onsdag den 30. juni 2010

Jeg elsker gråvejr

Det har bare været perfekt havevejr idag. Jeg vidste det allerede tidligt i morges, da jeg stadig lå i min seng, og mærkede lidt på dagen. Derfor pakkede jeg bilen lige efter morgenmaden, og for afsted til haven.

Esther sad artig i klapvognen, og så beundrende til, medens jeg rev marken for Gud ved hvilken gang. Der går lang tid før jeg river igen. Selv om der blæste en let vind ind over havekolonien, valgte jeg at så græs med det samme. nu har jeg set længe på bar jord, og det er der altså ikke meget sjov ved. Jeg tog chancen, og såede græsfrø ud med let hånd. Med opmærksomhed på vindretningen og -styrken, kan det godt lade sig gøre, selv om det ikke er ideelt. Krølle havde venligt lånt mig sin tromle, så "plænen" fik en tur med tryk på. Det var ikke helt nok til at holde på frø og støv, så jeg snød lidt, og vandede hele området med slange. Jeg må nok afsted igen i aften, for at vande en gang til, hvis det rigtig skal batte noget. Det er dejligt at være kommet et skridt nærmere grønt græs.

Hækken har længe været grøn, og nu er det tid for den første klipning. Min bagbo havde tilbudt at klippe hækken. Han har lige fået en fin ny hækkeklipper, og ville vist gerne ud og svinge den. Han klippede hurtigt hækken fint, og jeg klippede efter med saksen rundt om havelågen og nede for neden. Det pyntede virkelig, selv om det jo ikke ligefrem fik det kedelige svedne hul til at syne mindre. Hullet er fremkommet som resultat af at genboens bil har været lidt for tæt på min hæk med udstødningsrøret. Tilsvarende skader ses andre steder i kolonien lige ud for indkørsler. Ikke særlig smart. Jeg håber at det gror til, om ikke i år, så næste år. Tak for hjælpe med hækkeklipningen! Det er godt med gode naboer.

Tulipaner er fine, når de som noget af det første kaster glans over haven i det tidlige forår. Resten af tiden er de rigtig træls. Jeg har længe døjet med synet af visnende tulipanblade og dertil hørende ukrudt. Nu har jeg rykket de sidste tørre rester op, så morgenfruerne, som jeg har sået imellem rækkerne, kan komme til sin ret. De er ikke så store endnu, men mon ikke lidt lys og luft sætter fut i dem. Nu har de i hvert fald alle forudsætninger for at blive rigtig flotte. Jeg overvejer endda at så nogle flere ud, så sæsonen kan forlænges lidt. Jeg vil lige tænker over hvad der skal ske med tulipanerne til næste år, for jeg er ikke helt vild med dette design.

Jørgen siger at det er duerne, som spiser mine ærter, bladene vel at mærke. Jeg har længe undret mig over hvem der spiser af mine planter. Jeg kan ikke se noget kryb på bladene, men alligevel er det tydeligt  at nogen spiser af dem. Flere af planterne har opgivet kampen, men mange kæmper stadig. Jeg håber virkelig at de vinder og vokser op af det fine hegn, som jeg har lavet til dem. Jeg overvejer lige et due-skræmsel. Der må da være et eller andet, som de ikke kan lide. På denne måde bliver der nok ikke mange ærter til os. Her passer det gamle vers:

Kommer de, så kommer de ikke, men kommer de ikke, så kommer de.

1 kommentar:

  1. Dejligt at følge dine anstrengelser og dine fornøjelser
    Margrethe

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...