mandag den 20. maj 2013

Pinse-travlhed og kolonihave-hygge

Det var tydeligt med det samme, da jeg kom i havekolonien i dag; jeg var gået glip af noget. Det meste af pinsen har jeg haft travlt med forskellige fejringer, og der har ikke været meget tid til haven. Derfor var det først i dag, at vi kom der ud. Tilsyneladende har der været et gevaldigt pinse-kalas i havekolonien, og rapporterne var mange og muntre. Det var dejligt at høre om fællesskabet, og lidt ærgerligt ikke at have været en del af det. Heldigvis var folk gavmilde med beretningerne, og jeg håber at vi kommer med næste gang. Der bliver sikkert flere anledninger efter denne store succes.

På min dagsorden stor plæneklipning, køkkenhave-udplantning, drivhus-vanding og hindbærkrat-nedklipning, for bare at nævne det meste presserende. Hurtigt måtte jeg sande at græsset var alt for vådt til at blive slået, og vejret hjalp ikke. Kun høj sol og en let vind ville kunne tørre plænen inden klokken 12, som er grænsen for larmende maskiner på helligdage. Dagen bød kun på vindstille overskyet vejr. Jeg opgave projektet, og tog hul på hindbærkrattet. Jeg bryder mig ikke meget om den opgave, og har længe sprunget det over med vilje. I dag fik jeg has på det. Alle de gamle grene er klippet ned, og en hel del selvsåede buske er fjernet. Man skal virkelig være over krattet, for når først hindbærbuskene vokser til, luger jeg ikke i bedet resten af året. Det betyder at alt muligt ukrudt let får tid til at rodfæste sig ganske grundigt. Jeg nævner i flæng hyld, berberis, sommerfuglebusk, kirsebær og tjørn. Jeg gætter på at hindbærbuskene ville blive udkonkurreret i løbet af ganske få år, hvis jeg ikke ryddede lidt op ind imellem. Jeg plejer at lade en del sager stå imellem buskene. Det er mest blomster og løgplanter, som får lov til at fylde lidt op i bunden. Jeg synes at det ser hyggeligt ud, og jeg betragter det ikke som ukrudt, selv om jeg ikke personligt har anvist det plads i bedet. Den sidste del af opgaven består i at fjerne alle det nye udløbere, som er løbet ud i andre bede. Det gælder om at være over hindbærbede, for ellers vokser de. Det skærer mig lidt i hjertet af fjerne gode planter, men det duer altså ikke at have hindbærplanter i græsplænen, køkkenhaven eller jordbærbedet. Nu ser det sådan ud, og jeg er godt tilfreds.

Hindbærbedet efter en grundig forårs-studsning

I køkkenhaven har jeg haft to ledige bede, som jeg lod vente på varme og væde. Jeg havde egentlig sat mig for at så og plante begge bede til i dag, men vejret holdt ikke tørt længe nok. Jeg nåede det ene, og nu har jeg plantet det meste af det, som jeg købte på planteskolen forleden, ud. Jeg har sat bredbladet- og kruspersille lige ved havegangen. På den måde husker jeg lettere på at tage noget med hjem, når jeg pakker sammen. Bag persillen står nu et par rækker tagetes. De er af en cremefarvet variant, og jeg glæder mig til at se dem blomstre. Det har vist stadig lange udsigter, men det ser alligevel fint ud i køkkenhaven. Efter dem er sået spinat, en grøntsag, som man aldrig får for meget af. Det er første hold, og jeg plejer at lave 2-3 hold i løbet af året. Efter spinat står de to planter, som jeg fik med posten forleden. De trænger til lidt kærlig pleje, inde de bliver flyttet til deres endelige pladser. Køkkenhaven er lige det rigtige sted, så de er lidt i pleje. Jeg vender tilbage til dem, når de er vokset lidt til. Efter dem står salatplanter fra bakke. Jeg har før haft held til at få hæderlige salathoveder ud af sådan en bakke, og jeg håber at det vil lykkes igen. Dog synes jeg at planterne så lidt mismodige ud, og jeg forventer ikke at de alle vil overleve. Til sidst har jeg plantet mine hirseplanter ud. Sidste år dyrkede jeg hirse for første gang, og i år forsøger jeg mig igen, dog med en anden sort. Jeg har sået rød hirse i pluggbox, og nu er de små propper plantet ud. De kunne nok have haft glæde af et par dage til i drivhuset, men jeg ved ikke lige hvornår jeg får tid igen, så jeg tænkte at de var bedre tjent i køkkenhaven i det lange løb.

Køkkenhavens sidste to bede
Nyplantet hirse
Jeg nåede at gøre det sidste bed klart, at finde frø og at skrive skilte, før regnen satte ind. Haven har i den grad brug for vandet, så jeg klager ikke, men tog det bare som en god anledning, til at pakke sammen. I den kommende uge må jeg anstrenge mig, for at finde tid til, at nå de resterende projekter. Der skal noget i jorden nu, så vi får udnyttet pladsen og varmen. Græsset trænger også, så måske må jeg lægge vejen forbi på vej hjem fra arbejde. Så slipper jeg også for at Esther tuder. Hun bryder sig bare ikke om den plæneklipper! Og så er der jo lige bunkerne. Jeg er ekspert i at lave bunker, og jeg hader at rydde dem væk. Lige nu er der flere end jeg bryder mig om, så der skal altså ryddes op i dem. Ærgerligt at kvashegnet er fyldt helt op. Måske skulle jeg lave et til...

4 kommentarer:

  1. Åh Rikke, det kan da godt være du ikke har været i haven i pinsen, men hold da op hvor du da har taet revance i dag! I vores haveforening må der ikke være motorstøj på søndage eller helligdage - i begyndelsen fandt jeg det noget frustrerende, men nu synes jeg roen er fantastisk!

    SvarSlet
  2. Jeg kender ikke til "løsgående hindbærplanter", kæmper ti lgengæld med selvsåede BROMBÆR...der kommer inde fra naboen. Hun har et ret stort brombærkrat lige op ad plankeværket ind til mig (og mit lyserøde bed)

    Brombær STIKKER! men jeg har fået taget mig sammen og fjernet 14 små brombærplanter, der havde fordelt sig over det meste af mit bed (de er heldigvis nemme at hive op, når man har handsker på!) og desuden fået klippet de lange ranker, der havde fundet vej gennem plankeværket...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som mine hindbær, bortset fra at hindbærrene ikkelaver lange ranker. Jeg har i øvrigt også brombær, men de stikker slet ikke af. Måske er det fordi jeg har de torne-fri buske. Dem kan jeg nøjes med at binde op og beskære en gang om foråret, og en smule ud på sommeren.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...