligheden kan hvile på. Ret hurtigt måtte jeg dog sande at min fysik ikke tillod mig at færdiggøre projektet. Pludselig slog det mig at jeg faktisk kender en, som er meget ferm til byggeprojekter. Jeg hoppede i den lille grønne Fiat og kørte ud for at tale med Carsten. Ud over at være utrolig hyggelig og spændende at tale med, tog han også hurtigt affære, og snart havde jeg en aftale med ham og min bror om at tage kampen op sidst på eftermiddagen.

Bevæbnet med værktøj i overstørrelse og en ukuelig tillid til at det kan vi da sagtens klare, tog de to herre fat på opgaven. I løbet at et par timer med graven, skruen, løften og sænken stod huset på sin plads. Under vejs korrigerede de metoden lidt, så den passede til underlaget og omgivelserne, og nu står kun tilbage at rette lidt til i den ene side, så vognen kommer helt i vatter. På det tidspunkt havde spisetiden meldt sig, og vi besluttede at tage hjem. Ikke mindst Esther havde fået nok at haven. 

Tusind tak til Asger og Carsten. I er bare seje!

Nu står huset på jorden. Det kommer snart helt på plads, og når jeg får tid og råd, vil jeg male det i en fin farve. Du kan stadig nå at være med til at stemme om farven. Min favorit ligger lunt i afstemningen, men jeg siger ikke hvad det er.

Det skal blive en sand fornøjelse vise huset (ikke skurvognen) frem for havekoloniens kritiske personager og alle de andre, som i reglen er positive og nysgerige på mines skøre og skæve haveprojekter.

Published with Blogger-droid v2.0.2

8 kommentarer:

  1. Med en gang maling kommer det da til at være et rigtigt fint lille kolonihavehus! En perfekt lille størrelse, og jeg forstår ikke at nogen med bare den mindste smule forestillingsevne kunne have noget imod det...

    SvarSlet
  2. Godt gået Asger og Carsten det er dejligt med seje gutter, der kan klare den proces, og godt at du tog billeder undervejs! Jeg håber på sort, en god farve der falder ind allevegne og så naturligvis hvide vinduer. Det er hvad jeg forbinder med et sommerhus! Tillykke med landingen!

    SvarSlet
  3. Sjovt nok har jeg også stemt på sort, men måske er du selv til den blå.
    Godt I fik den ned på jorden og lovliggjort, så kan den sure k------ vel falde til ro. Det bliver nok aldrig den bedste nabo.

    SvarSlet
  4. Ej hvor godt - ser da så fint ud :)Dejligt du hurtigt fik hjælp. Som jeg har skrevet tidligere, så forstår jeg altså bare ikke de sure hoveder :))))

    SvarSlet
  5. Dejligt at kende et par så handlekraftige herrer :) Er det ikke fantastisk: Når man beder om hjælp, så får man den som regel!

    Jeg kan simpelthen blive så harm & hidsig, når jeg hører om nævenyttige og emsige mennesker. Jeg tænker, at det må være et menneske med et meget trist og kedeligt liv, når hun bruger sådan en lejlighed til at skabe drama (og måske livsindhold).

    Huset skal være sort med hvide vinduer (jeg har stemt) :)

    SvarSlet
  6. Hej Rikke. Dejligt at følge med i dit projekt her fra min egen have med søde naboer, der bestemt ikke blander sig i, hvad jeg nu finder på. Hvor er det bare trist,at nogle mennesker har så trist et liv, at de bliver nødt til at bruge det på andres.. Synd for hende - og i den grad for dig, der har fået din sag for. Men det klarer du helt sikkert, du virker som en handlingens kvinde. Glæder mig til at følge med. Godt forår til dig fra Birthe

    SvarSlet
  7. Tak for jeres søde svar. Jeg glæder mig til at komme videre med projektet, og forsøger at lægger brok og ballade bag mig. Jeg forsøger at huske mig selv på at det jo kun er en enkelt person, som laver rav i den. Der ud over antager jeg at kommunen har bedre ting at tage sig til end at se på mit hus, som engang var en skurvogn. Jeg glæder mig allerede til at komme i haven igen senere på dagen.

    SvarSlet
  8. Rikke der kommer ingenting frem ved kameleonbusk?
    Jeg har selv en derfor var jeg nysgerrig!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...