fredag den 22. februar 2013

Frø med posten - og et enkelt loppefund


Frø fra Berit i Irishaven
Når man ikke kan komme i haven, må de grønne fingre have noget andet at dimse med. Jeg forøger hvert år at undgå at de begiver sig på vandring over tastaturet og indkøber alverdens frø før tid. Nu må jeg dog sande at det skib er sejlet. 

Startskuddet på årets frøindkøb lød da store standere blev stillet op i diverse supermarkeder og byggemarkeder. Helt galt gik det da jeg fik brev fra Berit fra Irishaven. Hun slog mig i en konkurrence på HAVEFOLKET, og sendte mig i stedet en trøstepræmie med frø af egen avl. Dem er jeg rigtig glad for, og jeg glæder mig til at se hvad de kan blive til. Tusind tak, Berit! Det var virkelig sødt af dig. Med disse frøposer i hus, kunne jeg ikke længere modstå fristelsen til at bestille frø hjem, og valget faldt i år på Fuglebjerggaard, som handler med økologiske frø. Jeg skulle ikke have noget avanceret, men ville gerne afprøve nye og gamle sorter. Det kom der en god håndfuld frøposer ud af. 

Nu har jeg jeg flere frø end jeg får plads til, og alligevel ved jeg allerede nu at der skal købes et par poser til. Det skal jeg nok nå, og jeg forsøger at styre mig, når mine haveblade ledsages af flotte kataloger med frø og småplanter i stride strømme. 

Med Frodighed som årets havetema overvejer jeg at afprøve køb af småplanter. Del gerne dine erfaringer på dette område. Det er nyt land for mig.

Frø fra Fuglebjerggaard
På loppemarkedet i sidste uge faldt jeg over dette lille stykke. Det stod mig i en femmer, og må bare med hjem til Cirkus Obasi. Jeg overvejer stadig hvordan det skal anvendes, så det kommer bedst muligt til sin ret. Kreative bud modtages med kyshånd.


Loppefund fra loppemarkedet i Sorø Hallen

Det er stadig for koldt til at opholde sig i haven, men jeg regner alligevel med at slå et smut forbi i weekenden. Der må da være noget, som jeg kan tage mig til. Om ikke andet kan jeg rekognoscere.

8 kommentarer:

  1. Hej Rikke.
    Den broderklud er så sød...kan godt forstå du satte en 5-er overstyr.
    Tak for kikket din blog er dejlig og ordnet blog.
    God week-end fra Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe
      Tak for din hilsen og de søde ord. Har du selv en blog, som man kan besøge? Jeg er altid på udkig efter spændende nye blogs.
      God weekend!

      Slet
  2. Sikke en sød tanke fra Berit - blogland er et skønt sted :-)



    SvarSlet
  3. Hej Rikke.Det bliver da spændende med alle de frø du har købt.Og den lille fine klud du har købt kan du måske få nogle ideer til fra mit forrige indlæg.Jeg har broderet en del og efterlyste gode ideer.God weekend til dig Jette(mit lille gods)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette. Jeg kigger forbi og lader mig inspirere.

      Slet
  4. Hej Rikke.
    Hvor herligt med både gavefrø og køberen. Jeg glæder mig til at følge frodigheden i din have. Du kan roligt handle småplanter hos Odenia.dk, det er en fantastisk måde at få mange skønne sommerblomster på en billig måde. Og deres planter er af god kvalitet og vokser hurtigt til. Jeg har allerede bestilt en hel masse og glæder mig til det hele dukker op. Jeg har handlet hos dem flere gange før og har kun positive erfaringer.
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for anbefalingen Trine. Det er aldrig til at vide hvad de forskellige firmaer i virkeligheden står for. Det er jo ikke nok at sende flotte reklamer ud.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...