Sensommer i Have nr. 18

I mit nye skema og med nye arbejdstidsbestemmelser har jeg to meget lange arbejdsdage hver uge. Det kombineret med at min store søn er taget på efterskole, og derfor ikke længere kan lytte efter en sovende tumling, betyder at jeg ikke så ofte kan komme i haven. I dag havde jeg nogenlunde tidligt fri, og vejret var fint, så jeg kørte direkte fra skolen ud i kolonihaven. Det er alt for længe siden jeg har gjort det, og det viste sig naturligvis at være en rigtig dejlig oplevelse.

De forgangne dages regn har gjort godt, men ikke så meget, som jeg havde forventet. Græsset vokser stort set ikke længere, og det var da også over en måned siden jeg sidst slog det. I dag fik det så en tur med trimmeren; ikke fordi det være særlig højt, men mere fordi det var lidt uensartet og lurvet at se på. Det pyntede med en studsning, og oprydningen af Esthers sandlegetøj, som har været spredt ud over hele plænen, hjalp naturligvis også. Nu venter jeg på at regnen vil sætte gang i væksten, så de gule og tørre pletter igen bliver grønne og friske. Måske bliver det ikke i år; nu må vi se.

Mit drivhus bugner af tomater og agurker, og igen i dag kunne Esther og jeg plukke en stor portion, af både de røde og de gule. Tomaterne smager fantastisk, og er blevet lidt af et hit på mit job. Jeg må tage resten med i morgen, så Michael bliver glad. Han har kåret dem som "Verdens bedste tomater ever", hvilket jeg naturligvis er ganske stolt over.

Tomater fra drivhuset

Selv om Esther ofte ikke vil med i haven, fordi hun foretrækker fjernsynet efter en lang dag i børnehaven, finder hun næsten altid på noget sjovt der ude. I dag var det en flaske med sæbeboblevand, som blev fundet frem. Hun hyggede sig vældigt, og havde lidt svært ved at forstå, at hun ikke måtte lave bobler inde i huset. "De er til fuglene!" sagde hun, men den gik altså ikke alligevel. Undulaterne må klare sig uden sæbebobler. Mon ikke også at de er ligeglade.

Esther blæser sæbebobler

Min havegang har længe været lidt af en rodebutik. Faktisk har jeg et par gange slået den med plæneklipperen, fordi jeg ikke orker at hakke den. Nu skal der snart være havevandring i havekolonien, og derfor må jeg hellere se at få styr på sagerne. Jeg tager det lidt ad gangen, for ryggen bryder sig ikke ret meget om netop dette job. I dag tog jeg en bid fra drivhuset og ned mod lågen. Jeg kan jo godt se at det pynter, men det huer mig altså ikke. Jeg må tage en tørn igen næsten gang, så jeg ender med at få styr på det.

Ny-hakket havegang

Inde i drivhuset har agurkerne fået lov til at vokse næsten uhæmmet på det seneste, og nu har de indtaget hele hjørnet og lidt til. Det er et imponerende syn, og jeg glæder mig over at de stadig bærer massere af agurker. I dag høstede vi 4 stk., og snart kan vi tage de næste. Jeg har virkelig været heldig med agurkerne i år, og jeg ville ønske at jeg vidste hvorfor, for jeg vil da gerne gentage successen til næste år.

Agurke-jungle

I den ene af plantekasserne har jeg to peberfrugt-planter. I år har jeg plantet en rød og en gul. Ind til videre har jeg dog ikke set meget til andet end grønne frugter. Jeg forsøger at lade frugterne sidde til modenhed, men jeg har høstet en del af dem grønne, for planterne kunne slet ikke bære dem alle, og nu må resten sidde til de skifter farve. Måske er der en enkelt rød på vej, men ind til videre ser den faktisk mere brun ud. På en eller anden måde virker det bare helt forkert, og jeg har ikke rigtig lyst til at smage på den med den farve. Jeg satser på at den skifter farve ganske snart.

Rød peberfrugt på vej

Til min store skræk opdagede jeg, at jeg var kommet i haven uden mit kamera. Derfor er billederne i dette indlæg taget med min telefon, og kvaliteten er derfor ikke imponerende. Det beklager jeg naturligvis. Jeg har allerede fundet kameraet frem, så det kan komme med i bilen i morgen.