søndag den 25. august 2013

Fugletransport

Esther og fugletransporten
Nu har undulaterne boet i kolonihaven i en måneds tid, og det er tid til at få dem hjem igen. Jeg har haft lidt bøvl med at få flyttet buret, som vist er lidt rigeligt stort til almindelige personbiler. Derfor fandt Esther og jeg klapvognen frem, og gik en tur i havekolonien her til morgen. Til alt held kunne buret lige netop klemmes ned i vognen, og så gik turen ellers hjem mod Have nr. 1 og vores vinterbolig med undulaterne på hjul. Det var et lidt spøjst syn, og vi høstede da også et par brede smil fra forbipasserende på vejen.

Vel hjemme fik buret en kraftig overhaling, og nu står det friskt og rent på sin vante plads oven på pengeskabet. Fuglene er kommet ud og flyve i stuen, og de virker glade for at være hjemme igen. Faktisk vil de slet ikke ind bag tremmerne igen, men mon ikke det kommer, når de bliver trætte af at gnave i tapetet og sultne efter rigtige fuglefrø. Det satser jeg på. Jeg er glad for at have dem hjemme, for selv om de sviner, hygger de faktisk en hel del, og de er sjove at se på. Og så er de altså også ulige meget lettere at passe, når man bor sammen med dem.

Jeg havde helt glemt at Fugliette, vores grønne fugl, ikke helt kan finde ud af det med vinduer, så hun tog lige en tur imod ruden. Det er ikke så smart, men nu ser det faktisk ud som om hun har forstået konceptet. Lidt godt kom der altså ud af den historie.

Til næste år må jeg bygge et udendørs ly til fuglene i kolonihaven, for de har boet inde i kolonihavehuset, og sikke et svineri med fuglefrø de har lavet. Det gider jeg ikke en anden gang, så der må nytænkes lidt.

5 kommentarer:

  1. Nu ved jeg intet om fuglehold, så måske mit forslag er helt fjollet, men here we go:

    Hvad med at bygge en lille voliere ud for et af vinduerne, så fuglene kan flyve direkte ind og ud af huset? På den måde får du jo også luftet ud, uden at være bange for fuglene flyver væk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er slet ikke noget dårligt forslag, og jeg har faktisk overvejet noget lignende. Dog skal jeg passe lidt på, for man må ikke "holde husdyr i kolonihaverne", hvilket betyder at fuglene kun kan komme på visit, og altså ikke bo fast i haven. Det ville derfor ikke se så godt ud med et voliere, selv om fuglene ville elske det. Jeg må nok nøjes med at lave en god plads til buret, som jeg så må tage med på "visit".

      Slet
  2. hej Rikke

    Undulater kan sagtens være ude hele året, det er mine. De skal kunne søge læ og tørvejr. du kan sikkert finde mange eksempler på bure på nettet :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  3. arrhh HUSDYR ! gælde det ik kun for hund og kat? super at du har taget fuglene med i haven men skal de allered hjem? nå okay det er jo osse koldere og aften nu og natten.. øv, håber at sensommeren vare ved hele september ;O))

    SvarSlet
  4. Aww, it is so beautiful to see. Keep it up young boy.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...