torsdag den 28. april 2011

En travl havedag

Jeppe borer hul til den sidste hælplante i labyrinten.

Den nyplantede labyrint.

Køkkenhaven på vej.

Orm i rabarberne.

Jeppe kom og hjalp mig med at plante de sidste hækplanter i labyrinten. Nu er den færdig, og skal bare vokse godt til. Vi har afprøvet den, og selv om den ikke er svær at finde rundt i, så er der faktisk et godt stykke vej ind til midten. Det sværeste bliver nok at lære Esther, at man ikke må gå igennem hækkene.

Køkkenhaven er nu godt på vej. Det er en af de skønneste ting at lave i haven. Tænk at man bare skal fordele en lille håndfuld frø, for at kunne høste spandevis af grøntsager senere. Jeg forundres til stadighed over skaberværkets iboende genialitet.

I dag har jeg sået majs, plantet solsikker, sat løg, lagt kartofler og sået ærter og morgenfruer. Der er stadig god plads til alle de forskellige bønner, som jeg har planer om. Det må blive imorgen, eller en anden god dag. Man har aldrig mere travlt end man selv tillader.

Inden jeg tog hjem, høstede jeg årets første afgrøde; rabarber. Nu skal jeg bare finde på noget godt at lave ud af dem. Jeg pønser på saft eller en tærte.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...