søndag den 26. december 2010

2. juledag i haven

Fat-ball-ring


Efter en grundig julefejring er det nu tid til at nå alt det, som er blevet tilsidesat i julens navn. For os besyder det en tur til kolonihaven.

Jeg kæmpede mig, iført nye støvler og klapvogn, igennem driver og glatis, ud til haven. Vi bor nu tættere på, og det skal jo udnyttes. Min bror har begavet mig med en fat-ball-ring, og den skulle tages i brug. Esther magtede ikke at kæmpe sig ind i selve haven. Hun stod i sne til livet da jeg satte hende ned, så jeg traskede ind alene. Desværre havde frosten låst drivhuset så forsvarligt af, at jeg måtte nøjes med at kigge ind til plantekasser og såbakker. Jeg må forsøge igen med lidt varme en anden dag. Fuglefoderet blev hængt op, og vi drog hurtigt hjem igen. Det er lidt koldt for en tumling i klapvogn, så vi kæmpede os hjem til varmen.

Jeg må tilfredsstille min haveiver ved at læse, surfe og udtænke nye projekter. Nu har jeg jo også min lille have her hjemme at planlægge, så mon ikke jeg får min lyst styret.

Published with Blogger-droid v1.6.5

1 kommentar:

  1. Hej Rikke!
    Rigtig glædelig jul og godt nytår. Det bliver godt, når det igen bliver tid for at blogge om havelivet :) Hav en dejlig vinter.
    Mh Lotte

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...