mandag den 9. april 2012

Lathyrus på kastanjehegn

http://havegalleriet.blogspot.com/
Selv om det ikke er havevejr, og da slet ikke når man skal have en 2-årig med ud, kan man jo godt drømme havedrømme og nusse om sine spirebakker. Jeg er ved at sætte mit nye kastanjehegn op omkring den plads, som i år skal være en blomsterhave. Jeg er helt ny ud i sådan en organiseret prydhave, men jeg holder af udfordringen og savner et godt og lidt beskyttet sted til blomster, ikke mindst mine georginer. Op ad hegnet vil jeg forsøge mig med at dyrke lathyrus, og jeg har derfor forspiret en hel masse planter i vindueskarmen. De er blevet lidt lange og ranglede, men jeg tror at de vil komme sig, når de komme ud i den virkelige verden, og får rigeligt med lys og plads. I dag har jeg nippet dem i et forsøg på at få dem til at forgrene sig lidt mere. Jeg er meget spændt på resultatet.

Hvilke erfaringer har du med at dyrke lathyrus? Jeg tager imod gode råd med kyshånd. Tak!

Jeg har lånt billedet fra Havegalleriet, og jeg håber at jeg kan få et lige så fint resultat.

6 kommentarer:

  1. Lathyrus er bare superskønne - og jeg nipper altid mine, når de har fået bladpar nr. 2 så de forgrener sig og ikke bliver så ranglede! Det er nemlig en god ide. Lathyrus har det som ærter, de 1-årige lathyrus skal stå et nyt sted hver år, eller skal jorden skiftes. Staudelathyrus er selvfølgelig noget andet.
    Husk at jo mere du plukker af dem, jo mere sætter de blomst af. De dufter som et eventyr af HC And..

    SvarSlet
  2. På det punkt er jeg ikke meget klogere end dig, men lyt du bare til Bentes vise ord, jeg har efter hendes vejledning nippet lidt i mine lathyrus, jeg synes nu ikke de har forgrenet sig endnu.
    Held og lykke med dem.

    SvarSlet
  3. Bente har helt ret - lathyrus er fantastiske og uundværlige. Men da de kan blive 2 meter eller mere, ville jeg sætte dem ved et højt stativ i stedet for ved kastaniehegnet, men mindre du vil have dem til at vokse vandret (det kan da også se flot ud :)

    SvarSlet
  4. Netop de blir høje, jeg havde dem op af mit nye stakit sidste sommer og de væltede let da det regnede og vinden tog dem. Jeg havde dog bundet dem op, men toppen af dem stod frit. Så tror det er en god at de har noget at støtte sig op af hele vejen op.
    De er smukke og skøn duft - jeg skal også have et hav af dem igen i år :)

    Mvh Sandra.

    SvarSlet
  5. Mine er flyttet i drivhuset kort efter de var spiret. De er nippet og har forgrenet sig pænt, så nu har jeg små tætte planter. Men det er lidt nemmere for mig at have dem i drivhuset, jeg kan pakke dem godt ind om natten hvis de melder frost, det bliver måske lidt langt for dig.
    Mine erfaringer med dem er blandede, men generelt gode og jeg har dem hvert år. Men det er rigtigt hvad flere andre skriver, de bliver meget høje og hvis du ikke passer på ender det som rent filterværk på toppen af stakittet. De er ikke nemme at styre, for de knækker meget nemt hvis man forsøger at bestemme hvilken vej de skal vokse. Men alt er tilgivet når huset er proppet med små vaser med lathyrus............

    SvarSlet
  6. Tak for jeres gode råd. Jeg tror at jeg vil forsøge at dyrke dem op ad kastanjehegnet i en eller anden vandret formation. Jeg er bare glad hvis de bliver til noget. Jeg har ikke de bedste erfaringer med blomstrende planter fra frø. Jeg sætter billeder ind, når de kommer godt igang i haven. Nu glæder jeg mig rigtig meget!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...