torsdag den 7. marts 2013

Chili på vej

Chili-spire
Chili-spirer



Selv om vejret efterhånden bliver lunere og man ikke behøver at finde isskraberen frem hver morgen, så er det stadig ikke helt havetid. Derfor nøjes jeg med mit vindueskarmsgartneri. Foreløbig rummer det kun 8 små tørvebrikker med chili-spirer i. Jeg kunne bare ikke lade være. Man må da dyrke et eller andet, og chili er ikke noget dårligt bud. Disse bliver måske til rigtbærende kraftige planter med super stærke frugter i mit drivhus i løbet af sommeren. Lige nu er de bare små sarte vækster, som hele tiden er i risiko for at blive ofre for min glemsomhed. Jeg anstrenger mig meget, og håber på hjemmedyrkede chilifrugter til efteråret. Det meste af tiden står spirerne under låg, men de fik lov til at komme lidt ud for at blive fotograferet. Det ser ud til at der er vækst i næsten alle potterne. Det er jeg ganske godt tilfreds med. 

Jeg overvejer at så et hold passionsblomster. Har du erfaring med det? På posen står der at det kan tage flere år før de blomstre. Jeg ved ikke helt om det er noget for mig, men det er da et forsøg værd, for de er bare så fine i drivhuset.

1 kommentar:

  1. Det ser godt ud, ja det er jo svært at vente på at kolonihave tiden går i gang :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...