mandag den 10. maj 2010

Byggeriet skrider frem

Idag har jeg støbt grunden til drivhuset. Jeg havde forhørt mig hos venner med erfaring i drivhusbyggeri, og indkøbte derfor 9 sække cement. Så ser man lige mig med klapvogn og indkøbsvogn med 225 kg cement forsøge at forcere parkeringspladsen foran Jem & Fix! Ikke så let, som det måske lyder. Og helt overflødigt, for da alt støberiet var tilendebragt, havde jeg kun brugt 4 ud af 9 sække, og kunne knokle tilbage med resten. Nå, pyt med det. Jeg skulle jo alligevel tilbage med vognen! (Hov! Jeg kommer da lige i tanke om at jeg ikke fik min vognmønt, da jeg afleverede sækkene. Det må jeg gøre noget ved, næste gang jeg handler.)

Nu er der støbt, og jeg har samlet gavlene til drivhuset. Jeg tager det lidt ad gangen, for det er anstrengende for ryggen at ligge på knæ og skrue alle boltene sammen. Om et par dage kan jeg nok rejse delene, og gå igang med at sætte glas i. Jeg håber på godt byggevejr i de kommende dage og helligdage.

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...