tirsdag den 8. februar 2011

Stormskader

Det har stormet helt fantastisk i nat, og jeg lå i min seng og tænkte på min have. Jeg var noget bekymret for drivhuset, som trods alt bare er lavet af glas.

I morges lagde jeg vejen om forbi havekolonien, og fra bilen kunne jeg se at huset stod og så nogenlunde helt ud. På vej hjem senere på dagen gik jeg ind, og opdagede at stormen har kostet mig to ruder i gavlen. Trykket har knækket dem, og de er faldet ud.

Æw! Ikke så smart, når man i forvejen har lidt for få timer til lidt for mange opgaver. Vi skal jo snart ud at rejse. Nu må jeg forsøge at finde tid til at sætte glas i. Ind til videre sørger et ret uskønt arrangement af kasser og sager for nogenlunde læ i huset. Det er alt andet end en permanent løsning. Jeg havde ellers andre haveplaner i mit hovede. Tingene bliver ofte helt anderledes, end jeg havde tænkt, men mon ikke det går endda. De siger jo at der stadig er lidt vinter at løbe på.
Published with Blogger-droid v1.6.5

1 kommentar:

  1. Æv, hvor ærgerligt med stormskader på drivhuset! Men det lyder spændende med din rejse. Hvor skal du hen? Og hvor længe? Selv har jeg tilbragt en fantastisk måned i Vestaustralien i jan/feb og har virkelig nydt at fordrive vinterens kulde og mørke med sol og masser af varme. God rejse :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...