fredag den 4. juni 2010

Nu står det der

Idag skete der ting og sager i drivhusbyggeriet. Jeg lagde de sidste fliser i morges, ved middagstid kom Kirsten og gav et nap men. Vi satte brædder langs kanten af fundamentet og fejede sand imellem fliserne. Endelig var vi klar til at sætte huset op. Heldigvis fik vi besøg af Jane og Jeppe, mine rigtig gode naboer, og de gav en hånd med at sætte siderne sammen på fundamentet. Siderne har længe stået op ad æbletræerne og ventet på denne dag. Nu står de der, hvor de skal, og hold da op hvor jeg er glad.

I instruktionen står der at man skal være 2 personer til at samle drivhuset, men det var absolut en god hjælp at være 4. Jeg tror ikke at vi kunne have gjort det selv, Kirsten og jeg. De lange sider har deres egen vilje, og gavlene er også en udfordring. Nu er de sat sammen og jeg glæder mig over at være kommet så langt. Jeg tror at jeg kan gå og nusse med resten uden det kræver det helt store gæstebud.

Jane siger at hun har et flag, som jeg kan låne, når jeg skal holde rejsegilde. Der er ikke så længe til, som der har været.

3 kommentarer:

  1. bare vent til der skal glas i

    Margrethe

    SvarSlet
  2. Ja, jeg er godt klar over at det er en egen udfordring. Dog forventer jeg at det er noget jeg kan gå og pusle med selv.

    SvarSlet
  3. Jeg vil følge dine anstrengelser

    Margrethe

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...