fredag den 18. oktober 2013

Halloween i Birkegårdens Haver

Græskarlygte
Forleden besøgte vi Birkegårdens haver sammen med Christian, Esthers ven. Det var rigtig hyggeligt og ungerne fik virkelig sat fut i tingene. Det er imponerende så meget energi 4-årige har at brænde af.

En af de mange forskellige halloween-aktiviteter var at skære græskarlygter. Vi vandt ingen priser for vores, men det var hyggeligt at lave, og nu pynter det så fint på trappestenen. Selv om jeg ikke er vild med importerede traditioner, er jeg rigtig glad for hygge og lys, så vi har taget denne del af højtiden til os. Jeg tror faktisk at Esther ville protesterer, hvis vi ikke skar en lygte.

På vores tur rundt i haverne nød vi især efterårsfarverne og det imponerende blomsterflor, som her og der stod standhaftigt i efterårsvejret. Især georginerne er et imponerende syn, nu hvor så meget andet er blomstret af og visnet ned. Min favorit-have er dog præriehaven, hvor imponerende store stauder fylder hele området.

Christian og Esther i den japanske have
Esther og Christian i præriehaven
Christian og Esther på legepladsen
Jeg kan bestemt anbefale et besøg i Birkegårdens haver. Der er en masse at se på for både store og små, og også for dem, som måske ikke går så meget op i havebrug.

8 kommentarer:

  1. Sååååå hyggeligt med lidt uhygge Rikke :0)

    SvarSlet
  2. enig i det med de importerede traditioner. Jeg er ikke vild med hallowen. vi har en udklædningsfest: fastelavn. men det der med græskarlygter synes jeg er skønt. hele min barndom lavede vi roelygter, men man kan jo ikke skaffe en ærlig roe i dag :-) og enhver lille butik med respekt for sig selv sælger græskar - nemmere bliver det ikke. hvor er jeres fin!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker godt roelygterne, men allerede dengang jeg var barn, var det svært at skaffe roer. Det bedste var at finde en landmand, som havde tabt nogen fra sit læs, eller en, som fodrede med roer. Vi lavede dem med spejderne. Det var måske en ide til en ny gammel tradition. Alt andet ligenes græskar dog flottere, så mon ikke de er kommet for at blive? Jeg forsøgte at dyrke til vores trappesten, men i år blev det ikke rigtig til noget, og jeg måtte købe. Jeg prøver igen til næste år, for det er da endnu sjovere med hjemmedyrkede græskar.

      Slet
  3. Skønne billeder! Ja Birkegårdens Haver må besøges engang, jeg er på de kanter.

    Hjerteligst

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...