søndag den 10. april 2011

Kvashegn og havehjælp


Det var ellers planen at jeg ville ordne i drivhuset og skuret idag, men den ene idé tog den anden, og før jeg vidste af det, forsøgte jeg at balancerer 14 stolper fra Jem & Fix hjem på klapvognen, medens Esther tog en middagslur. Sikke et optog! Jeg blev grebet af ideen om at bygge et kvashegn, og det skulle helst være nu. Jeg har så mange grene og afklip, som skal ryddes væk for tiden, så det kunne lige passe mig.

Jeg havde egentlig tænkt mig at banke samfulde 14 stolper 50 centimeter i jorden med bagsiden af min gamle økse, men da et par raske mænd tilbød mig at gøre det, lånte jeg straks en større hammer hos min nabo, og overlod bankeriet til mændene. Det samlede et mindre opløb, da ingen af dem helt forstod projektet, men beredvilligt kommenterede arbejdet. I kom alle stolper, og nu er påfyldningen begyndt. Det skal nok blive flot med tiden.

Hjælperne kom forbi senere og beundrede værket. Gad vide hvad de tænkte. De snakker makedonsk indbyrdes. Selv er jeg godt tilfreds, og håber at rigtig mange kryb og fugle vil flytte ind eller på anden måde drage nytte af hegnet.

Har du erfaring med kvashegn, hører jeg gerne et god råd.

Published with Blogger-droid v1.6.5

3 kommentarer:

  1. Det var dog en fantastisk idé - den vil jeg stjæle. Nyt hegn ind til naboen, som ikke klipper hæk og derfor har vi en fælles væltet liguster....

    SvarSlet
  2. Det lyder som en god løsning. Jeg håber at jeg med tiden kan fylde på som det synker sammen. Det skulle gerne være sådan at jeg ikke behøver at køre væk med grene. Jeg vil jo helst bevare al bopmasse i min have. Lidt øko-hippi er man vel altid.

    SvarSlet
  3. Hvilken haveservice med to hjælpsomme gutter. Det er overskud :) - men vedr. hegnet er det bestemt inspiration til et af forårets projekter. God idé

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...