mandag den 26. december 2011

Årets have-julegaver

Grøntsagsfrø fra Budapest 
Segl og strygestål fra Skt. Petersborg
Det er ikke let at komme på gode have-gaver på denne tid af året. Derfor har jeg igennem hele efteråret ønsket mig skønne ting fra hele verden. På den måde har jeg holdt min familie beskæftiget under deres rejer medens jeg selv har siddet hjemme og glædet mig til jul! 

Min bror rejser jævnligt til Skt. Petersborg, og ofte har jeg glæde af hans spændende indkøb derfra. Sidst han skulle afsted, ønskede jeg mig dette segl, som jeg vil bruge til at luge græs ud af min hæk i labyrinten. Jeg hørte aldrig mere til det, og vidste at han sikkert havde noget i ærmet til en særlig anledning. Lillejuleaften fik jeg så min fine gave, og hele den skøre historie om hvordan han havde fragtet sagerne igennem flere europæiske lufthavne. Moderne gennemlysning af bagagen afslørede øjeblikkelig indholdet, og han måtte et par gang forklarer sig. Nu glæder jeg mig til at slibe seglet skarpt og slå græs i haven med det. Jeg vil tænke på Asger, når jeg gør det.

Min mor rejer også jævnligt, og på det seneste har jeg sat hende på en lille opgave. Jeg beder hende ikke om dyre souvenirs, men bare om at købe nogle frø med hjem til mig. Til jul fik jeg disse skønne frø i tændstikspakker. Det er da smart! De skal naturligvis i jorden til foråret, selv om jeg næsten ikke nænner at rive dem ud af deres fine omslag. Jeg håber at jeg hen ad vejen kan dyrke et udvalg af grøntsager fra hele verden. Det kunne da være sjovt. 

Fik du også gode have-julegaver, så skriv en hilsen og del de gode ideer med os andre!


Seedsticks kan købes her














Published with Blogger-droid v1.7.4

1 kommentar:

  1. Dejlige julegaver, sådan en sejl kan man nok ikke lige få i DK

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...