søndag den 5. juni 2011

Dagens tredje, fjerde, femte...

Resten af dagens haveprojekter var af så begrænset omfang, at de ikke kvalificerede sig til et eget blogindlæg. Det tog lang tid at få Esther til at falde i søvn i barnevognen, og da hun vågnede igen, var hun helt våd på ryggen. Det var vist lidt af en koger, selvom hun stod i skyggen. Selv tog jeg en morfar i en stol i skyggen. Jeg har været på rov i campingudstyret, og mit solsejl op over teressen. Det er skønt at kunne komme lidt væk fra solen i disse dage. Jeg kan også se at den gør sin virkning i køkkenhaven, og hvis man kan følge med med vandkanden, kan det sikkert blive en fin høst. Lige nu ønsker jeg mig dog lidt sildig regn, for selv om man knokler med kanden, kan man ikke helt udrette det samme, som Vor Herre med regnskyerne.

1 kommentar:

  1. Det har godt nok været varmt i dag. Jeg har holdt fødselsdag for min datter, så det galdt også om at finde skyggen. Her til aften styrtede jeg rundt og gav lidt nødhjælp til tørstige jordbærplanter. Lidt regn ovenfra ville gøre underværker ;-)

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...