Morten Korch

Endelig en tur i haven. Esther er syg idag. Hun er snottet og hoster. dertil kommer at hun er utrolig pjevset, så en stille udflugt i det grønne var en god beskæftigelse imellem de mange middagslure.

Jeg har købt en lille legetøjsgræsslåmaskine til hende. Den larmer, når man skubber den, og Esther er rigtig god til at gå med den. Medens jeg slog græsset med min græsslåmaskine, gik hun på stien med sin. Hun er dog stadig ikke vild med lyden af motoren, og så ret beklemt ud. Heldigvis skal græsset ikke slås mange gang til i år.

Meden den lille tog fat på sand og skovl på teressen, tog jeg fat på rosenprojektet. Jeg har tidligere ryddet op under roserne, plantet en ny i rækken og planlagt uden at gøre mere. Nu er det den rette tid til at flytte rundt på stauderne, og jeg gik i krig med den store gruppe af lodden løvefod, som jeg har haft stående i køkkenhaven. Da jeg først fik den op på operationsbordet, kunne den deles til intet mindre end 6 planter. De er nu, sammen med 4 nyindkøbte, plantet ud under roserne. Jeg håber at de med tiden vil lukke til og dække jorden helt. Det kommer nok til at tage lidt tid, men det er der ikke noget at gøre ved. Hvis det går for langsomt, har jeg stadig en stor klump i køkkenhaven, som kan deles og plantes ud i hullerne.

Til min store overraskelse blomstrer min nye rose allerede. Det havde jeg virkelig ikke forventet. Den ser mere pink ud, end jeg havde forventet, men det kan være at den er lidt blegere, når den springer ud. Det håber jeg. Billedet er ikke genialt, men giver alligevel et indtryk rimelig godt.

Rosenbed med nyplantede lodden løvefod under. Til højre jordbærbedet.

Selv om vejret var fint, og der er nok af arbejde, ville Esther ikke være i haven ret længe, så efter en god times tid, vendte vi næsen hjemad igen. Jeg får ikke lavet ret meget med hende på slæb, med det er alligevel dejligt at have hende med. Hun nyder livet i det grønne, og jeg nyder hende.