lørdag den 24. august 2013

Sikke en dag!!!

Esther prøvesmager vores gulerødder
Bevæbnet med pakker, stemmesedler, gavekort og godt humør kørte Esther og jeg i haven tidligt. Det var dagen for den årlige havevandring, og jeg havde lige et par småting at fikse inden det forventede rykind. Friskt tog jeg fat på at skuffe havegang, en opgave, som sikker havde været noget mere overskuelig, havde jeg gjort det flere gange tidligere i år. Det har jeg dog ikke, og derfor skulle der virkelig skuffes på den store klinge. Efter cirka 20 minutter, og halvvejen nede ad havegangen, fik jeg ondt i min højre hånd. Da jeg tog havehandsken af, afslørede jeg en bristet vabel på flere centimeter i diameter inde i håndfladen. Der var ikke så meget at gøre ved den, så jeg satte et plaster på, og forsøgte at arbejde videre, lidt mere forsigtigt. Det blev dog hurtigt klart for mig, at det var spild af tid. Uden højre hånd, blev det ikke rigtig til noget, og jeg måtte opgive skufningen. Det var ikke optimalt, men jeg har lært at glæde mig over det, som lykkes, og den skuffede del af havegangen så da flot ud. Resten må vente til en anden dag.

Vabel-hånden
Det er først når man ikke kan bruge sin højre hånd, at man lægger mærke til hvor højrehåndet man er blevet. Det er som om det er tiltagende med alderen, og at min venstre hånd ikke rigtig lystre på samme måde som den højre. Måske skal det bare trænes væk, og det får jeg så lov til i det næste par dage, for den vabel forsvinder vist ikke lige med det samme.

I foreningen uddeler vi hvert år havepriser, og i år var den ene kategori "største variation af afgrøder". For at deltage, skulle man samle en lille udstilling af havens produkter. Jeg har faktisk en hel del forskellige afgrøder, så jeg gik frisk til den, og sammen med Esther samlede vi lidt af det hele, og lavede vores udstilling. Det blev til en hel del, og jeg var ganske godt tilfreds.

Årets afgrøder
Afgrøder fra drivhuset
Blandede afgrøder fra køkkenhave og frugttræer
Rodfrugter og løg (+ basilikum fra drivhuset)
Enkelte afgrøder kom ikke med, da jeg ikke nænnede at plukke dem, før de er helt klar til høst. Det gælder blandt andet de orange græskar og artiskokkerne. Alt i alt synes jeg faktisk, at det er et ganske flot udvalg, og jeg er ret stolt over resultatet af mine anstrengelser. Desværre var det ikke nok til at vinde prisen, som gik til Tove, som på alle måder er en dygtigere gartner end mig, så det var helt på sin plads. Tillykke Tove!

Og nu til selve havevandringen og den efterfølgende grillfest. Jeg er bange for at dette afsnit komme til at indeholde brok og galde, så læs kun med, hvis du har nerver til det. Vi (bestyrelsen) havde lagt et program, som tog højde for tidligere års erfaring med havevandringer. I stedet for at trisse afsted i én stor gruppe og invaderer haverne i flok, havde vi lavet "Åbne haver", hvor alle kunne gå rundt og besøge haverne alene eller i små grupper. Tanken var at der ville blive et mylder at folk på visitter. For at afgøre konkurrencerne skulle alle være med til at stemme, og til det formål havde vi udformet stemmesedler, som man kunne udfylde på sin vej rundt i kolonien. Hele herligheden skulle skydes igang ved en lille samling ved flagstangen klokken 14 og afstemningen skulle løbe frem til klokken 16. Enkelt og ligetil, skulle jeg mene.

Stemmesedler og instruktion
Og her starter så mit brok, for hvor mange medlemmer tror du, at der mødte op ved flagstangen? 2!!! Kasseren og hans kone. Ikke noget imponerende fremmøde, selv om de jo er gode folk. Vi besluttede os hurtigt til at droppe taler og den officielle velkomst, og i stedet gik vi igang med vores tur rundt i kolonien. Der mødte vi stor uvilje, og til trods for at det i vores vedtægter er anført, at alle har adgang til haverne på netop den årlige havevandring, var flere medlemmer direkte afvisende over for at få besøg. Det sætter jo ikke ligefrem den festlige stemning. Det viste sig hurtigt, at der kun i ganske få haver var gjort klar til havevandring. Et sted, ud over i min egen have, var der sat en udstilling frem. Ganske få steder var haverne gjort fine til besøg og langt de fleste steder var der intet gjort ud af dagen. Kun 2 personer ud over vores lille gruppe gjorde sig den ulejlighed at gå rund og se på haver, og mange gav tydelig udtryk for, at de ikke gad at deltage. Der kom ialt 7 stemmesedler i postkassen, de fleste af dem var kun delvist udfyldt og flere havde stemt på sig selv eller nære venner. JEG VAR RASENDE SKUFFET! Sidste år spurgte vi på generalforsamlingen alle medlemmerne om hvad de ønskede af foreningen i forhold til arrangementer. Der var bred enighed om at man ønskede et par arrangementer om året, og ingen talte for at bestyrelsen kun skulle fungerer som en administrativ funktion. Alligevel møder folk ikke op, og kun ganske få gider at deltage. Hvad bilder de sig ind? Ja, jeg ved selvfølgelig godt at der kan være forskellige gode grunde til at man ikke kan komme, og runde fødselsdage, bryllupper og barnedåbe trumfer selvfølgelig havevandring, det forstår jeg da. Men det var jo ikke tilfældet for de fleste. Arrangementet blev er rungende fiasko, og vi har brugt mere tid på at arrangerer det, end medlemmerne har brugt på at deltage. Det gider jeg bare ikke en anden gang, og vi er et par stykker, som stiller forslag om at ændre vedtægterne, så dette arrangement i fremtiden ikke skal afholdes. Hidser jeg mig for meget op? Nej, det synes jeg faktisk ikke, for det er mig, som har brugt tid og kræfter på det, og dem kunne jeg fint have brugt til noget andet.

