Det er ikke kun mig...

...som drømmer om forår. Det gør tulipanerne i potterne også. Dagens smuttur i haven bød mest på gråvejr og kulde, men leder man lidt, kan man godt finde tegn på at vinteren snart går på hæld.

Tulipaner i potte

Erantis i sneen under æbletræet

Jeg kunne ikke stå for disse frøstande, som står skønne og minder mig om at der var blomster her sidste sommer. Samtidig er de et løfte om at der kommer blomster igen til sommer. Dette er en af de gode grunde til ikke at klippe stauder ned om efteråret.

Frøstande af høstanemoner fra sidste år

Esther var med i haven. Hun gik på opdagelse i alt det kolde, og havde meget sjov ud af at udforske isen i vandbaljen. Det var en kold fornøjelse for de små fingre.

Esther i vinterhaven

Fodspor og forårsbebudere

Fodspor i sneen

Julerose i knop

Fra min nabo, over min græsplæne, ned ad min havegang og ud af min indkørsel går et spor af trillebør ført af person iført træsko. Gad vide hvad det skal betyde? Jeg kan se at Jeppes trillebør er væk og at sporet fører fra min have og i retning af indkørslen til kolonien. En mystisk sag. Måske skulle jeg lige forhøre mig i kolonien. Der er sikkert en rigtig god forklaring.

I sneen bag mit æble-espalliere vokser en række juleroser i forskellige farver. Allerede nu kigger store knopper op over sneen og lover mig en fin blomstring, når vejret mildnes. Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg får helt lyst til at tage dem med ind og nyde dem på forhånd. Jeg gør det ikke, for jeg vil så gerne have at de vokser godt til og bliver til store kraftige planter i haven.

Jeg var i haven for at hente lidt remedier til at så her hjemme. Jeg ved godt at det er alt for tidligt for de fleste vækster, men det er altså den helt rigtige tid at så chili på. Det tilfredsstiller samtidig min trang til at dyrke et eller andet; en iver, som jeg ellers lader gå ud over undulaterne, som spiser forspirede frø som kosttilskud. I år har jeg ingen chiliplanter til overvintring, og jeg har købt frø til en enårig sort. Jeg håber at de kan komme godt igang her hjemme, så de kan bære flotte frugter i drivhuset i løbet af sommeren.

Roottrainers

PS. I Bilka fandt jeg roottrainers, som Claus Dalby er en stor fortaler for. Jeg købte et par kasser, som skal bruges til foråret. Jeg har besluttet mig til at årets havetema skal være FRODIGHED, og det kræver at alle min småplanter kommer godt igang. Roottrainer-kasserne koster 79 kr. og har 20 rum hver.

Kælderkoldt forår

Georgineknolde i vinterhi

Det er muligvis slet ikke godt, men alligevel til stor glæde. Forleden dag, da jeg var i kælderen for at ordne vasketøj, spottede jeg denne lille hilsen fra mine georginer. Også de længes efter forår og efter at komme i jorden. Jeg fik helt lyst til at plante den i en potte, vande godt og stille den op i den lune stue, bare for at nyde en forårsbebuder. Ind til videre får den dog log til at forblive i kælderkulde og tusmørke. Den skulle jo gerne i haven sammen med resten af flokken, nærmet bliver rigtig forår. Jeg vil nøjes med at hugge mig over den på mine besøg i kælderen og lade mig rive med af tanken om snarligt forår. Man kan allerede mærke at lyset er ved at vende tilbage.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Vinterbilleder fra Have nr. 18

Kolonihavehuset i passende farvekombination med vinterhaven

Overblik over det meste af Have nr. 18

Hassel

Hindbær

Sommerfuglebusk

Iskrystaller på glasset i drivhuset

Iskrystaller på glasset i drivhuset

Sneklædt havelåge

Et sneklædt landskab har sin egen charme, og selv min lille plet tager sig fint ud i vinterdragt. Jeg er særlig betaget af snefnug og iskrystaller. De har deres egen indbyggede geometri og skønhed, og ikke to er ens.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Julevisit i kolonihaven

Lygte. Præmie i HAVEFOLKETs kalenderkonkurrence.

