mandag den 17. maj 2010

Endelig havevejr

Så kom dagen, hvor vejret artede sig, så man kan komme i haven. Ja, nu tænker du måske at det kan man i al slags vejr, men det er altså ikke helt tilfældet, når man har en lille en i barnevogn. Esther sov sødeligt i 3 timer, og jeg gik i krig med alle mulige forskellige småting. Det er lidt frustrerende at drivhusbyggeriet er gået i stå, men der er ikke noget at gøre, før jeg får fingre i et par kubikmeter grus.

I stedet har jeg beskåret buske og træer, luet havegang og bede, og ryddet op i skuret. Der blev også tid til et havevisit i have nr. 21. Det viste sig at være en, som jeg tidligere har skrevet samen med på single+, lidt sjovt at opdage. Hun er ved at lægge fliser om, og jeg fik lov til at hente en hel bunke gamle fliser. Med lidt held er der fliser nok til drivhuset. Jeg vil begynde at køre dem hjem så snart som muligt.

Køkkenhaven spirer. Man kan nu se de spæde spirer af dild, spinat, løg, morgenfruer og solsikker. Det ser ud som om 3 græskarplanter har overlevet udflytningen fra vindueskarmen. Tallerkensmækkerne har vis også slået rod, men det har jo heller ikke skortet på vanding på det seneste. Jeg har plantet Lines akkelejer omkring et lille træ. Jeg håber at det vil forme en fin ture ved foden af træer.

Inden jeg kørte hjem, klippede jeg en buket af syrengrene med blomsterknopper. Nu står de og pynter på mit spisebord. Det er dejligt at have haven med hjem! Jeg glæder mig allerede til at komme i haven igen imorgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...