fredag den 13. juli 2012

Noget om blomster og nydning

Min nye skyggeplads
Jeg har fundet mig en god plet i haven til en stol og en god bog. Derfra er der udsigt over græsset og over til blomsterhaven, som lige nu belønner mig for indsatsen med at anlægge den. Georginerne er kommet godt op, og mange af den blomstrer flot nu. Især de små sorter er gavmilde med farvefloret.

Udsigten til blomsterhaven
Mine lathyrus har for alvor taget fat på blomstringen, og duften hænger tungt over haven, og lader sig gerne føre af vinden rundt i området. De er flotte og forvildede og slet ikke til at styre. Faktisk har de fuldstændig overtaget pladsen i hjørnet af blomsterhaven, og det nyplantede kirsebærtræ er næsten usynligt lige nu. Jeg håber at det overlever invationen og trods alt vokser til, så det står fint og stærkt, når jeg lidt senere på året befrier det for stængler og fangearme fra ærteblomsterne. Du får lige en lille serie af bileder. Duften må du tænke dig til.
Lathyrus
Lathyrus
Latryrus
Lathyrus
Jeg har også forsøgt mig med tagetes. Jeg såede dem tidligt i vindueskarmen og lod dem vokse til i drivhuset. Desværre blev der ikke så mange planter, og jeg opgave lidt projektet og plantede de få overlevende ud i en krukke uden det store håb for resultatet. Nu står de fine og blomstrende, og er meget flottere end dem, som jeg har set i butikkerne. Jeg tror at jeg vil forsøge mig igen til næste år, og så være lidt mere grundig med pasningen, så der kan blive blomster nok til et større bed.


Tagetes, lobelia, kongelys og chili. Sikke en blanding.
Tagetes
Tagetes
Det er slet ikke så dumt med blomster. Jeg må huske mig selv på at klippe en stor buket, så jeg også kan få glæde af dem her hjemme. Måske kan der også blive til et par overraskelse til andre i familien, eventuelt sammen med en pose nye kartofler. De er altid et hit.

2 kommentarer:

  1. Flotte blomster
    Mine ærteblomster er ikke begyndt at blomstre endnu og georginen har travlt med at gro i højden men jeg begyndte også lidt sent...den hyggeplads ser go ud :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er dine blomster smukke.
    Tak for kigget.
    Ha` en god dag.

    Her har vi lige fået tordenbyger der bare siger " spar 2 ". Vanskeligt at få bugt med ukrudtet i haven, når vi stort set får reg hver dag.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...