Mit lille gartneri

I mine vindueskarme står kasser, bakker og potter med småplanter, som drømmer om at komme ud. De fleste er stadig små, og kan fint trives i deres nuværende jord, men enkelte er ved at vokse ud af bakkerne.
I soveværelset står min tomat-såbakke. Det er en god gammeldags såbakke i flamingo. Det bedste ved den er at den er selvvandende, og den fungerer rigtig godt. I de seneste par år har den været fyldt med tomatplanter, men erfaringe har lært mig at det bliver for meget til min bedrift. Derfor har jeg i år begrænset mig til to sorter. Resten af kassen er sået til med andre spændende vækster.

Såbakke i vindueskarmen

I den ene ende af bakken bor græskarplanterne. De er meget hurtigt blevet meget større end alle de andre planter i bakken, og måske må de flytte hjemmefra før resten af kuldet. Jeg håber at de vil vokse sig store og kraftige, så vi kan få et par fine græskar til lygtemænd til Halloween. Det er efterhånden blevet en tradition for os at
lave dem, og det er jo sjovere, når man selv har dyrket græskarrene. Jeg plejer at plante en af dem ud på kompostbunken, den del af den, som hviler. Det giver imponerende store planter og skjuler en kedelig kasse rigtig godt. Somme tider bliver jeg lidt for ivrig efter at få tingene i jorden, go sidste år mistede jeg en del småplanter, fordi jeg plantede dem ud for tidligt. Det vil jeg forsøge at undgå i år. Jeg har ikke så mange planter at give af i denne omgang, så de skal helst overleve.

Halloween-græskar, kimplanter

For første gang vil jeg i år forsøge mig med mexikanske solblomster. Jeg holder af kraftige og frodige planter, og selv om det ikke ser ud af så meget lige nu, så har de potentiale til at blive over 1 meter høje. Planen er at de skal pryde bedet omkring Esthers bønne-teepee. Det kræver planter, som er robuste. Måske får de brug for lidt støtte, når de får en udsat plads, men jeg har læst på lektien, og tror at de kan passe fint ind.

Maxikans solblomst, kimplante

I drivhuset skal jeg have meloner. Jeg har valgt sorten Golden Midget, som giver små gule frugter med rødt frugtkød. Den skulle være godt egnet til den lidt korte danske vækstsæson. Jeg er lidt i tvivl om hvorfor kimplanterne er gule. De har nøjagtig de samme forhold som alle de grønne naboer i bakken. Umiddelbart ser de ud til at trives, trods farven, så jeg ser tålmodigt på, og er klar til at plante om. Der står i instruktionen at hurtigt skal pottes om efter spiring.

Vandmelon, kimplanter af sorten Golden Midget.

Der er selvfølgelig også tomatplanter i bakken. Jeg har valgt sorterne Cherry Roma og Gul Millefleur. Den ene er en mindre aflang rød dadel-tomat, som skulle sætte massevis af tomater igennem sæsonen. Vi kan bedst lide små tomater, som man lige kan hapse, og denne skulle ligne vores yndlingtomater fra supermarkedets grøntsagsafdeling. Den anden sort er en lille gul pæreformet cherrytomat, som skulle sætte store skærme af små gule tomater. Det skal nok komme til at se flot ud i drivhuset. Lige nu ligner sorterne hinanden fuldstændig, så jeg skal virkelig være opmærksom, når jeg planter om.

Kimplante af tomat.

Ved siden af bakken med tomatplanterne stå en lille iskasse med chili-planter. Jeg har valgt sorten Caribbean Antillais, som sætter meget stærke kugleformede frugter. Jeg ved ikke om de når at blive store nok til at bære frugter i år, så måske vil jeg købe et par store planter til, når det begynder at blive varmt. Lige nu er planterne ganske små, og på det seneste har de også mistet deres grønne farve. Det er lidt tidligt at gøde dem, men jeg vil alligevel forsøge mig med en smule gødning, for den bladfarve er et klart mangelsymptom

Chili-planter af sorten Caribbean Antillais

På køkkenbordet står en bakke med roottrainers i. Den er ikke tæt i bunden, og har derfor fået plads med vasken, så jeg kan vande uden at svine det hele til. I bakken står stiklinge af pelargonia. Jeg har pelset en enkelt plante, som jeg har overvinteret med netop dette for øje. Nu stå den lidt triste plante i stuen. Det er ikke noget kønt syn, men den skal nok komme sig. Nu gælder det bare om at få stiklingene til at sætte rødder. Foreløbig har de stået i 10 dag, og de ser stadig friske og sunde ud, så jeg gætter på at de tager vand til sig. Det er et godt tegn, så jeg er meget fortrøstningsfuld. I de tomme huller har jeg sået tallerkensmækkere. Dem kan man aldrig få for mange af.

Stiklinge af pelargonia 

OG således nåede vi til vejs ende med rundvisningen i stueetagen. I kælderen har jeg også bakker, men dem har jeg ikke fotograferet i denne omgang. Måske gør jeg det en anden dag. Lige nu er der ikke så meget at prale af.