lørdag den 24. november 2012

Gerikter, løglægning og udplantning

Tobakspibeplante
Jeg tog i haven for at ordne et par småprojekter. Først og fremmest skulle min nys indkøbte tobakspibeplante i jorden. Jeg er lidt slem til at udsætte den slags opgaver. Når først indkøbet er gjort, kan det godt tage lang tid før planten kommer i jorden. Således står in vin stadig i sin potte her hjemme og venter på at blive plantet ud. Jeg overvejer stadig den helt præcise placering, og først når det er sket, kan planten blive befriet fra sin potte. Det skulle gerne være før frosten sætter ind. Tobakspibeplanten har stået i bagagerummet siden i går; en sikker måde til at huske at gøre noget ved sagerne. Nu har jeg plantet den ved kolonihavehuset. Det er tanken at den skal vokse op og omfavn hele huset. Lige nu må den dog nøjes med at slå sine spinkle arme omkring et par lange pilestager, som gør det ud for stativ. Den skal holdes lidt oppe ind til den selv får fat. Jeg glæder mig helt vildt.

Hoveddør; nu med gerikter
Dagens andet projekt var at få tætnet døren ind til huset. Den har stået uden gerikter og mildes talt været temmelig utæt. For at undgå at sne skulle fyge ind og slagregn lave pytter på gulvet, har jeg nu snedkereret gerikter til døren. Jeg er faktisk lidt stolt. Det er utroligt hvad min skoletids sløjtundervisning kombineret med youtube kan udrette. Jeg fandt en fin instruktion på nettet, gik på indkøb i den lokale jem&fix og kig i krig med opgaven. Døren ser nu fin ud, selv om den ikke blev helt tæt. Den gaber simpelthen for meget til at isoleringslister og gerikter tilsammen kan fikse det hele vejen. Lige nu rækker det dog fint, og jeg anser dette lille projekt for afsluttet. Det føles rart at gøre noget færdigt.
På dagens anden tur i jm&fiks faldt jeg over et fantastisk tilbus. Alle deres blomsterløg var sat ned til 10 kr pr. pose. Det gjaldt også løg, som før har kostet 49 kr pr. pose. Det var alligevel for fristende. Jeg er for nærig til at købe løg for flere hundrede kroner, men når man nu næsten får dem smidt i nakken.... Jeg købte ind for 60 kroner og har sparet i omegnen af 250 kr. Hvis planterne ellers kan overleve den lidt sene udplantning, så har jeg nu fået fine sorter i hus, som jeg normalt ikke ville få råd til. De er allerede lagt, og med lidt helt vil de komme til at pryde foran huset til foråret.
Fritillaria pontica
Allium schubertii
Taburetter fra jem&fix
Ud over blomsterløgene faldt jeg også for et par taburetter til den nette sum af 80 kr stykket. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at de skulle hjem og bo i Cirkus Obasi. Det gælder om at få nogle farver ind i huset.

Det sidste haveprojekt i dag var at lægge løg. Jeg har som nævnt købt lidt ind i dag, men jeg havde også et par poser på lager fra Claus Dalbys kollektion i BILKA. Nu er de alle lagt, og endda lidt rigeligt tæt. Jeg vil så gerne have at det kommer til at se frodigt ud, så jeg har lagt løgene i de store krukker, så jeg kan flytte rundt med dem til foråret.

Krukker med blomsterløg
Det ser så fint ud når folk finder sjove ting at plante i. Jeg har set de mest fantastiske og opfindsomme blomsterkasser på nette og i virkeligheden. Selv er jeg ikke så kreativ, men jeg har længe haft min gamle grill på lager til at plante ud i. Den er på mange måder brugt op, og jeg har fået en anden grill i stedet. Nu har jeg lagt blomsterløg i den, og jeg håber at den kan blive en del af en fin forårssynfoni, når dagene igen bliver lange.
Udplantning i gammel picknick-grill
Mange mennesker bruger penge på at købe vinterfoder til fuglene. Jeg gør ikke så meget i den slags. I stedet sørger jeg for at efterlade et lille vinterdepot af friske frugter og frø i køkkenhaven. Her ses vinterens fugle-buffet af røde æbler. De plejer at forsvinde i løbet af vinteren. Jeg håber at de gør lykke. Jeg var rigtig glad for den del af høsten, som tilkom os. 

Espalierede æbletræer
Jeg afsluttede turen i haven med at tage forbi årets første julemarkede i Kulturcafeen Ludvig her i Sorø. Der mødte jeg Ina fra Annas Plads. Vi fik en rigtig hyggelig snak om blandt andet bloggeri og vintersysler. Det er altid hyggeligt at møde havebloggere IRL.

1 kommentar:

  1. Fine taburetter du har købt. Ja og lækkert med billige løg, lad os håbe de kommer, nogen gange er de for gamle og kommer ikke, men mon ikke lidt af dem viser sig.
    Flot at du selv snedkererer.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...