mandag den 14. oktober 2013

Fuldstændig perfekt efterårsdag i haven

Jeg tror ikke, at man på nogen måde kunne ønske sig bedre efterårsvejr. Det har været vindstille, lunt og solskin til let overskyet. Vi har derfor været i haven det meste af dagen, og det har været så skønt. Hvis man bare holder sig igang, kunne det sagtens gå uden overtøj.

De sidste tomater blev høstet i drivhuset i går. I dag kommer billededokumentation så. Der var også lige en enkelt peberfrugt og en chili, som var knækket af sin plante. Det skal virkelig nydes, og hele herligheden står nu i mit køkken. Jeg glæder mig til at sætte tænderne i det.

Tomathøst mm.
I dag har Esther og jeg ordnet drivhuset. Alle plantesække er kørt ud og mulden fordelt i køkkenhavens bede. Kasserne er blevet tømt for vand og børstet fri for bænkebidere. Jeg er ikke helt klar over, om de er skadedyr, men det burde jeg måske undersøge, for jeg har tilsyneladende noget nær ideelle forhold for dem under plantekasserne i drivhuset. Der var virkelig hundredevis af de små kræ, og jeg endte med at sætte alle kasserne ud i solen, for at slippe af med dem. Bænkebidere holder bestemt ikke af direkte sol, og kasserne var da også hurtigt rømmede.

Plantekasser til tørre i solen
For første gang siden jeg byggede drivhuset for 3 år siden, har jeg i dag vasket det indvendig. Jeg fik en flaske drivhus-rens med, da jeg fik huset leveret, og det har jeg nu endelig taget i brug. Ruderne var også ved at være temmelig grønne, og ikke så hyggeligt at se på. Frem med bil-børsten og op med ærmerne. Jeg har læst beretninger om netop denne opgave. Somme anbefaler regntøj, men jeg synes nu ikke, at det var helt så slemt. Jeg vaskede lige så fint ruderne, og det eneste sted, som gav lidt vand til mig, var ruderne i taget. Heldigvis har jeg en lang børste, så jeg undgik det helt store brusebad. Jeg vaskede ruderne i den ene halvdel af huset, og også en smule udendørs. Desværre er min børste ikke lang nok til at nå taget, men den første række glas fik da en tur, og det pyntede virkelig.

Nyvaskede ruder i drivhuset
Med kasserne på græs og vinduerne rene tog jeg fat på oprydningen. Der er en vis tendens til at huset bliver fyldt med potter, bakker og sække. Det må man somme tider rydde kraftigt op i, og dette var en god anledning. På den lille plantebord står nu et godt udvalg, som vist må kunne dække mine behov lige til at begynde med. Resten (og det er en del) skal også sorteres og ordnes, men det blev altså ikke i dag. Det er tanken at jeg vil flytte lidt rundt i drivhuset, sådan at der bliver bedre plads til planter i den del af huset, som har fuld sol. Det betyder at borde og reoler skal rykkes, og det kræver altså at der ryddes lidt ud først. Jeg må nok indstille mig på et par ture til genbrugsstationen med skrald, for der er efterhånden en del. Nu er jeg kommet godt igang, så mon ikke også jeg kan komme godt i mål. Der er stadig mange dage tilbage i ferien.

Og nu til bønne-tipien... (jeg er altid lidt bekymret for om denne betegnelse bliver misforstået. Det har altså ikke noget med "bøn" at gøre, men handler bare om "bønner"). Jeg plantede tipien til med en blanding af mange sorter af stangbønner. Det betyder også at den bære mange forskellige former for bønner. I dag har vi høstet de sidste af dem. Esther hjalp naturligvis til; det er jo hendes tipi.

Bønne-høst på bønne-tipi
Det blev til en flot posefuld blandede bønner, som jeg nu skal finde på noget spændende at bruge til. Først og fremmest skal de bælges og fryses. Gad vide om de lige skal blancheres først? Jeg må vist lige læse på lektien, så vi ikke gør noget forkert. Der er vist noget med at bønner kan indeholde giftstoffer, og derfor skal behandles korrekt, for at undgå problemer.

Bønne-høsten
Esther var meget fascineret af de forskellige bønner, og brugte lang tid på at åbne bælge og juble over de foreskellige bønner inde i dem. Nogle er helt hvide og andre har fine lilla aftegninger. Det er da også lidt sjovt.

Esther og bønnerne
Med høsten i hus fjernede jeg tipien. Det var let at rykke hassel-stokkene op, og så var det bare om at fjerne bånd og planter, så stokkene kunne komme på laget til næste år. Jeg regner med at genbruge dem flere gange, for det var slet ikke så let at få fingrene i lange stager. Heldigvis har min mor lovet, at jeg kan få nogle af deres. De har vist et godt krat på landet.

Tipi-tomt
Tilbage står nu en mærkværdig plet i græsplænen. Jeg må nok slå græsset en sidste gang inden vinter, og så skal bedene gøre klar med kompost, så der kan dyrkes en ny tipi til næste år. Man bør nok vælge en anden afgrøde, men jeg tror nu, at jeg tager chancen og dyrker bønner en gang til, hvis jeg da ikke kommer i tanke om et spændende alternativ inden da.

