torsdag den 5. april 2012

GardenPlanPro app

Normalt værger jeg mig ved at give penge for programmer, som man kan finde gratis på nettet. Denne gang overgav jeg mig dog, da jeg så dette program til min iPad. GardenPlanPro virker som en digital haveplan for køkkenhaven, og har indbygget en masse information om de fleste afgrøder. Det betyder at programmet kender til planternes behov for plads, og automatisk viser hvor meget de vil fylde i haven. Det tog ikke lang tid at hitte ud af det, og det er ganske let at anvende. Nu har jeg planlagt min køkkenhave for i år, og ser frem til at virkeligheden skal indhente den digitale fremstilling. Når jeg skal planlægge haven til næste år, kan GardenPlanPro hjælpe mig med at undgå at plante samme sted igen, da den husker mine køkkenhaver flere år tilbage. Rigtig smart, tror jeg nok. Tiden må vise om det i virkeligheden er nyttigt.


Programmet kostede ca. 60 kroner, og passer til iPad. Jeg ved ikke om det også kan bruges fra andre tablets eller fra iPhone. Det kræver at man er nogenlunde fortrolig med engelsk, da der endnu ikke findes en dansk version. 

Jeg kan godt anbefale programmet, men for mig kan det ikke helt erstatte min papir-plan, som jeg til stadighed arbejder på irl.

1 kommentar:

  1. Etter mitt syn er dette hva jeg kaller en herlig blogg artikkelen! Driver du dette domenet til personlige formål utelukkende eller du fortsatt bruke den til å få profitt med dens hjelp?

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...