Om aftenen stod den på grillfest. Ikke at der var så meget at fejre, men alligevel. Andre fra bestyrelsen havde stået for denne del af dagen, og havde lagt et stort og flot stykke arbejde i at lave mad og dække borde, og det så rigtig godt ud. Som forventet dukkede der kun en lille flok op, og vi traf en hurtig beslutning om at hvis der kom færre end 20 personer til festen, ville vi lade øl, vand og vin være på husets regning, og sådan blev det. Personligt havde jeg lidt svært ved at komme i festhumør, og skuffelsen fra havevandringen gnavede stadig. Mange af deltagerne til festen havde ikke deltaget  i afstemningen, og det irriterede mig. Det hjalp lidt på humøret, da først grillen blev varm nok, og de første koteletter begyndte at fylde familiens slunkne maver op. Det var let at gøre resultatet af afstemningen op, og præmierne blev delt ud. De bestod af et flot gavekort på 250 kr til den lokale planteskole, og de falder altid i god jord. Pakkeauktionen, som er en tradition til at betale for gildet, blev igen en succes. Alle medbringer en eller flere pakker til festen, og så bortauktioneres de indpakkede. Det er en meget avanceret køben katten i sækken, og altid vældig morsomt. I år var der mange flotte pakker, og måske lidt for mange snydere, men hyggeligt var det. Ole købte sig for eksempel en pakke med et broderisæt i. Det stod tilsyneladende ikke øverst på hans ønskeliste, men heldigvis ville Maja gerne overtage det, og købte det så af ham. Han forsøgte at redde situationen ved at købe endnu en pakke, og blev en heldige ejer af 5 fine tandbørster. En købte en havegrill, en anden 3 musefælder. Mange kom hjem med havefigurer og potter fra jysk og selv fik jeg anskaffet en grilhandske, et sæt små haveredskaber og 2 poser tulipanløg. Ialt kom der over 1000 kroner i kassen, og således fik vi dækket en stor del af udgifterne til arrangementet. Festen sluttede tidligt, og jeg endte med at sidde med en sovende Esther i armene og tale med Mariette, som er ny i foreningen og et meget spændende bekendtskab. Jeg håber at vi kan finde tid til at drikke en kop kaffe sammen en dag, for vi blev da vist ikke helt færdige med vores snak.

Nu sidder jeg tilbage med en irriterende følelse af at have spildt god tid på et stykke frivilligt arbejde, som ingen sætter rigtig pris på og kun få deltager i. Det gider jeg altså ikke en anden gang. Jeg har ikke spor imod at lægge kræfter i foreningsarbejdet, men det skal ikke være på denne måde. Jeg forventer ikke store hurraråb og klapsalver for min indsats, dertil skulle jeg nok have valgt en anden branche, men en smule mere respekt og engagement synes jeg ikke er for meget at forlange. Gad vide hvordan vi kan nå dertil???

Ja, det var så alt det brok, som jeg synes blokken kan bære. Som en sidegevinst til havevandringen kan jeg jo glæde mig over, at min have ser bedre ud, end den har gjort længe. Jeg trives med anledninger, og har glæde af deadlines. Det giver mig energi at vide, at noget skal ske, og jeg kan lide at gøre klar og ordne. Derfor kan jeg nu se frem til en afslappende tur i haven i dag. Der er et par småting, som skal ordnes, og ellers skal jeg bare glæde mig over haven og lade min ømme hånd læge.

4 kommentarer:

  1. Surt show - jeg kan godt forstå, at du brokker dig.

    SvarSlet
  2. hvor er de dog uendeligt kedelige, havevandring og kåring af bedste dit og dat er da en stor del af kolinihavesjælen øv!
    men fin lille udstilling du har fået lavet :)
    God bedring med hånden .. det gør avs sådan noget.
    Og du har ret.. læregerningen er ikke det sjoveste for tiden :) men vi må klø på.. for børnene.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  3. Rikke det lyder som en delvis øvdag. Vi snakker også en del om (nogen af os) i min haveforening hvordan vi får flere til at komme ud af haverne og med i det større fællesskab.
    Sidste lørdag have vi grillaften og der kom nogen, men ikke mange... men vi havde sat vores forventnings niveau efter det. Jeg tror vi skal være bedre til at snakke med de nye haveejere og at det også er et forpligtende fællesskab,man træder ind i, når man køber en kolonihave.

    SvarSlet
  4. ja det med fællesskab er hip som hap i mange kolonier.. jeg har selv været i en kolonihave forening hvor det osse var lidt sløvt, især hvis man som jeg var single? det virker lidt som om man nærmest er en trussel ...griner... nå men av av god bedring med din hånd og SUPER flotte have afgrøder. tror at sæsonen for i år har været rigtig go. jeg høstede selv godt. knus

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...