Det er ikke blevet til mange besøg i kolonihaven i december måned. Der har været travlhed på mange andre fronter, og selv om hele huset ikke prydes af myriader af nisser, så har julerierne alligevel krævet deres del af tiden. Nu indtræder julefreden for alvor, og der er ikke flere aftaler i kalenderen før til nytår. Det betyder at jeg skal indhente alle mulige forsømmelser, der iblandt besøget i haven.

Når man har kolonihave, ser man ikke så meget på haven om vinteren, og min er heller ikke indrettet til at være særlig hyggelig på denne årstid. Æbletræerne, som danner hække og skærmer af om sommeren, står nu næsten nøgne og skjuler intet. Bedene i køkkenhaven ligger hen med jorddække, og ser helt trøstesløse ud, og alle løse genstande er sat væk, for ikke at blive ført med vinden og volde skade på drivhuset. Haven er slet ikke sig selv, men jeg ser spor af at andre bruger den. Æblerne, som jeg lod sidde til fuglene, bliver netop nu spist op. Der er spor af gnavere, som hygger sig med en bunke rodfrugter, som jeg har lagt ud, og alle steder kan man se spor af mikrolivet på arbejde. Jeg er sikker på at haven til foråret igen vil ligne sig selv, og jeg glæder mig lidt allerede.

I kolonihavehuset, som jeg jo har store planer om at fikse op til sommer, er det nu tydeligt at en del af taget er utæt. Jeg må nok finde en handymand, som kan hjælpe mig med at løse det problem, når vejret bliver til det. Ellers ser det fint ud i huset, og i dag har jeg sat et par af mine julegaver op. Min mor havde virkelig været ude at shoppe, og nu er min første amagerhylde sat op. På den står den smule nips, som jeg har. Med tiden ville jeg gerne have flere og gerne større amagerhylder. Det er skørt og kitsch på den helt rigtige kolonihaveagtige måde.

På HAVEFOLKET har jeg været så heldig at vinde en af årets mange fine kalendergaver. Den røde lygte hænger nu i vinduet. Måske er det ikke en holdbar placering, og nu hvor jeg skriver det, kan jeg høre at det lyder helt forkert. Til gengæld ser det rigtig hyggeligt ud, så den får lov til at hænge lidt endnu.

Ud over de nævnte sager til selve kolonihavehuset, var jeg også så heldig at modtage en meget flot havebog; Hemmelige haver af Claus Dalby. Den har jeg tænkt mig at bruge de lange mørke vinteraftner på at studere. Samtidig vil jeg drømme havedrømme og lægge planer for alt det skønne, som skal ske i Have nr. 18, når dagene igen bliver lange og lyse og temperaturerne taler til både mig og mine afrikanske unger. Ingen af os bryder os om kulde og vådt vejr, så det bliver kun til korte besøg i en rum tide endnu.

Lad mig udnytte anledningen til at ønske dig et godt og velsignet nytår! Jeg glæder mig til at skrive og læse med i det kommende år. Tak fordi du kiggede forbi, og en særlig tak skal du have, hvis du er en af de mange, som har efterladt en hyggelig kommentar i år. Det sætter jeg virkelig stor pris på.

Den første kop i mit "nye" blandede kolonihavestel. En julegave fra mor.

Årets første dag i kolonihaven

I de sidste par uger har jeg arbejdet på de sidste detaljer i min nye bog, som snart skal udkomme. Den handler om kolonihaver, og det er næsten ikke til at bære at skrive om haver, se på havebilleder og så ikke rigtig kunne komme igang i sin egen have. Derfor har jeg længe hold udkig efter godt havevejr, som tillader mig at tage lille Esther med ud i havekolonien. Idag er det netop sådan en dag, og til morgen drog vi i haven. Sikke et skønt syn med rimfrost på græs og glas og med høj sol, som lige netop er stærk nok til at varme på ryggen, når man står stille et øjeblik. 

