torsdag den 28. april 2011

...men tæt nok på!

Majs og solsikker.

Labyrinten med 1½ cirkel plantet.

Man bliver måske ikke lykkelig af havearbejde, men tæt nok på!

Jeg har været i kolonihaven siden i morges. Vejret er fantastisk skønt til havearbejde, overskyet og med en let brise. Køkkenhaven har stået for skud, og er et skønt sted at afreagere. At bruge sine kræfter virker næsten terapeutisk for mig, og det er godt at se at haveplanen langsomt udfolder sig IRL (in real life), som Godwin ville sige.

Krølle, min nabo, har fræset jorden, og nu har den første mark fået en tur med riven. Der er sået majs, og plantet solsikker. Jeg har fået den ide at have det i samme bed, fordi solsikkerne godt kan gruge den læ, som majsen kommer til at give. Tiden vil vise om det duttet. Jeg skal nok vende tilbage med en fyldig rapport. Der er også lagt en række løg, selv om jeg ikke var imponeret over sidste års udbytte. "Sidste år var et dårligt løgår" meddelte Henning forleden, så jeg tager chancen og forsøger igen.

Labyrinten tager form, og det skulle den også gerne, for det er snart over den bedste plantetid. De to første cirkler er plantet til, og måske når jeg den mindste senere i dag eller i morgen. Jeg elsker at afslutte et projekt.

Jeg tror at jeg må blive her hele dagen, med alle de projekter, som trænger til afslutning!

Published with Blogger-droid v1.6.5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...