lørdag den 4. september 2010

September


Det er tid for efterårsarbejde i haven, og jeg bad Godwin om at hjælpe til. Det tog ikke lang tid for ham at mestre plæneklipperen, og nu har jeg en havehjælper at trække på, når det kniber.

Jeg gik i krig med jordbærbedet, og på min gode nabos råd har jeg nu klippet dem ned med hækkesaksen. Det pyntede, men ser også lidt bart ud. Jeg håber at det er den bedste behandling, så vi kan få en fin høst til næste år også.

Grebet af stemningen har jeg også påbegyndt flytningen af alle stauderne, som har været på sommerferie i køkkenhaven. De første 3 har nu fået nye pladser på et mere passende sted. Jeg overvejer stadig hvad jeg skal gøre med resten. De skulle jo gerne komme det rette sted hen i første omgang.

Vejret har været eksemplarisk, og jeg håber at det holder, for der er rigeligt at tage fat på imorgen også.
Published with Blogger-droid v1.5.8

1 kommentar:

  1. Skønt med en hjælpende hånd med græsplænen;) Ja jeg er også i gang med at flytte forskellige og nyindkøbte stauder. Nyder det skønne vejr = lige til at være i haven i ;)
    Fortsat god arbejdslyst og weekend.
    KH Sandra.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...