Jeg havde tænkt mig at bruge udflugten til at klippe pilene ned. Det bør gøres om vinteren, men jeg foretrækker at gøre det nu, hvor vinteren er ved at slippe sit greb. Jeg kan godt mærke at jeg er ude af haveform, for ryggen holdt kun til en enkelt række pil. Sammen med Esther, som ikke er til den store hjælp, men til stor glæde og fornøjelse, samlede jeg pilegrene sammen, og i år ser det ud til at der bliver lidt til hegn og stativer. 

Hvis jeg skulle plante en ny pileplantage, ville jeg nok nøjes med en enkelt middel-kraftig sort til hele området. Selv om det er sjovt med flere sorter imellem hinanden, så er det altså lidt besværligt, når der skal høstes. Jeg har tre sorter, og de er meget forskellige i størrelse. Mange af dem sætter kun så spæde skud at de ikke rigtig kan bruges til noget. Til næste år vil jeg lade de små sorter stå over, så de kan få lidt mere størrelse. Lige nu går jeg mest efter at planterne forgrener sig, og derfor klipper jeg dem ned, selv om jeg ikke rigtig får glæde af grenene.

Det var godt at være ude, og rart at se alle de små tegn på at foråret er på vej. Jeg vil gøre mine besøg i haven hyppigere, så jeg ikke går glip af hele genopstandelsen. Jeg forundres til stadighed over hvordan noget, som ser så dødt ud pludselig kan udvises en enorm vitalitet og livskraft. Det må være skaberværkets iboende vidunder.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Vinterhi

Dagens havebedrift bestod i at hente de sarteste vækster i vinterhi. En hårndfuld chily- og sukker-planter samt en enkelt pelagonia er flyttet ind i mit soveværelse. Stakke af bøger og æsker måtte vige pladsen for en skøn fodighed. En grøn revolution har fundet sted, og selv om jeg ved at de ikke bevarer deres pragt vinteren igennem, vil jeg alligevel glæder mig til deres selskab i den mørke tid. Det er mit håb at denne særlige vinter-omsorg vil sikre mig et forspring til næste år.

Da jeg boede i Thailand lærte jeg chilli-planten at kende som en busk. Det er mit forbilleder for de planter, som nu står inden døre. Jeg tvivler på at det kan lade sig gøre i vores klimazone, men det skal altså ikke afholde mig fra at forsøge.

Selv om jeg har søgt og spurgt, ved jeg stadig ikke helt hvordan sukker-planten stevia helst skal overvintres. Jeg har derfor besluttet at tage dem med hjem, og håber at de vil overleve ind til næste forår, hvor jeg håber at de kan vokse sig store og flotte. Lige nu er de bare en flok små stiklinger i et par potter. Hvis du har erfaringer med stevia, må du meget gerne lægge en kommentar og gøre mig klogere. Tak!

Published with Blogger-droid v1.7.4

2. juledag i haven

Fat-ball-ring

Efter en grundig julefejring er det nu tid til at nå alt det, som er blevet tilsidesat i julens navn. For os besyder det en tur til kolonihaven.

Jeg kæmpede mig, iført nye støvler og klapvogn, igennem driver og glatis, ud til haven. Vi bor nu tættere på, og det skal jo udnyttes. Min bror har begavet mig med en fat-ball-ring, og den skulle tages i brug. Esther magtede ikke at kæmpe sig ind i selve haven. Hun stod i sne til livet da jeg satte hende ned, så jeg traskede ind alene. Desværre havde frosten låst drivhuset så forsvarligt af, at jeg måtte nøjes med at kigge ind til plantekasser og såbakker. Jeg må forsøge igen med lidt varme en anden dag. Fuglefoderet blev hængt op, og vi drog hurtigt hjem igen. Det er lidt koldt for en tumling i klapvogn, så vi kæmpede os hjem til varmen.

Jeg må tilfredsstille min haveiver ved at læse, surfe og udtænke nye projekter. Nu har jeg jo også min lille have her hjemme at planlægge, så mon ikke jeg får min lyst styret.

Published with Blogger-droid v1.6.5