tirsdag den 14. maj 2013

Morgenvisit i kolonihaven

Æbleknopper
Et kort morgenvisit i kolonihaven for at vande i drivhuset stod på dagens program. På min lille tur rundt i haven faldt jeg over dette skønne syn; æbletræet på nippet til at springe ud. Jeg kan ikke stå for kombinationen af pink og frisk grøn, så jeg nyder synet, som varer så kort. Nu får du lov til at kigge med.

Sommeranemoner
I et bed ved terrassen har jeg plantet en kombination af sommeranemoner og høstanemoner. Tanken var at de skulle afløse hinanden og blomstre fra sent forår til sidst på efteråret. Ind til videre har jeg ikke set den store blomstring, selv om enkelte planter har stået fint. Jeg har ladet dem så sig selv, og i år kan jeg virkelig se resultatet. Hele bedet er dækket af et tæppe af blade, og alle vegne ses knopper på sommeranemonerne. De første er ved at springe ud, og jeg glæder mig til at se, om bedet vil udvikle sig som planlagt. Første etape er i hvert fald godt på vej.

8 kommentarer:

  1. Findes der noget skønnere end frugttræernes blomster? Jeg tror det faktisk ikke... Og de er her så kort, at havde jeg tid satte jeg mig ned og stirrede på dem så længe de er her;0)

    Dejlig dag fra Katinka

    SvarSlet
  2. Det lyder som en god idé dit anemonebed. Og æbleblomster går man da aldrig fejl af :-)

    SvarSlet
  3. Dejligt at du deler de skønne knopper. Jeg elsker også at følge med i frugttræernes blomstring, fra knop til frugten endelig kan plukkes til efteråret. Det er så skønt når bedene bliver som man forestiller sig, så forhåbentlig bliver dit bed lige i øjet. .o)
    Håber alt er vel med have, børn og ikke mindst eksamensprojekter.
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, alt vel, selv om det er en presset tid med fuldtidsarbejde, fritidsstudie, unger, haver samt afgangsprøver, eksamensopgaver og slutteligt eksamener. Jeg kan godt mærke at det trækker søm ud, men nu må jeg bare komme igennem det hele så godt som muligt, og så må jeg huske at hvile mig godt og grundigt i min sommerferie.

      Slet
  4. Hej Rikke.Æbletræets blomster er bare så smukke.Har også lige vist et indlæg med alle havens skønne blomstrende træer.Høstanemoner er også en dejlig staude,der breder sig godt.God dag Jette

    SvarSlet
  5. Æbletræer i blomst og sommeranemoner.. kan det blive bedre? Tak for en dejlig blog, den er da lige til at blive i godt humør af :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en dejlig kommentar. Den blev jeg rigtig glad for. Tak!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...