Søndag, sommertid og solskin

Juleroser, Esther i sandkassen og drivhuset

Det var fantastisk havevejr i dag. Klar himmel, sol og næsten ingen vind. Esther besluttede sig hurtigt til at overtøj var helt overflødigt. Medens hun indtog sandkassen og fejrede gensynet med sine legesager, gik jeg i krig med drivhuset. Slev om de stadig mangler glas, bliver det hurtigt lunt inde. Jeg har nu fundet havemøblerne, helt i tråd med sommertidens forudsigelse, og vi har siddet i solen og nydt en tår cola sammen med Jane, vores fantastiske nabo.

Jeg har tømt plantesække og -kasser, fejet huset og kasserne og sat dem ind på plads igen. I år vil jeg sætte den på en række langs med vægen. Sidste år forsøgte jeg mig med at stille dem ud fra vægen, men jeg opdagede hurtigt at det var besværligt at komme ind imellem dem, og at det blev svært at passe de inderste planter. Derfor kommer de stil at stå på den anden led i år. Jeg håber at det bliver godt.

Jeg arbejder stadig på at slibe mit segl skarpt, men det er vist lang vej. Nu har jeg alligevel forsøgt at bruge det til at rydde op i montbretiaerne langs med terrassen. Det virkede nogenlunde fint selv om det vist mest flåede i de gamle blade. Jeg har altid et mas med at rydde op i dem, for de fylder ind i bedet med juleroser og langt ud på terrassen. Nu har jeg skabt lidt bedre plads til juleroserne og lidt mere rum for sandlege på fliserne. Det skal nok blive fin. 

Det er fantastisk at se hvordan alt spirer frem. Jeg går rundt og ser efter tegn på vækst, og nyder når jeg får øje på en lille grøn spirer, en bristende knop eller forårsbebuderne i blomst. Det er virkelig en skøn tid, når foråret rigtigt får fat. I morgen må jeg der ud igen!