lørdag den 20. oktober 2012

Popcorn og drivhusprojekt

Esther spiser popcorn
Popcorn over åben ild
Det er stadig strålende og lunt efterårsvejr og temperaturen ligger omkring 18 grader. Esther og jeg har været i haven og har rigtig hygget os i det fine vejr. Dagen projekt for mig var at sætte de sidste glas i drivhuset. Esthers projekt var at hygge sig med bål og popcorn. Vi tændte op og fandt campingstolen frem. Så kunne Esther holde øje med ilden medens jeg fumlede med glas og drivhus. Da drivhuset var færdigt var bålet klar til popcorn. Frem fra gemmerne fandt vi popcornnettet og så var det ellers bare at poppe der ud af. Det er sjovt at lave bål og det er endnu sjovere hvis man skal bruge bålet til at lave noget lækkert. Popcornene blev fine og med lidt salt var det super. 

Jeg glæder mig over et afsluttet projekt, og er nu igen meget øm over drivhuset. Der må bare ikke smadre en rude, for nu står det helt og samlet, og sådan skal det gerne forblive - også igennem vinteren!

PS. Har du set det nye blogmagasin HAVEFOLKET, som er skrevet af havebloggere? Jeg har netop opdaget det, og vil gerne være med til at anbefale det. De har et tema om børn i haven i denne uge. Klik på etiketten i højre side af bloggen, og kom direkte til hjemmesiden. God læselyst!

Published with Blogger-droid v2.0.2

5 kommentarer:

  1. Lyder som en skøn dag i haven. Og næsten sommerligt var det i dag, vi nød det i hvertfald i fulde drag. Dejligt at være klar med drivhuset, hvis jeg skal komme med et godt råd er det at sørge for at det ikke er helt tæt - dvs. lad fx. døren stå på klem. For ofte er det faktisk det tryk der opstår på læsiden der nærmest suger ruderne ud. det kan man afhjælpe ved at sørge for lidt 'hul'. Har også hørt om folk der simpelthen tager et glas ud i hver gavl, men har aldrig prøvet det selv.
    Havefolket er en genial ide, jeg tager hatten af for de kære bloggere der har stablet det på benene.
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
  2. 1000 tak for din omtale af HAVEFOLKET, Rikke. Det giver lige lidt ekstra at det er fra dig. Du har sådan en styr på det der med blog og it.

    Hyggelig dag, I havde, du og Ester, det skønne lille menneske. Jeg skal jo til at belave mig på at blive mormor, så jeg pønser på at lave bålplads i haven igen nu. ... (Ha ha, kan godt selv høre det.... og det tager jo nogle år, før jeg sider med mit barnebarn og rister snobrød og masch mellows).

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...