Esther med riven
Nu er de sidste blade revet sammen og lagt på kompostbunken. Vi har meget sjov ud af at lade Esther trampe komposten ned. Hun er rigtig god til at hoppe på det nye affald, så bunken ikke bliver fuld af luft. For meget luft i bunken giver en dårlig omsætning. Presses den for hårdt (hvis jeg selv tramper i den), bliver den for kompakt, og det duer heller ikke. Derfor er Esther den perfekte til opgaven, og hun synes oven i købet at det er sjovt.

En helt overordnet evaluering af projekt Bønne-tipi er, at det er en sjov ting, når man har børn i den legesyge alder. Det fungerer fint med bønner, men man skal være indstillet på, at de er sene, og derfor har man kun et "indianer-fængsel" i forsommeren. Det har Esther også hygget sig med, men det var jo ikke helt meningen. Jeg dyrkede bønnerne op ad lodrette stager, men jeg tror, at man kunne få en mere lukket tipi ved at sætte vandrette snore på konstruktionen. Det vil jeg forsøge mig med til næste år. På den måde får bønnerne lidt mere at kravle på, og måske vil de lave et kraftigere netværk. Det er sjovt med forskellige typer bønner, men jeg tror, at jeg vil vælge grønne bønner til næste år. Det er dem, som vi holder mest af at spise, og det er vigtigere end de mange forskellige blomsterfarver. Til slut vil jeg lige nævne at jeg tror, at vores planter har haft lidt for meget konkurrence fra græsset omkring bedet. Til næste år vil jeg give dem et lidt bredere bed, så de kan få bedre fodfæste, og ikke skal slås med græsset. Alt i alt er en bønne-tipi en virkelig god ting i en børnevenlig have. Min model skal bare tunes lidt, så den bliver endnu bedre til næste år.

Og nu tilbage til goji-bær-busken. Forleden spottede jeg blomster på min busk, så nu holder jeg skarpt øje med frugt. Til min store fryd opdagede jeg i dag den aller første frugt på min busk. Da jeg ville forevige den på sin lange gren, drattede den af før jeg nåede at trykke på aftrækkeren. Til alt held kunne jeg finde den under busken, og derfor kan jeg med stolthed bringe frugten af min goji-busk 2013:

Gojibær
Nej, det er ikke mig, som har usædvanlig store hænder; det er frugten, som er usædvanlig lille. Den måler vel 2-3 mm, og skal vist være lavet ud af vitaminer, hvis den skal rykke noget ved familiens ernæringstilstand. Og så er det vist også den eneste frugt på hele busken. Jeg er både glad og ked. Glad for at busken nu har bevist, at den kan bære frugt, og ked fordi den tilsyneladende ikke gør ret meget ud af det. Foreløbig har dette lille bær dog købt busken et ekstra år i Have nr. 18. Jeg tager sagen op igen til næste år.

Det er på denne årstid at man har særlig meget glæde af at have et hus. I vores hus kan vi krybe i læ og spise vores mad. Forleden var det pandekager, i dag stod den bare på rugbrødsmadder. Det er ekstra hyggeligt at spise madpakker, når det kan gøres i huset, og man kan tage et slag huske-spil inden man igen går i haven. Hvor ville jeg dog gerne blive færdig med det hus.

Esther på trappen
Lad mig slutte med et lille overblik over haven. Den tager sig så nydeligt ud i efterårssolen, selv om jeg godt kan se, at man vist skal kende den godt, for helt at se hvad der er hvad.

Efterårs-overblik
Hjemme på min trappesten står denne kurv med frugt. Der er plukket til en æblekage eller to. Hvis jeg ikke er alt for udmattet af havearbejdet, kan det være at jeg bager en i aften. Der er så mange måder at nyde sin have på.

Æble- og græskarhøst
Fortsat god efterårsferie, hvis du er så heldig.

4 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud med alle de skønne ting i har høstet :-)
    Det er en fornøjelse at se, hvordan du inddrager Ester i havearbejdet. Hun kan da kun få en stor glæde ved alt det grønne med sig i bagagen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja, jeg håber at livet i haven både på kort og på lang sigt vil være til glæde for Esther. Hun har allerede godt styr på mange ting, men det bedste er at vi hygger os sammen. Kolonihaven skulle gerne være et fristed for os begge.

      Slet
  2. Uh en dejlig høst du har fået med dig hjem. Sidste år prøvede jeg et Camilla Plum-trick: at fryse tomaterne, og så bare tage dem op og lave tomatsovs. Det fungerer skulle jeg hilde og sige :-) Gojiibær, det havde jeg slet ikke forestillet mig, man kunne dyrke i DK -det skal prøves! På plantemarked i Botanisk Have i Århus her for en lille måned siden var der en dame med Aroniabær og buske. Hendes 6 år gamle buske havde i år givet 25 kg bær... Pænt meget sundhed på en busk! Hun havde bagt en kage med dem i og lavet saft og det var lækkert.Bare en ide som her er givet videre

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har en med-kolonist i min forening som dyrker aronia-bær. Hun er også vældig glad for dem, og høster store mængder på dem. Ved min arbejdsplads er der plantet en hæk af aronia. Ingen plukker af dem, og jeg må ærligt indrømme at jeg flere gange har overvejer at finde en pose frem og plukke løs. Jeg har hørt at aronia bruger rigtig lang tid på at etablerer sig, så hvis man planter dem, skal man nok indstille sig på at der går et par år før de begynder at give for alvor. Måske skulle jeg forsøge mig med et par af dem også. Jeg bliver helt inspireret af din omtale. Tak.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...