Den dag Ulla fik hus

Bag ved min nabo har Ulla have. Hun er en elskelig ældre dame, som ud over kolonihaven også passer sin have hjemme og sine høns i fjerkræklubben. Dertil kommer at hun cykler frem og tilbage imellem alle sine aktiviteter hver dag og i al slags vejr. Ikke overraskende har Ulla altid noget at tage sig til, og hun er en hyppig gæst i kolonihaven.

I Ullas have har der engang været et hus. Det blev fjernet for nogle år siden, vist nok fordi det ikke var værd at gøre noget ved det. Siden da har Ulla kun haft havemøbler og redskaber i haven, ud over naturligvis køkkenhave, stauder, georginer, frugttræer, græsplænen og alt det andet, som gror så villigt hos hende.

Min nye bagbo, Ullas nabo, overtog haven for et par måneder siden, og er allerede godt igang med planerne om at bygge nyt. Derfor havde de et ældre og temmelig slidt kolonihavehus i overskud. Sammen med René fra kolonien udtænkte de en plan om at flytte huset ind til Ulla. Hun var helt med på ideen, men vist ikke helt sikker på om det kunne lade sig gøre.

I dag stod så slaget om huset. Ulla var ikke i haven, og ingen havde fortalt hende om projektet. Da jeg spurgte hvorfor hun ikke fik besked, lød svaret at det havde hun da slet ikke nerver til at se på. René var ankermand, og Jeppe stod for spillet, som skulle trække huset på ruller over hækken og ind til Ulla. Selvfølgelig løb flere til, og der var vel 7 mand til stede, da huset begyndte sin vandring. Stille og roligt rullede huset på stokke og planker ind på sin nye plads. Det var sjovt at se, og næsten endnu sjovere at høre Jane fortælle Ulla det i telefonen. I løbet af en time stod så Ulla og så på sin nye ejendom. Hun havde købt kringle på vejen, og var noget imponeret over arbejdet.

Tillykke med huset, Ulla. Jeg håber at du bliver rigtig glad for det. Se, så er der noget ved at være kolonist!