søndag den 17. oktober 2010

Nyeste haveønske

Sådan en kompostbeholder må jeg da bare have!

Jeg har længe overvejet hvordan mit haveaffald skal komposteres fremover. Den nuværende bunke er ikke stor nok, og befinder sig et dårligt sted. I min søgen efter inspiration til et nyt anlæg, faldt jeg over denne skønne løsning. Nu tror jeg at jeg vil droppe alle tanker om pallerammer og selvbyggeri, og i stedet købe mig sådan en fiks kugle. Så sparer jeg også de fine dekorationskugler, som man kan strø ud over haven.

Jeg er også sikker på at Esther og Godwin vil få meget sjov ud af at trille rundt med vores haveaffald. Måske får vi brug for 2, så de ikke kommer op og slås om skidtet.

Gad vide om man behøver langt lyst hår og en chik hat for at få glæde af Ecomposter?



Man kan endda skrive sig på venteliste til sådan en fin sag. Måske skulle jeg gøre det, bare for en sikkerheds skyld.

1 kommentar:

  1. Ja ok, den er fancy og sjov. 4-6 uger, er da gulv ift. kompost. Måske en dyr fætter? Hører spændt om du investerer ;o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...