søndag den 14. november 2010

Generalforsamling og formandsvalg

Søndag bød på den årlige generalforsamling. Der sker ikke meget i selve haven for tiden, så jeg så frem til at træffe naboer og havevenner igen. En del af dagsordenen var at vælge nye medlemmer og en formand til bestyrelsen. Inden generalforsamlingen har jeg talt med flere kolonister, som foreslog at jeg stillede op til formandsvalget. Selv ønskede jeg ikke at blive en del af et eventuelt slagsmål om posten, så jeg har været lidt påholdende med at melde ud. Jeg har tidligere accepteret at stille op til bestyrelsen, og synes måske nok at det var tilstrækkeligt. Alligevel kom jeg fra generalforsamlingen som Sorø Kolonihaveforenings nye formand, og det helt uden slagsmål og diskussioner.

Det kommende år byder på 100-års jubilæum, ny kontrakt med kommunen og mange andre opgaver, som jeg først nu skal til at sætte mig ind i. Det bliver spændende at komme igang med opgaven, som jeg ikke på forhånd ved så meget om.

4 kommentarer:

  1. Selvfølgelig kom du da derfra som formand/kvinde/person - tillykke med endnu et tillidshverv, som du sikkert vil værge med stor kunden og alsidige input

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...