mandag den 7. juli 2014

En havebloggers værste mareridt

...eller i hvert fald tæt på.

Forleden blev min google-konto hacket, og en serie af tigger-mails blev sendt ud til alle kontakter i min adressebog. Jeg beklager hvis du har modtaget en. Jeg har aldrig været på Cypern, og er ikke umiddelbart i pengenød. Jeg håber ikke at du har forsøgt at hjælpe mig ad den vej.

Som om det ikke var slemt nok at miste sine mails, kunne jeg også hurtigt konstatere, at mine blogs var væk. De fandtes simpelthen ikke længere på nettet. Heldigvis informerede google venligt om at blognavnet ikke var tilgængeligt for nye brugere. Jeg siger tak. Hele min google-konto var blevet overtaget af hackerne, spam var blevet sendt ud og derefter var kontoen blevet nedlagt. Jeg kunne mærke panikken brede sig. Du kan læse mere om min kamp for at få mine data igen på Obasi i Danmark, hvis du har lyst. Måske kan du også finde et enkelt godt råd, til hvis du kommer i en lignende situation, hvilket jeg bestemt ikke håber.

I 4 dage var mine konto væk, og det påvirkede mig faktisk overraskende meget at miste især min blogs. Flere gange tog jeg mig selv i at tænke, at dette må jeg da lige skrive om på den ene eller anden blog. Det føltes faktisk temmelig tomt og ensomt uden Blogland, og det fællesskab, som findes her. Jeg hører ikke til dem, som får 27 kommentarer på alt hvad jeg skriver, men jeg ved at mange læser med, og det giver mig en fornemmelse af at være sammen med nogen; at blive hørt. Den var pludselig væk, og det gjorde mig faktisk temmelig trist.

En haveblog er lidt som en have; den vokser frem under kærlig pleje, og vokser til over tiden. Min har udviklet sig meget siden jeg skrev det første indlæg for næsten 4 år siden, og jeg holder af den lidt på samme måde som med haven. Faktisk er den blevet min virtuelle have, en digital havedagbog og min online almanak. På bloggen kan jeg nyde haven, når jeg ikke kan komme der ud, og jeg kan vise den frem og dele glæden over den med andre, selv om vi befinder os et helt andet sted. Den beriger havesnakken i min hverdag, og jeg nyder at møde jer, som jeg har lært at kende via den. Pludselig var alt dette væk! Som hvis nogen havde brændt mit lille grå hus og pløjet haven op. Det var ikke spor sjovt. Jeg kan godt selv høre at det lyder lidt over-dramatisk, og faktisk overraskede det mig også meget hvor påvirket jeg blev.

Midt i dette digitale mareridt blev jeg flere gange kontaktet af gode mennesker, som efterlyste snart den ene snart den anden blog, og som fortalte om deres glæde ved at læse med. Det varmede. Flere af disse henvendelser var ganske overraskende, og gjorde mig særlig glad. Tak for de søde og opmuntrende ord, som jeg især modtog på facebook, som heldigvis stadig fungerede for mig.

I går fik jeg så, meget overraskende, min konto tilbage. Google havde hørt mit nødråb, og satte mig i forbindelse med den igen. Til min store lettelse var mine blogs upåvirkede, og jeg kan nu igen dele mine tanker med andre ad denne vej. Hvor blev jeg bare glad. Sønnen kom ned i stuen medens jeg sad og makkede med generobringen, og sagde tørt: "Så er du igen en glad kvinde! (Må jeg låne din kode til Netflix?)". Jeps, nu er jeg glad igen (og han måtte godt låne koden).

Nu håber jeg så bare at jeg snart bliver klar til at komme ud i den virkelige have igen. Have nr. 18 er frygtelig forsømt, men min ryg bliver hele tiden lidt bedre, og jeg håber at kunne tage fat igen i løbet af et par uger. I denne uge satser jeg på et par små besøg, og måske en køretur med motorklipperen. Resten må desværre vente til jeg genvinder føreligheden totalt. Jeg kan godt mærke at jeg skal være lidt forsigtig.

Uden at gøre mig selv til nogen form for ekspert på google eller hacking i det hele taget, er du meget velkommen til at kontakte mig, hvis du er kommet i en lignende situation som min. Måske kan jeg komme med et enkelt tip eller to, som kan hjælpe dig, og hvad jeg ved, deler jeg gerne.

8 kommentarer:

  1. Hej Rikke
    Det var dog en forfærdelig oplevelse, og jeg kan godt forstå at det må være en mærkelig fornemmelse, når ens blog bare er væk, for det er jo noget, som man har brugt oceaner af tid og kærlighed på. Jeg kan virkelig undre mig over, hvad disse hackere får ud af at terrorisere andre på nettet! Det må være nogle stakler, som mangler en have at afreagere i...
    God bedring med din ryg:-)
    Kh Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må da være det. Stik dem en have. Så har de noget fornuftigt at tage sig til. :-)

      Slet
  2. Puha det lyder ikke rart. Jeg havde også et par dage, hvor jeg ikke kunne se de blogs jeg følger med i, men de kom heldigvis igen, og heldigvis skete der ikke andet hos mig.

    SvarSlet
  3. Det var en grim oplevelse og skræmmende! Sørme godt du fik dem tilbage igen.
    Rigtig god bedring med ryggen og pas nu på du ikke tager for hårdt fat i starten i din have.

    SvarSlet
  4. Sikke dog en ubehagelig oplevelse :-(
    Jeg var en af dem der modtog en mail fra en Rikke Obasi, men kunne ikke lige kæde den sammen med dig, men den lyste langt væk, af noget der bare skulle slettes.
    Godt du fik din blog tilbage igen :-)

    SvarSlet
  5. Det var da en oplevelse af den ubehagelige slags.
    Jeg bliver helt nervøs, da jeg af en eller anden uvist grund har mange unavngivne "læsere" fra Frankrig, USA og andre lande. SÅ interessant er en dansk haveblog da heller ikke...

    SvarSlet
  6. Hej Rikke
    Straks jeg fik mailen fra dig, tænkte jeg stakkels dig! Ikke pgr. pengenød men det ubehagelige møde med hackere.
    Jeg har før fået sådanne falske mails fra bekendte. Godt du fik forbindelsen igen.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  7. Thank you for your great post. This blog is great.

    visit here:- web design wellington

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...