torsdag den 21. oktober 2010

Efterårssåning

Jeg ved det: Der er ingen frøbakker på reolerne på dette foto.
Endelig nåede jeg til at så mine staudefrø ud. Jeg har aldrig før forsøgt mig med vintersåning eller stauder, for den sags skyld. Jeg har længe haft lyst til at forsøge mig med det, og nu giver drivhuset mulighed. Jeg har sat alle bakkerne på den nye reol, som Godwin samlede for mig forleden. Nu er det bare at vente, og jeg har på fornemmelsen at jeg skal vente længe, for på denne årstid er det vist intet, som vokser hurtigt.

Stauder er ikke det eneste, som jeg såede igår. Der blev også sået en græskant, hvor jeg tidligere har haft morgenfruer. Jeg ved at der til foråret kommer en masse flotte tulipaner, men efter dem, vil jeg have græs. Det er lidt spændende om det kommer til at virke, eller om græsset løber løbsk imellem blomsterne.

Efterår er en god årstid. Det er nu vi kan drømme, og lægge kimen til den kommende sæson. Jeg hygger mig virkelig med tankerne om tulipaner, roser, nye stauder og den kommende køkkenhave. Det bliver svært at undvære haven, når vinteren rigtig tager fat.
Published with Blogger-droid v1.6.3

1 kommentar:

  1. Rikke, hvordan gik det egentlig med din efterårssåning sidste år? Jeg vil til at prøve i år og det er også nyt for mig med stauder. Vil så: purpursolhat (hvid, rød, sundowner), staudedigitalis, slangehvidløg, røllike, hvid silkekatost, zebragræs og Montebretia.

    Glæder mig til at høre om det :)

    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...