mandag den 18. marts 2013

Forårsindkøb i Lidl

Stauder fra Lidl
Dagens indkøbstur bragte mig til Lidl, en butik som ofte overrasker mig. Således også i dag. Før jeg kom så langt, måtte jeg dog befri et stativ med blåbærbuske for en nedfalden tagplade. Den venlige Lidt-dame fortalte mig at de havde haft en påkørsel. Jeg tænkte straks på noget med en bil, men det viste sig at være et sammenstød forårsaget af et rullegitter, som var kommet i karrambolage med nogle varestativer og loftet. Jeg kan se det for mig... Resultatet var et smadret loft med plader, som dratter ned efterhånden som vinden og trafikken i mellemgangen vrister dem løse. Jeg er glad for at .de var drattet ned, inden jeg kom.

Inde i butikken fandt jeg en stak kasser med stauder. De ligger pakket i små bakker, og skal drives frem. Jeg købte 3 pakker, og håber at jeg får mere held med dem end jeg tidligere har haft med at så selv. Nu sidder jeg og ser på mine 3 små bakker og drømmer om flere. Måske gør jeg en aftentur forbi Lidl, nå den lille er lagt. Jeg vil jo nødig gå forgæves, så jeg skal nok ikke vente for længe.

Published with Blogger-droid v2.0.2

15 kommentarer:

  1. Godaften Rikke.Det var da godt at du ikke stod i vejen for den tagplade.Og held og lykke med dine stauder.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan tænkte jeg også, da jeg opdagede hvor pladerne kom fra. Det tog de dog meget roligt i butikken.

      Slet
  2. Ja det er svært at stå tilbage for alle de fristelser der er i butikkerne lige nu... meget svært :o)
    Skønne planter du har købt, held og lykke med dem :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja, der er mange fristelser, men jeg har svært ved at gennemskue om der virkelig er tale om gode tilbud, eller om man bare snyder sig selv. Jeg har lidt blandede erfaringer.

      Slet
  3. Hej Rikke
    Godt du kom helskindet hjem med dine indkøb.
    Jeg syntes stadig der mangler en nål på dit kort, der hvor Slagelse ligger :)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Har jeg glemt at sætte en nål for din blog, eller har du ikke bedt om at komme på kortet? Jeg sætter kun folk på kortet, som selv beder om det. Giv mig lige en melding, så skal jeg nok rette op på det.
      rikkeobasi@gmail.com

      Slet
    2. Nu har jeg sat Casa Asti på kortet. Sig endelig til hvis nålen skal sidde et andet sted. Lige nu sidder den ved stationen. Sig også gerne til hvis du ønsker et andet billede sat ind.

      Slet
    3. Ihhh tak Rikke, det er rigtigt fint. Hvis du kan må du gerne sætte nålen bag krematoriet på Hans Tausensgade, der ligger nemlig koloni´haveforeningen :)
      Hvor er det herligt vi er to lige i nærheden af hinanden, det er jo lige før vi kan holde et lille blogger kaffeslabberas møde.

      Slet
    4. Så har jeg flyttet nålen til dit kolonihaveområde.

      Det er da en hyggelig tanke at holde et lille blogtræf på Vestsjælland. Måske skulle vi planlægge noget til sommer. Der er måske flere, som vil være med. Kender du andre i vores område?

      Slet
  4. Du har ret Lidl overrasker tit med planter, man slet ikke har forventet. De har tit gode ting. Jeg bliver så ikke fristet for sådan en har vi ikke hos os. Jeg har læst på Facebook, at mange havenørder har købt fede ting i Lidl, så kan man godt blive lidt misundelig :)
    Hvad var den tredie du købte?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg købte bare 2 pæoner. Nu har jeg været på indkøb igen, og har suppleret samlingen med blandt andet hostaer

      Slet
  5. Dejlige planter du har købt. Både solhat og pæon er mellem mine favoritter.
    Jeg har aldrig været i Lidl, mine drenge siger godt nok at det er et fint sted at handle og at man tit finder nogle spændende ting der (jeg tror nu ikke de mener planter). Jeg kører næsten forbi en på vej på arbejde så måske skulle jeg prøve.
    Fint kort du har lavet, du må også gerne sætte min blog på, der ser lidt bar ud i nordjylland.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skønt at du vil med på kortet. Jeg ser på det om et øjeblik.

      Du skulle nu overvejer at se nærmere på Lidl. Jeg var selv skeptisk længe, og ønskede mig ikke endnu en aldi. Jeg endte dog med at overgive mig, og må konstatere at Lidt faktisk er bedre end aldi. Jeg handler der jævnligt, og ser ofte gode ting til haven. De har dog også en masse ting, som jeg slet ikke skal bruge.

      Slet
  6. Held og lykke med dine stauder.
    Godt du ikke kom noget til.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  7. replica bags review Check This Out w2e79a1j55 replica evening bags replica bags by joy click here for more p1t25a4l50 replica bags online you could try these out w5c13g9y65 replica wallets replica bags in london h9j19h0w32

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...