mandag den 18. juni 2012

Hvorfor gør min tomater sådan?

Toppen af planter af sorten Hillbilly
Blomster på tomater af sorten Hillbilly
Jeg har fire forskelige tomatsorter i mit drivhus i år. Den ene sort er Hillbilly. Tomater trives nogenlunde i drivhuset selv om der stadig mangler glas flere steder, og derfor ikke er så varmt. I dag bemærkede jeg at netop denne sort vokser lidt sært. Toppen er begyndt at krølle og sætte ret små blade. Også blomsterstandene ser anderledes ud. Det ser nærmest ud som om blomsterne sidder i en klynge, lidt som på en skærmplante. Der er endnu ikke frugter på planterne, men jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå.

Jeg er lidt nysgerrig efter om det er almindeligt for denne sort at vokse på den måde. Har du erfaringer med Hillbilly, så hører jeg meget gerne fra dig. Hvis du har en god forklaring på den besynderlige vækst, vil jeg også være taknemmelig for en kommentar. Især hvis jeg gør noget forkert, som jeg kan rette op på.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...